Love Again - 1D

At være lammet i det meste af kroppen, og være blind er ikke det fedeste. Men det er desværre det den 17 årige Rose er udsat for hver eneste dag siden hendes ulykke. En ulykke som satte en stopper for det ellers lykkelige liv hun havde. Hun plagede at være en pige fyldt af energi og livslykke. Og nu er det eneste hun har overskud til at lægge der hjemme og være deprimeret. Og det har hun gjort i snart fem år. Men de fem år har ikke bare været ondt for Rose men også dem der står/stod hende nærmest. Og især for hendes lillesøster Emely. Emely kan snart ikke klare at se hendes elskede storesøster lide mere. Så hun vælger selv at gøre noget ved det. Hun melder Rose til en konkurrence. En konkurrence som vil ændre Rose liv foraltid.

6Likes
1Kommentarer
436Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Stille sukkede jeg, da jeg endnu en gang skulle have hjælp til at komme op af min egen seng.

”op med humøret skat” sagde min mor smilede og fandt noget tøj ud af mit skab.

”jeg prøver” svarede jeg stille

Mor sukkede endnu en gang og kiggede opgivende på mig da jeg prøvede at trække mit nattøj af.

Smerterne havde ingen ene.  

”skat lad mig hjælpe dig” sagde mor stille og kyssede mig på kinden inden hun hjalp mig i tøjet.  

                                                                ***

Jeg kørte stille hen i køkkenet for at få morgen mad. Selvom jeg ikke havde lyst til mig. For jeg vidste at det bare ville sætte sig på min mave, og det var ikke ligefrem fordi jeg kunne træne det væk. Så i disse år hvor ulykken total havde ødelagt mit liv havde jeg ikke rigtigt spist, hvilket min mor hverdag skulle kommentere. Hvilket gjorde mig sur, selvom jeg godt vidste at hun bare var bekymret for mig.

jeg sukkede stille, og kørte hen til enden af bordet som var den eneste sted hvor min kørestol kunne stå. Og ja jeg ved ikke om jeg har sagt det men jeg er også blind, endnu en skade som jeg fik i ulykken…

og ja nu tænker du nok hvordan jeg kunne køre med kørestol i mit hus, jov ser du jeg kan kun køre selv i mit eget hus da jeg kendte det ud og ind. Men hvis jeg kom andre steder hen vil jeg bare kære ind i ting så der er altid en bag mig hvis jeg skal være andre steder end hjemme, hvilket er meget sjælet . for det meste sad jeg altid her hjemme, for hvem gad og køre rundt med mig?

Ingen.

Der fik du sørme et svar. 

Ja undskyld mit dårlige humør…  men altså hvorfor skulle jeg dog være glad. Når hele mit liv er noget lort sådan som det ser ud nu.  

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...