Søgeren

Alexander Cavalier er en erfaren vampyr. Hele hans verden bliver rystet, da han fornemmer en søgen efter ham. Hvilken vampyr er dum nok til at opsøge en så magtfuld skabning? Samtidig slynges han rundt i minder fra sit grusomme udødelige liv.

DETTE ER MIT FØRSTE BIDRAG TIL FANTASY-KONKURRENCE, DET ER VERSION 1.

4Likes
2Kommentarer
381Visninger
AA

5. Angelika

Da jeg havde siddet lidt og kigget påtaget nysgerrigt på vinen, tog jeg en slurk. Den smagte rent ud sagt af helvede til. Skuffet, selvom det var forventet, satte jeg glasset ned. I stedet tog jeg flasken og måtte nedtrykt erkende, at det var en fransk drue. Dengang jeg var dødelig, havde jeg faktisk været ret glad for netop den her drue. Jeg opdagede overrasket, at krostuen var blevet stille. Ovre i det ene hjørne snoede der sig en trappe og det var den alle holdt øje med. Det var åbenbart aftenens nummer, grunden til at folk var kommet i hobetal. Jeg hørte det samme navn i alles tanker:’ Angelika’.

     Jeg kunne mærke, hvordan mine muskler spændte op, og hvordan mine sanser skærpedes. Langsomt kom der en smuk kjole til syne. Den var enestående. Lyste hele krostuen op med sin elegance. Farven, så sart en grøn, fangede alles opmærksomhed. Selv selskabspigerne gav udtryk for, at de var uværdige nu.

     Jeg sad spændt som en buestreg og ventede på det væsen, der var værdig til at bære denne prægtige kjole. En hånd med så gennemsigtig hud, at jeg kunne se blodårenes blålige farve, kom til syne. En talje så tynd, at jeg kunne lukke mine hænder om den. En barm så elegant. En barm, der på ingen måde var vulgær. En bar hals, der knejsede stolt. Et flygtigt smil på forsigtige læber. Glinsende rødt hår sat op i en indviklet frisure. Øjne, der dydigt var slået ned. Et prægtigt væsen. Hun bevægede sig med en sådan ynde, at mændene havde tabt underkæberne. Langsomt ordnede hun sin kjole, inden hun satte sig ved et flygel, jeg heller ikke havde opdaget. Med en mesters præcision begyndte hun at spille. Ganske forsigtige, sarte toner, der nåede ud i hvert eneste hjørne af kroen.

     En sjusket kro var på ingen måde værdig til dette væsen, denne pige, der vel kun nærmede sig de atten år. Hendes spil henlagde alle i en trance, og ingen opdagede, at hun kun spillede et nummer. Med de sidste klingende toner som eskorte forlod hun rummet.

   

Hele krostuen var døset hen i salighed, selv kromutter og selskabspigerne. Jeg listede, gemt af skyggerne, oven på. Pigens rene væsen kaldte på mig. Jeg ville drikke hendes blod. Jeg ville svine dette rene væsen til, så ikke engang selskabspigerne ville se til hendes side. Hendes renhed forstyrrede mit mørke sind, og det gav mig lyst til at dræbe, selvom jeg ikke havde brug for blod endnu! Men så slog det mig, at dette væsen, der var noget af det fineste, jeg nogensinde havde set, ville være det perfekte offer til fyrsten. Hun var så ren, så dydig, ikke én gang havde hun set til en mands side, så smuk at selv himmelens udvalgte måtte bøje sig i støvet. Dette væsen. Denne pige. Så fin af sind. Hun ville overraske fyrsten i en sådan grad, at han aldrig ville tvivle på kvaliteten af mit territorium, og i samme omgang kunne dette væsen blive fjernet fra de levendes verden. Det var den perfekte plan.

      Jeg havde fundet frem til pigens værelse. Det slog mig øjeblikkeligt, at det var en ny udbygning i denne kro! Jeg ville ikke bare kunne gå ind, men det var udmærket. Pigebarnet måtte gå med mig af egen fri vilje, hvis dette skulle lykkedes. Jeg bankede lavmælt på en dør lidt væk fra pigens. Jeg kunne høre lyde inde fra pigens værelse. ”Min moder er i krostuen!” sagde pigen med insisterende stemme. Jeg sukkede, naturligvis råbte dette væsen ikke. ”Jamen frøken, det er jo Dem, jeg ønsker at tale med – ikke Deres moder”, forklarede jeg, så høfligt jeg kunne. Jeg kunne fornemme pigens forvirring. Hun vidste tydeligvis godt, at mænd normalt ikke kom op efter hende, når hun havde spillet. Jeg smilte for mig selv.

      Pigen åbnede døren til sit værelse og stillede sig i døråbningen. Jeg kunne lige præcis nå hende, hvis jeg ville, men det var ikke min hensigt at tvinge hende. Hun så overrasket ud. Hendes tanker afslørede, at hun genkendte mig. Hun havde set mig nede i krostuen, men hun havde også set mig stå ude i regnen. Hun havde dydigt slået blikket ned, men hendes tanker afslørede et ønske om at se nærmere på mig.

      ”Mit navn er Alexander Cavalier, og De må være den skønne Angelika?” sagde jeg og koncentrerede mig om at lyde venlig. Hun nikkede uden at kigge op. Hun vurderede mig til at være omkring de tyve år, og det var ikke dårligt af en ung pige. Jeg var omkring de nitten, da jeg blev bidt. Jeg blev bidt af en yngling og havde derfor ingen herre. Jeg kendte heller ikke noget til kodekset, men det lærte jeg med tiden. Angelika vendte rundt og gik ind på sit værelse igen. Jeg fulgte med hen til døren, hvor jeg blev stoppet af den usynlige mur.

     ”De har pli, ser jeg”, konstaterede hun og smilte let. Hun havde sat sig foran sit spejl. Jeg kunne ikke vurdere, om hun burde kunne se mig i spejlet fra den stilling. Det irriterede mig. Jeg har naturligvis ingen refleksion, da jeg ingen sjæl har. Det havde Angelika. Hendes grønlige øjne stirrede ind i spejlet, hvis hun var overrasket, viste hun det ikke på ydersiden. Hendes tanker var til gengæld en klar afspejling af forvirring. Hun sagde:” De trådte ikke ind på kroen, før min Moder bød Dem, og De betræder ikke mit værelse. Vidste De, at mit værelse er en tilbygning?” Hendes stemme afslørede intet, men hendes sindsstemning tydede på mistænksomhed.

     Jeg undveg:” Jeg betræder aldrig en kvindes værelse uden tilladelse!” Hun smilte bedrevidende, og hun bød mig ikke ind. Hendes tanker kørte rundt, men hun havde endnu ikke fundet frem til, hvad jeg var. Hun kastede et flygtigt blik i min retning. Straks kredsede hendes tanker om røde øjne. Hun prøvede at forstå, hvad jeg var for en. Jeg havde tydeligvis taget fejl af hendes sind. Hun vidste mere, end hendes skønne ydre afslørede. Hun var en meget intelligent ung pige. Hun begyndte faktisk at tiltale mig, eller hendes indre gjorde.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...