Love Again - 1D

At være lammet i det meste af kroppen, og være blind er ikke det fedeste. Men det er desværre det den 17 årige Rose er udsat for hver eneste dag siden hendes ulykke. En ulykke som satte en stopper for det ellers lykkelige liv hun havde. Hun plagede at være en pige fyldt af energi og livslykke. Og nu er det eneste hun har overskud til at lægge der hjemme og være deprimeret. Og det har hun gjort i snart fem år. Men de fem år har ikke bare været ondt for Rose men også dem der står/stod hende nærmest. Og især for hendes lillesøster Emely. Emely kan snart ikke klare at se hendes elskede storesøster lide mere. Så hun vælger selv at gøre noget ved det. Hun melder Rose til en konkurrence. En konkurrence som vil ændre Rose liv foraltid.

6Likes
1Kommentarer
437Visninger
AA

3. Kapitel 2.

  Emelys synsvinklen

 

Jeg kiggede sorgmodigt hen på Rose, som kom kørerene. Hun havde endnu en dag det triste ansigtsudtryk, det havde hun haft siden sin ulykke. Og ikke nok med det var hun helt forfærdelig tynd, for hun spiste ingen ting mere. Hun har mistet sin livglæde. Jeg savner hende. Jeg havde altid tænk i starten at det nok skulle gå, og at Rose nok skulle komme sig men, og det tror jeg også Rose havde, men efter årene gik, forsvandt det håb.  Selv havde jeg næsten også givet op, men der var stadig et lille håb inden i mig. Et håb om Rose ville kunne gå og se igen.  Jeg vidste godt at det næsten ville være umuligt. Og det var nok også derfor Rose havde givet op, og nu sad hjemme indtil hun ville dø.

Jeg gøs ved tanken, da jeg ikke havde i sinde at miste min storesøster.   

Noget måtte gøres.  

Hun må havde noget som kan hjælpe hende psykes op igen, det ville hjælpe meget, at hun selv vil tro at hun kunne klare det. Det havde lægen i hvert fald sagt.

”skat skal du ikke have noget og spise” spurgte mor stille Rose om.

Rose sukkede dybt, men nikkede en smule. Hvorfor skulle livet også være så uretfærdigt?

Hvad havde Rose gjort? Intet.

Også skal hun straffes på denne måde… 

Hun har brug for hjælp.  

Jeg spiste hurtigt færdigt, og løb nærmest ind på mit værelse, jeg måtte hjælpe Rose…men hvordan.

Hvordan skal jeg hjælpe min (undskyld jeg siger det men) handicappede storesøster.

Jeg vidste godt på forhånd  at jeg ikke kunne hjælpe hendes helbred, men jeg kunne ændre hendes humør.

Få hende til at grine og smile igen, som hun ikke har gjort i fem år. 

Hurtigt tændte jeg min computer, og søgte på noget forskelligt. Men intet var godt nok indtil en raklame gled over skærmen. Og jeg nærmest hoppede af glæde.

Dette vil kunne ændre alt.   

 

 

_______ 

 

Bare for at i lige ved det er Emely Roses lillesøster på 13 år :) 

 

håber i kan lide novellen :)

((Jeg ved ikke om jeg kan nå og skrive flere kapitler i denne uge men ellers vil der komme to i næste uge :) ))

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...