Beautiful Monster - Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 27 dec. 2013
  • Opdateret: 17 mar. 2014
  • Status: Færdig
April Foster ønsker intet mere, end at blive elsket af andre end hendes familie selvfølgelig. Harry Styles ønsker udelukkende intet mere end at gøre April hans, og i hans tilfælde, aldrig stoppe til han får sit bytte. Så han gør hvad enhver desperat mand ville gøre; kidnappe hende. | Harry er ikke kendt. | Læsning på eget ansvar. |

125Likes
116Kommentarer
17006Visninger
AA

12. | Kapitel 11 |


Jeg lå i sengen, og trak dynen op til min hage, mens jeg stirrede på det tomme hvide loft. Jeg vidste ikke, hvad klokken var, men det var morgen, så meget kunne jeg fortælle. Harry var i køkkenet,og nynnede til en sang. Jeg turde ikke stå op, og slutte mig til ham, fordi jeg var bange for det ukendte. Hvem ved, hvad hans ven var ligesom?

"April?" summede Harrys stemme, men blev efterfulgt af en lys stråle på døren. Harry trådte ind, og hvilede et blik på mig. "Jeg har hældt dig en skål cornflakes," sagde han sagt, med lyden tættere på sengen.

Jeg kiggede bare på ham, og blinkede. Når jeg ikke svarede, tog han simpelthen dynen fra mig, og afslørede min krop. Et lille smil prydede hans træk, og jeg vendte tilbage til hans munter gestus, usikker på, hvor dette øjeblik ledede hen til. Så i en pludselig sløring, var hans knæ på begge sider af mine hofter, og hans hænder var solidt plantet ved siden af mit hoved. Han holdt mig på plads med sin krop, og lå øgende over mig, med øjne skinnende med en beslutsomhed, som jeg ikke ønskede at være involveret i. Harry dyppede langsomt hovedet, og lå truende med kontakten med hver sindsoprivende bevægelse. Min krop forblev rolig, da han begyndte at kysse let på kanten af min kæbe, men mit hjerteslag var uberegnelige og dunkende. Jeg kunne kun håbe, at han ikke følte det samme.

"Louis vil være her hvert øjeblik," sagde Harry, og standsede hans søde kys, med et blik ned på mig. "Jeg kan ikke vente, til du møder ham."

Harry fjernede sig fra mig, da jeg stod op på sengen, og skubbede dynen længere væk.

"Dit tøj er i badeværelset," fortalte han mig på vej til køkkenet. "Jeg vil have dig klædt på og klar, før han kommer."

Jeg nikkede, og uden at sige et ord, kravlede jeg til badeværelset, og sørgede for at låse døren bag mig. Jeg ønskede ikke Harry antaste mit privatliv. Jeg børstede mine tænder først, og udtværrede tandpastaen på den strittende tandbørste, og gik igang med at skrubbe mine tænder grundigt. Da jeg skyllede min mund, begyndte jeg at kastede min pyjamas i det beskidte vasketøj. Harry lagde en kortærmet, sort, t-shirt med teksten Rolling Stone, for mig. Et par jeans kom også med ensemblet.

Harry var ikke jokende, når han sagde, at han ville have mig dækket, når Louis kom. De eneste dele der måtte være spottet, var mine arme, hænder og fødder. Men jeg havde dog ikke noget imod det. Faktisk, kunne jeg godt lide de nuværende klæder, meget bedre end dem, han havde givet mig før.

Sukkende, trådte jeg ud af badeværelset, og ledte mig direkte til en skål på Cheerios. Harry sad foran mig, og skyllede hans efterladenskabende mælk fra sin skål af morgenmaden. Jeg sad der, og tyggede i stilhed, da der pludseligt lød en høj lyd fra et horn udefra. Jeg sprang fra den høje lyd, der forårsagde et stykke korn til at gå den forkerte vej ned i min hals. Jeg begyndte straks at gispe efter luft. Harry skyndte sig fra min side, og smækkede sin hånd mod min ryg, der medvirkede mig med at få den uønskede mad ud af min luftrør .

"Det går nok," kurrede Harry, og forblev rolig. "Træk vejret,"

Jeg besluttede, at jeg var færdig med at spise fra den lille hændelse, og gennemførte min skål til vasken. Pludselig fløj døren til hytten åbent, og sendte en bølge af luft gennem rummet. En dreng trådte ind, og han holdte en affaldssæk der var fyldt til, hvad jeg formodede til at være mad og andre fornødenheder. Et bredt hvidt smil, var klistret på hans drengede funktioner. Mine øjne rejste til hans hår, som var noget lys brunt, pjusket, så det så ud som om han ikke havde brugt så meget tid til at style det. Drengen var iført en løstsiddende, grå tank top med tre emblemer på det. Der var ord under hver emblem: Veni, Vidi, og Vici. Jeg huskede, at et sted derhjemme, stod der hvad det betød. Det var Cæsars erklæring for hans kampagne i Storbritannien. Sætningen betød:

"Jeg kom, jeg så, jeg erobret."

Skjorten var så løstsiddende, at jeg kunne se en tatovering ætset ind i huden på hans bryst.

"Mesteren, er endelig ankommet!" råbte drengen, og indstillerede en pose til siden, og kiggede rundt i lokalet. "Hvor er min dreng så?"

Med personen "dreng", overtog jeg, at han mente Harry. Harry rejste sig øjeblikkeligt op fra sit sæde, og trak Louis i et mandigt knus. Derefter faldt hans øjne på mig. Louis trampede forbi, og forårsagde mig til at vige væk, fordi jeg forventede noget værre. Men hvad jeg ikke forventede var, at se ham ombryde hans stærke arme omkring mig, og løfte mig praktisk fra jorden i et stort knus .

"Du må være April." strålede Louis, og satte mig endelig ned. Jeg trak vejret dybt da mine lunger var trange fra før af. "Jeg har hørt så meget om dig," fortsatte han, klappede min ryg, og bragte mig tættere på Harry. "I øvrigt, er jeg Louis."

"Jeg - det er rart at møde dig," stammede jeg. Jeg var næsten hviskende, og min stemme var gyngende, fra mødet med den ukendte mand, der handlede som om, at vi havde været venner længe.

Han smilede igen, og så mig tøvende. "Du ser genert ud," erklærede han indlysende. "Du skal ikke bekymre dig. Jeg er ikke stor og skræmmende, som Haz her."

Harry klukkede, og lagde sin hånd fast på min talje, for at trække mig til hans side. "Ja ja, Louis." Harry vendte sig mod mig, og kiggede ned. "Kunne du gå til vask, April? Jeg har brug for at tale med Louis alene."

Jeg kunne ikke sige nej til ham, så jeg nikkede føjeligt, og gik til vasken som en lydig hund. Jeg gloede ned på de beskidte tallerkener, og forsøgte at øge min hørelse, så jeg kunne lytte til, hvad de to fyre sagde.

"Har du bragt mig, hvad jeg spurgte om?" hørte jeg Harry hviske. Hans tone var presseende vedholdende.

Louis svarede hurtigt. "Ja." Plastik affaldssækken fulgte snart efter, og jeg afværgede mit blik et øjeblik, for at se ham trække en lyserød taske med ordene Victorias Secret, skrevet tværs hen foran, i gyldne skinnende bogstaver.

Jeg slugte tykt, og indså, at indholdet i den taske var beregnet til mig, og kun mig. Hvorfor ellers ville Harry ønske noget fra et sted, der solgte undertøj og lingeri?

"Tak, kammerat." roste Harry, Louis. "Dette vil blive sat til god brug."

Jeg kløede mine tæer mod gulvet, forsøgte at komponere selv. Hvad skulle hans planlæggelse gå til?

"Så," sagde Louis lidt højere, så jeg kunne høre det. "Hvem vil have en rundvisning i min nye båd?"

Jeg henvendte mig til båden ved køkkenvinduet, og kiggede på Harry for at blive beroliget. Han nikkede og svarede: "Selvfølgelig."

"Nå, men i må da ikke bare står der." forlangte Louis, og trampede med hans fod. "Kom nu!"

Harry greb min hånd, før jeg kunne bevæge mine fødder på min egen fri vilje. Jeg gled ned i et par sandaler, før jeg trådte ind på det varme sand, der brændte bunden af mine fødder. Båden blev vugget op og ned i vandet, med bittesmå bølger ned mod det. Det var helt hvidt på toppen, som var af træ. De ting glinsede i sollyset, og navnet Eleanor blev skrevet i tyk, kursiv bogstaver på siden. Jeg spekulerede på, hvorfor Louis havde valgt at navngive båden Eleanor.

"Hvem er Eleanor?" spurgte jeg, og forbandede mig mentalt, for at tale. Jeg forsøgte at holde mig så stille som muligt.

Louis kiggede over skulderen, og smilede bredt til mig. "Hun er min kæreste."

Jeg vendte tilbage med et smil, med mit sind skrigende. "Aww." Jeg mente, at det var meget romantisk af Louis, at navngive sin båd efter sin kæreste. Det var lidt ligesom Harry, der navngav denne ø efter mig.

Shit.

Øen!

"Jamen så lad os få et kig, skal vi?" Harry greb ind, og trak mig fremad igen.

Os alle tre, trådte ind i båden, hvori Harry fiskede efter min hånd. Jeg bragte det til min side, og fandt mig pludselig tabt, uden hans berøring. Louis viste os hvert tomt del af båden, og forklarede i dybden, alle de ting, han havde historier om. Da vi var ved fronten hvor rattet var, blev begge rygge vendt mod mig. Louis fantaserede om nogle hændelse han havde, med en kollega. Ifølge ham, vidste manden ikke hvor de skulle hen, og derfor styrtede de næsten ned i midten af havet. Sukkende, kiggede jeg bag mig, og så en lille dør med et hul. Det blev lukket, så jeg var ikke sikker på, hvor stort et plads der var.

Så poppede en irrationel idé i mit hoved.

Dette var en mulighed for at undslippe.

Jeg kunne gemme mig i skabet, med håb om, at Harry ikke kunne finde mig, også kunne jeg ride tilbage til civilisationen med Louis. Og derefter kunne jeg få hjælp, og forhåbentlig vende hjem til min familie.

Gør det.

Mit sind skreg gentagende de to ord, hvilket gav dem et ekko i hele min krop. Langsomt, vendte jeg rundt, åbnede den hullede dør, og passede på ikke at lave en lyd. Hvis træet skulle knirke, ville min plan blive ødelagt. Alt hvad jeg havde på min side, var nu held.

Ville det fungere?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...