Søgeren

Alexander Cavalier er en erfaren vampyr. Hele hans verden bliver rystet, da han fornemmer en søgen efter ham. Hvilken vampyr er dum nok til at opsøge en så magtfuld skabning? Samtidig slynges han rundt i minder fra sit grusomme udødelige liv.

DETTE ER MIT FØRSTE BIDRAG TIL FANTASY-KONKURRENCE, DET ER VERSION 1.

4Likes
2Kommentarer
369Visninger
AA

3. Minder

Det var sent om aftenen, og jeg havde netop fået besked på, at jeg havde tre måneder til at finde mit offer. Jeg var uoplagt og utrolig irriteret over, at den nye fyrste mente, at han kunne kommandere rundt med mig. Det var et af hans første år som fyrste, og jeg anså ham for en grønskolling, selvom jeg måtte indrømme, at hans bagholdsangreb på fyrstinden havde været genialt. Han var yngre end mig, måske kun lige fyldt de firehundrede, og jeg var bister over, at jeg ikke havde fået hans idé. Jeg slog tre ynglinge ihjel på bekostning af det, mest fordi det også er lovligt, og hvis der kommer for mange ældre, så mister jeg noget af mit territorium. Jeg havde været på vej til en større by, da jeg fik beskeden, men stoppede øjeblikkeligt, da jeg så den lille by. Mine tanker var noget i retning af, ’så skal han få et af menneskets mest overtroiske medlemmer’.

     Jeg var vred og vadede lige ind midt i byen. Det var dårligt vejr, og jeg var den eneste ude. Jeg lugtede mig frem til den nærmeste kro, fordi jeg havde brug for noget til at aflede min interesse fra den åndssvage fyrste. Da jeg ikke kunne komme ind – jeg gjorde ikke engang et forsøg, jeg vidste, at jeg ikke havde været der før – blev jeg stående udenfor i regnen.

      Det var lige på det tidspunkt, at mit tøj var på mode – som de siger i dag. Derfor virkede jeg på ingen måde malplaceret, selvom de simple bondefolk ikke havde råd til hverken høj hat eller frakke. Kromutter havde fået lidt for meget. Hendes første tanke, da hun så mig stå ude i regnen var:’ Åhh, se den fornemme herre! Ham kan vi tjene en skilling på’. Derfor gjorde hun det dummeste, hun kunne gøre. Hun råbte:” Jamen, stå da ikke der og glo unge mand, kom ind og få en bajer!” Den mulighed ville jeg ikke afslå mig, så jeg gik ind på kroen. På grund af beskeden var jeg mere sløset end normalt med at dække mit ansigt – dengang havde jeg ikke kontaktlinser, men folk var for fulde til at opdage noget forkert ved mit udseende.

     Jeg placerede mig hurtigt i et afsides hjørne, hvor jeg kunne holde øje med hele kroen. Det var langt fra den største kro, jeg havde været inde på, men jeg havde vidst ramt det rigtige tidspunkt i forhold til indbyggernes alkoholforbrug.

     Jeg trak kraven på min frakke godt op om ørene og hev min hat ned i panden. Jeg kunne tydeligt høre tankerne på de omkringsiddende gæster, for jeg havde lige taget næring til mig. De syntes, at jeg så skummel ud, uhyggelig, farlig. Det smigrede mig. Andre tænkte blot, at jeg sikkert havde mange penge på mig, og at det kunne være, de skulle klandre mig og stjæle mine penge. Jeg grinede noget lignende muntert for mig selv. Nogle enkelte selvskabspiger sad i baren og betragtede mig. De overvejede alle det samme – om jeg havde mere end penge at byde på. De skulle bare vide! Men jeg havde hverken penge, eller det de tænkte på at byde dem. Jeg overvejede kort, om det ville være muligt at lokke en af dem med til fyrsten, men så blev jeg alligevel for stolt! Jeg har et af verdens bedste territorier, og det skulle fyrsten vide.

     Skønt jeg følte mig for magtfuld til at følge hans ordre. Desværre var jeg nødt til det. En af kodeksets regler er, at man skal følge fyrstens ordre. En anden regel er heldigvis, at fyrsten ikke må udstede ordrer, der gør det umuligt at slå ham ihjel. Alle kodeksets regler straffes med døden, hvis de overtrædes.

 

Kromutter kom med noget vin til mig. ’Fint skal det være’, tænkte hun, da hun satte glas og flaske ned foran mig. Jeg gav hende et kort nik, og hun forstod det som, at jeg ville betale senere, og at jeg sikkert skulle have mere. Hun svansede væk for at servere for andre kunder.

      Jeg tog glasset og hældte lidt vin op. Jeg begyndte at cirkulere det, mens jeg betragtede den blodrøde væske, der så let kunne tolkes som blod, hvis man var menneske. For mig var det usædvanligt let at kende forskel. For det første var lugten af vin utiltalende, konsistensen var for tynd, og farven var helt forkert. Jeg kunne se, hvordan vinen blev iltet i glasset. Lugten var som en knytnæve i ansigtet, og for første gang den aften var mine tanker på noget andet end fyrsten.

 

Jeg droppede mit tankespind og fokuserede på byen, jeg var nået frem til. Jeg lugtede mig frem til en lade, som jeg genkendte. Den havde jeg været inde i før. Jeg gik roligt derhen, men spidsede ører, da jeg fornemmede mennesker. De var inde i laden. Jeg mærkede spændingen, adrenalinen – der egentlig ikke fandtes i min krop – pumpede rundt Det var lidt ligesom phantomsmerter. Kunne jeg stadig komme ind, eller havde laden skiftet slægt? Det havde den heldigvis ikke.

     Jeg sneg mig ind i laden og op på høloftet. Jeg havde taget hatten i den ene hånd og sad og studerede laden – sammenlignede den med det billede, som jeg havde i mit hoved af den. Den var blevet renoveret, men kun i den fjerne ende, derfor kunne jeg stadig komme ind. Jeg kravlede langs bjælkerne, til jeg nåede den nye del, hvor jeg øjeblikkeligt blev stoppet af en usynlig mur. Jeg satte hænderne op mod den usynlige mur og følte mig lidt som en usædvanlig god mimer – min mur flyttede sig i hvert fald ikke.

     Jeg løb hurtigere, end hvad det menneskelige øje kan se, tilbage til høloftet, hvor jeg satte mig skjult bag en halmballe. Det var to mænd, der befandt sig i bygningen. De var tydeligvis uenige om noget. Jeg kunne ikke høre deres tanker på denne afstand, men jeg kunne fornemme deres sindsstemning. Den ene mand var meget vred, den anden mand var forvirret og ked af det. Han kunne forstå, at han havde gjort noget galt, men han kunne ikke forstå, hvad han havde gjort. Det viste sig, at han havde været nede på kroen – den dybe stank af alkohol afslørede ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...