Brors Bedste Ven

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 10 sep. 2013
  • Status: Igang
Læs for at finde ud af det! :-)

36Likes
20Kommentarer
2073Visninger
AA

15. Kapitel 10

*Derhjemme*

Ryan og jeg går gennem hovededøren. Vi stiller pænt vores sko på vores skoholder, som står lige inden for døren. 
Ryan går mod stuen, så jeg følger bare pænt med efter ham. 

Gad vide hvad der er så vigtigt, at jeg er nød til at komme hjem fra Olivia. 

"Ryan.. Hvad skal vi?" Spørger jeg ham om. 

"Vi skal ud i haven" Siger han og går videre, over mod døren ud til vores have. 

Ryan åbner døren, og viser tegn til at jeg skal gå ud først. Da jeg træder ud på fliserne foran døren, lukker Ryan døren og låser den. 
Fedt.. Jeg er lukket ude...... tænker jeg lidt til mig selv. 
Jeg kigger lidt rundt i haven, min øjne falder på det store træ nede for enden af haven. 
Justin sidder på et tæppe under træet, med hans guitar i hånden. Jeg går ned gennem haven. Jeg føler græsset imellem mine tær og kigger kun på Justin. Vores øjne mødes, og det er som tiden ligesom stopper. Har i nogensinde prøvet det? Men i hvertfald det har jeg nu.. Og det var en fantastisk følelse. Jeg smilte sødt til ham, mens jeg gik ned til ham. Lige inden jeg satte mig ned, rejste Justin sig op, og hjalp mig ned at sidde. Hvor er han sød. Tænkte jeg til mig selv. 

Vi sidder på tæppet og snakker om alt mellem himmel og jord. 

"Såå... Øhhhh... Har du et godt øje til nogen?" Spurgte Justin mig om. 

"Jaa.. Det kan man godt sige" Svarer jeg ham. 

"Hvad mener du med det?" Spørgere Justin. 

"Okay.. Jaa... Jeg har et godt øje til en.." Siger jeg.

"Er det en jeg kender?" Svarer Justin. 

"Er det en du kender.. Jaa.. Det kan man godt sige.. Du kender personen ret godt.." Svare jeg ham. 

"Det er ikke Chaz vel??" Spørgere Justin med sammen knebet øjne. 

"Chaz? Virkelig?????" Svarer du.

"Nej okay.. Det er ikke Chaz..." Svarer Justin med løftet øjenbryn. 

"Det er heller ikke din bror, for det ville være mærkeligt.." Siger Justin til sig selv. 

"Er det mig?" Sprøger han dig om. du kigger ned i dine hænder som sidder foldet i dit skød. Du rødmer svagt, da Justin spørger dig om det er ham. 

Du nikker stille, men du håber på at han ikke ser det.
Bare ærgerligt. Han nåede at se det. Justin sniger sine hænder hen til dine og fletter sine fingre ind imellem dine. Han tager sin pegefinger under din hage og løfter dit ansigt, så du kigger ind i hans dejlig, skinnende, brune øjne. De lyser af glæde, og charme. 

I kigger ind i hinandens øjne. Du har det som om at tiden ligesom stopper, og at det kun er dig og Justin i hele verden. 

Justin læner stille hen mod dig. Du kigger overrasket på ham, men læner så også ind til ham. 2 centimeter er kun hvad der er imellem jeres læber. I har stadig ikke afbrudt øjenkontakten. Justin tager det sidste skridt og forenere jeres læber med hinanden. 

Alt det jeg kan mærke nede i min mave er sommerfugle der eksplodere, men så alligevel ikke.. Jeg tror mere der foregår en krig i min mave. Alle mine følelser for Justin har jeg nu fået bekræftet. Jeg elsker ham, men det kan jeg ikke sige til ham endnu. Men jeg håber da en dag at jeg kan kalde ham, for min kæreste eller omvendt. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...