Hjerteknuseren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 aug. 2013
  • Opdateret: 5 sep. 2013
  • Status: Igang
Rosa har boet i Nydal i omkring fire måneder. Hun har allerede fået fire fantastiske veninder, som alle er helt væk i skolens største player Tobias. Ligesom alle andre piger på skolen, drømmer de hver i sær om, at lige præcis de er den eneste ene, der får ham til at blive i et fast forhold og sætte farten ned. Da Rosas veninde Jose holder en fest og får sit hjerte knust af 'Hjerteknuseren,' som de kalder Tobias. Kommer de på den ide, at han skal have en lærerstreg. Han skal forelske sig. Det skal han i Rosa, som slet ikke ser ham som noget specielt, andet end bare en elev på gangen. Men kan Rosa lege med hans følelser? Forelsker han sig i hende? Er hun overhovedet interessant nok? Kan hendes følelser blive ved med at være skuespil, når det viser sig ,at der ligger mere bag, den seje facade end man lige går og tror?

15Likes
18Kommentarer
790Visninger
AA

1. Festen

Jeg sukker dybt, da jeg lægger bogen fra mig på sofabordet. Jeg er ellers lige nået til den spændene del af historien. Den del hvor man bare vil læse og ikke stoppe. Jeg kaster et blik på uret, der hænger i køkkenet.

Jeg går ovenpå og ind på mit værelse. Jeg åbner det store hvide skab, som jeg har stående i et hjørne af mit store værelse. Jeg tager fat i en rød kjole og mærke på stoffet. Det er blødt, men det er ikke lige den kjole, jeg skal have på, bliver jeg enig med mig selv om. Jeg får øje på en orange kjole. Det er bare som om den er for fin til formålet, det gælder også den røde. Jeg nikker tilfreds, da jeg får øje på en sort blomstret buksedragt.

Det er stadig varmt udenfor, det er lige i slutningen af sommerferien. Vi starter i skolen i næste uge, så derfor skal jeg til fest hos Jose. I hendes festsal der er hvor hun bor. Alle ottende og niende klasserne kommer, det bliver stort.  

Jeg hopper hurtigt i buksedragten og finder mine pink, højhælede sko. Jeg har gået i skole her i byen i cirka tre måneder ,hvis man altså ikke tæller sommerferien med. Så er det vel fire? 

Jeg lægger en let diskret makeup og tager så min pung. Jeg banker på døren indtil min mors værelse inden jeg går, stikker hovedet ind og siger at jeg går. Jeg skriver en seddel, som jeg lægger udenfor døren ind til værelset. Da David hendes kæreste ikke er hjemme og min mor bare mumler ja, ja. Så er det da helt sikkert, at hun ikke lytter, til hvad jeg siger.

Jeg tager cyklen. Jeg skal over til Mia, der mødes vi fire piger. Mia, Dina, Ane og så mig. Jose skulle også have været med, men da det er hende, der har fået den ære at holde niende klasses store opstartsfest, bliver hun hjemme og tager sig af de sidste ting. Da vi tilbød hende hjælp, så hun et øjeblik panisk på os, så vi lod det ligge. Det er virkelig stort, at få lov til at holde festen og specielt når man som ottende klasses elev, får lov til at arrangere det. Det ved alle, bortset fra mig. Det gik først op for mig hvor stort det var i sidste uge, da Jose skreg det ind i sin ende af vores telefonsamtale. 

Jeg stiller cyklen op af muren indtil Mias lejlighed, finder nummer otte og ringer på i stuen til venstre. En kradsene lyd af dør telefon lyder. "Hvem er det?" Spørger Dinas drillende stemme mens jeg kan hører de andre grine i baggrunden

"Luk mig ind" siger jeg og endnu et fnis begynder. Lidt efter hører jeg endelig båttet og jeg trykker døren ind af. Jeg løber op af trapperne og smider min taske på Mias sofabord. 

"Hey" siger Ane, og klapper i sofaen ved siden af sig. 

"Hej" svare jeg og slår mig ned på pletten, Ane henviste mig til. 

Her er faktisk en ret flot lejlighed, Mias mor arbejder som møbeldesigner så det er da klart, at her er så pænt. Her er også lyst, væggene er hvide og så er alle møblerne ellers sorte og ja jeg mener seriøst alle. Mia er i sådan en periode, hvor hendes værelse er i de sygeste punk farver. Det ødelægger det på en måde men det er også et ret sjovt brud, fra resten af lejligheden, at komme ind på hendes værelse. 

Dina og Mia kommer ind, de stiller fire glas på det lille sorte sofabord. Mia går hen, til et skab og tager en flaske frem. "Til opvarmning" Hun peger på flasken og ser et øjeblik helt usikker ud. 

Jeg bider mig i læben. Mia åbner den forsigtigt med rystende hænder og det er helt tydeligt at hun ikke har fået lov. 

Jeg nipper forsigtigt til den røde drik, som jeg er ret så sikker på er rødvin. Jeg kan egentlig ikke så godt lide den syrlige drik, der fylder min mund. Men det er klart bedre end ingenting. Jeg kan ikke selv lide at drikke alkohol, men jeg ville nok føle mig en smule dum, hvis jeg ikke havde taget imod glasset.

Jeg klemmer øjnene hårdt sammen og laver en lille grimasse, mens jeg forsigtigt drikker den rødlige drik. De andre ser heldigvis ligeså usikre ud, som de drikker af deres glas, men vi når da alle ned til bunden, men drikker ikke mere end et glas. Det er ret så nyt for os alle sammen, selvom jeg da har smagt et par gange af min mors glas. Hun er nu bare holdt op med at drikke, da hun og Dan skal have et barn. Det er også derfor, at hun er så træt i øjeblikket. 

"Vi tager resten af flasken med," Mias stemme ryster, jeg ved hvor ubehageligt, hun må have det med, at hun ikke har fået lov. "Der står tre magen til, jeg tror ikke hun lægger mærke til det" Mia bider sig i læben, inden hun sukker et dybt og langt suk. 

Stilheden sænker sig over os og jeg er ret så sikker på at en engel går gennem lokalet. Her er så stille, at det ville lyde højt hvis nogen lod en knappenål falde mod gulvet. 

"Nå" Det er Dina, der er den første til afbryde stilheden mellem os. Hun rømmer sig da hendes stemme er blevet lidt halv hæs. "Glæder i jer til i aften?" Hun kigger rundt på os.

"Jeg håber, at der er nogen søde drenge," siger Ane med et lille fnis.

Jeg kan ikke lade vær med at smile, af hvor fjollet hun lyder. Ane er sådan en rigtige pige, pige hun elsker alt med drenge. Hun er helt klart den af os fem der går mest op i den slags. 

"Jeg glæder mig til at se hvem Tobias er sammen med i aften" Siger Mia mens hun kigger drømmende ud for sig. Han er den seje dreng fra niende, Playeren, bliver han for det meste kaldt, har jeg fået at vide. Jeg har også fået at vide, at alle piger drømmer om ham, alle vil være hans kæreste. De bliver alle bare lige skuffede hver eneste gang, da han er sammen med pigen en gang og så er det slut. Det egentlig underligt, for alle ved det jo, at selvom han siger, at han vil ringe så gør han det ikke. Han er Kongen på Nydal skolen. Jeg synes egentlig, det er underligt for jeg ser ham ikke som kongen, eller noget. Han er da bare en elev. Jeg har ingen intentioner om at være hans engangs affære, som han ellers rygtes for at have så ufattelig mange af. 

"Ja" sukker Dina. Mia og Ane sætter hurtigt i et lige så drømmende suk. 

Jeg himler med øjnene og jeg er sikker på at Jose også er helt væk i ham. Det er egentlig noget af det, som hun har været nervøs for ligesiden hun fik lov til at arrangere festen. 

"Bare Tobias, nu kan lide det" Hun sendte mig nogen ophidsede øjne, mens hun begyndte at vrøvle løs om, at hun håbede, at han ville få øje på hende.

"Kan i virkelig lide ham?" spurgte jeg med et fnys. 

"Inderst inde, tror jeg godt, du kan lide ham" Dina kigger alvorligt på mig "Du vil bare ikke indrømme det" 

Jeg hæver det ene øjenbryn, kan ærlig talt kan jeg ikke huske ham, for mit indre blik. Jeg ryster på hovedet "Gud kan jeg ej," siger jeg afværrende for, at daske det væk. "Siger i ikke altid, at han er en nar?" 

"Det er vel bare indtil at han finder den helt rigtige" Mia kigger oprørt på mig. 

"Ja, ja" sukker jeg. Jeg tager min pung fra bordet og finder min telefon nede i den. "Jeg tror vi skal til at gå," siger jeg så uden, at kigge op fra den oplyste skærm. 

"Du ved alle drengene, ville gøre alt for at have hans udseende" Ane kigger på mig. "Han ligner jo en gud" 

"Jeg synes ikke der er noget specielt over ham" Jeg bider mig i læben og pakker telefonen væk igen. Tobias er altid samtaleemnet mellem mine fire veninder og de fatter ikke en bjælde, hvis jeg siger, at han er ikke er noget for mig. På min gamle skole, var der også sådan en dreng, som alle ville gøre hvad som helst for, men ham havde jeg heller aldrig været interesseret i.

"Lad os gå" siger jeg igen og rejser mig fra sofaen. Jeg synes nemlig, at vi skal gå godt til, hvis vi skal nå, derhen inden der kommer for mange. Det ville da være pinligt, hvis vi kommer som nogen af de sidste, når det er vores veninde der holder festen. 

"Hey" udbryder Jose da vi træder ind i selvskabslokalet i hendes lejelighed. Hun står i den anden ende af salen og vi er heldigvis de første der er kommet. 

Mia holder rødvinen oppe "Skål" siger hun og det er tydeligt, at hun allerede er blevet en smule påvirket af alkoholen. Hun drak også lidt mere end os andre. 

Jose kigger et øjeblik forvirret på hende og spørger så, hvorfor hun har den med. 

"Hun tog den, men har ikke fået lov," siger Dina for Mia. 

Jose nikker, nærmest imponeret. Oppe på et bord, står der nogle chips og slikskåle og så nogle forskellige sodavand. "Det var alt hvad jeg kunne få lokket ud af de gamle," sukker hun. "Niende klasserne skal nok komme med noget." Hun blinker til os og har fuldstændig ret.

Der begynder ligeså stille, at komme flere og flere ind i festsalen. Musikken bliver tændt og overdøver alt snak. Snackbordet, med den hvide dug bliver mere og mere fyldt op med forskellige ting og sager. 

Jeg holder mig til mindst en af pigerne. Gennem hele aftnen. Vi danser ude på dansegulvet og får også drukket nogle ting. 

"Jeg kommer lige om lidt" siger Jose, da vi sidder i en lille cirkel som er dannet af de fire stole, som vi har plantet os selv på. Hun rejser sig og går over mod bordet. 

"Vi skal så meget tage nogle shots" siger Dina pludseligt og hopper op af stolen. 

Jeg kan mærke hvordan jeg lige så stille bliver mere og mere påvirket af alkoholen, der nu bruser rundt i mit blod. Jeg kan ligeså stille mærke udmattelsen, der breder sig i hele min krop.

Jeg ved ikke engang hvad klokken er længere. "Hvad skulle Jose egentlig?" spørger jeg og læner mig frem. Vi kigger alle rundt efter hende og Mia sætter i et lille begejstret hyl, da vi endelig får øje på hende. 

"Jamen det er jo Tobias, hun snakker med" hyler Ane, da hun får øje på det. Jeg betragter Jose på afstand, hun er pæn, det er hun virkelig. Hendes sorte kjole hvor ryggen er bar, passer hendes slanke krop perfekt. Hun har sit kastanjebrune hår sat op i en knold og jeg kan se på hendes kropssprog, hvor ekstremt forvirret hun er. 

Dina kommer tilbage med shotsne og begynder også, at hvine da hun får øje på Jose. Hun holder nemlig Tobias i hånden og de er på vej overmod døren. 

Jeg tager imod det lille shots glas Dina rækker mig og drikker det i en slurk. Det næste jeg ved er, at jeg pludselig føler mig ufattelig svimmel. Jeg lukker øjnene det bliver sort. Jeg kan ikke åbne dem igen og det er som om at mine øjenlåg er limet til hinanden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...