Banned

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 aug. 2013
  • Opdateret: 27 aug. 2013
  • Status: Igang
Den seksten årige Sky Hood, bor i den grå og kedelige by Leeds – indtil at der sker et mystisk mord på hendes bedsteven Nathan. Efter at sagen er blevet konkluderet som selvmord, og alle andre for længst er kommet videre – søger Sky stadig efter en forklaring. Men da hun begynder at komme i kontakt med en grøn øjet skummel dreng, og en genert pige – så bliver hun mere og mere sikker på at hendes bedsteven er blevet myrdet.
Men hvem er morderen?

18Likes
22Kommentarer
807Visninger
AA

1. Prolog.

Regnen silede ned af vinduet, så hurtigt at et menneskeligt øje ikke kunne nå at opfatte de hurtig dansede nye vanddråber der blev delt i to af de lyn der glimtede over den overskyede by.

Tordenen bragede igennem skyerne, og fik mig til at vende tilbage med et gisp og et ryk i min allerede dirrende krop, når jeg sad foran fjernsynet som kun mumlede når jeg tænkte på de ting der fik mig til at bryde ud i en forfærdelig frygt.

Jeg så hen over på fjernsynet, med et halvt fjernt blik, og prøvede at fokuserer på den reportage som havde fået mine tårer til at piske ned af mine kinder, så hurtig som regndråberne nu gjorde. Selvom jeg havde set den om og om igen, i håb på at jeg mon havde misforstået noget – var jeg ikke kommet til andet end mere gråd.

Tv-værtens brede skuldre sad stramt når hans hænder knugede sig om papirerne med de trykkede bogstaver på. Hans slikkede hår afslørede en side skilling, som var halv gemt under det fedtede voks. Den hurtige talende mund, efterfulgte en halv hæs stemme der udtalte sig.

’’ Og nu tilbage til den mere, alvorlige side af Aften-timerenes Nyheder.

Den seksten årige Nathan Macceson, som var fundet død på sit værelse klokken 09:30 om morgnen – har haft flere konklusioner om hvad der var sket. Nogle påstod det var mord - andre var mere sikre i sagen på at denne forfærdelige tragedie i byen Leeds, var selvmord. ’’

Jeg stirrede på skærmen, og prøvede at koncentrerer mig om den politibetjent der var dukket op på skærmen, med et nervøst blik i øjnene – og som jeg havde set hundrede gange før, men alligevel kunne jeg ikke huske hans navn, som stod trykt dominerende på hans navneskilt. Men alligevel kunne jeg ikke andet end at lytte til tordenen og se tomt ud i vinduet, igen.

Jeg vidste at den dreng, som jeg havde hørt om lige nu – ikke var rigtig død for mig. For jeg havde nemlig stadig de minder tilbage fra den delte is, og de kejtede grin. Og de venlige knus, efter den hårde tid – og den dag hvor jeg erklærede ham som den eneste bedsteven. Den eneste rigtige ven.

Men jeg vidste også at denne sag ikke var blevet begået af ham selv, tværtimod – den var begået af en morder.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...