Soluna.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 12 aug. 2013
  • Opdateret: 17 aug. 2013
  • Status: Igang
Soluna er en 15-årig pige, der har et anderledes liv. Soluna er født med en mor, der har begået selvmord, da hun var spæd, og en far som kun tænker på ham selv og sit arbejde. Soluna har haft det hårdt de seneste år, hendes følelser er skrøbelige, og alt hun gør er latterligt ifølge hende selv. Soluna er en pige, der helst vil omgås med sig selv, hvor hun har hovedet nede i sin seng, men da der pludselig kommer en sød, flot og charmerende dreng til byen, ændrer hendes hverdag sig som et chok for både hendes bekendte, familie og venner.

- Der kan forekomme seksuelle scener og skade på personer. -

0Likes
0Kommentarer
191Visninger

2. I wish.

" Det er bare som om, at han ikke har en anelse om, hvordan jeg overhovedet har det? Altså det eneste der fylder hans liv, det er arbejde. Jeg sukkede, imens jeg ønskede inderligt, at der var en ukendt, der stod bag mig, og nikkede forståeligt, men jeg vidste udmærket godt, at jeg var alene. Ja, i kunne vel gætte jer til, hvor det andet familiemedlem var henne. - På arbejde. " Jeg ville ønske, at jeg havde en anden far. " Ordene fløj ud af munden af mig på få sekunder. Mine øjne blev store. Hvordan kunne jeg få mig selv til at sige dette, selvom jeg på en måde ikke fortrød det, det var trosalt irriterende, at han aldrig var hjemme. - SELVOM at jeg helst ville være væk fra alle andre, men det var anderledes med min far. Han var noget særligt, han var ikke ligesom alle andre idioter i denne mislykkedet verden. Han smilede til mig, han var der for mig nogle gange.. Han hævede ikke øjenbrynet, og så så mærkeligt på mig, som alle mulige andre jeg kendte, de kunne finde på. Jeg rullede mig over på den anden side af sengen, derefter rejste jeg mig op. Jeg lod mit blik glide hen på den slidte men samtidig elegante dør, jeg havde mig. Jeg gik hen til døren og åbnede den. Knirket fra døren var dødbringende, jeg hadede det. Den lyd kunne få hele min morgen til at gå i sort, men heldigvis var det lørdag, så den kunne tage det helt roligt. Jeg gør dig ikke fortræd idag dør, nu er du heldig, hvis den altså forstod mig. Jeg tænkte mig om. Soluna, døre er ikke et levende væsen, forstå at det du sagde, det lød af helvedes til. Jeg drejede om til køkkenet og så mig omkring. Her var virkelig nydeligt, mest fordi jeg havde tvunget far til, at få det gjort pænt. Dem jeg kender, de er faktisk tit i tvivl, om jeg overhovedet har en lille bitte smag indenfor moden, men det har jeg altså, jeg tør bare ikke vise det, og det vil jeg da især ikke, når de alle sammen er så snot hamrende irriterende. Så skal de da ikke få nogle fantastiske ideer af mig, næ nej det kan de godt glemme alt om, slut. Jeg lukkede køleskabets dør op, den knirker ikke, fantastisk. Kan en køleskabsdør overhovedet knirke, er det muligt? Soluna, jeg er rimelig sikker på, at det er muligt faktisk. Jeg greb ud efter pizzaen fra igår, som jeg bestilte til MIG SELV, for far han kunne jo ikke være hjemme til vores pizzaaften, vi havde hver fredag, hvor vi nærmest kun kunne være os to, hm. Well, der er nu alligevel ikke noget som pizza til morgenmad, mums. Jeg fik smidt den ind i mikrobølgeovnen på en tallerken, og så skulle den sveske bare lige varmes, så jeg kunne nyde den. #dieforSoluna, lol. Stop dig selv Soluna, det der var bare ikke dig, men alligevel fik jeg et lille smil på læben, som der udviklede sig til et grin for mig selv. Pizzaen skulle nu dø for mig.. Jeg hørte en ko skråle op fra min telefon. Yeah, jeg havde venner nu. Jeg lavede en småspurt hen til min telefon. Far, se jeg havde jo venner, ikke. Jeg tog telefonen og sagde. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...