Et drømmende hjerte

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 11 aug. 2013
  • Status: Igang
I kongeriget Kansocanien lever den 16 somre gamle Liva, som kongedatter. Hvad ingen ved er at Liva nu og da drømmer om en mand, en af de udstødte; magikerne, hvem også læser hendes drømme. En nat drømmer Liva om Alitos planer om at fange hendes bror, og hun tager afsted på en flugtløs rejse med livvagten Rack. Men hvordan holder Liva sine evner hemmelige? Og kan hun modstå Rcaks charme?
((Resume under omskrivning. Skrevet til fantasykokurrencen; mulighed 1))

22Likes
23Kommentarer
928Visninger
AA

4. Kap. 3: "Men du har nu nogen gode kasser, det må jeg give dig."

Jeg vågnede tidligt, hvilket gav mig en god rum tid til at lægge i skovbunden og gennemtænke alt, hvad min drøm havde fortalt mig. Alt gav mening nu, men det gjorde mig kun endnu mere nervøs, nu hvor jeg vidste, hvad Alitos ville. Vreden boblede også under huden over, hvordan han havde udnyttet mig som sin spion, og kastet galskaben over mig. Hvis Chamois overhoved overlevede, ville jeg blive fængslet i galeanstalten. Min øjne fyldtes af tårer, da en stor edderkop skyggede for mit sy. Jeg sprang op og skreg og skreg, mens jeg løb rundt og fægtede med armene. Var der noget eg hadede over alt i verden, var det insekter.
”En edderkop!” skreg jeg.
”Stop nu, Diva, du overreagere totalt.” Rack tog fat om mit håndled og sendte mig et charmende smil, der holdt mig fra at stikke ham en på siden for mit tilnavn. Mit åndedrag var stadig fast, mens det gik op for mig at edderkoppen var væk. Alligevel havde jeg paranoia af at stå i skoven, hvor der var fyldt med kryb. I nakken kunne jeg mære et bebrejdende blik, som kun Sam kunne sende det, og vredt vendte jeg mig om for at sende et dræberblik tilbage. Sam tog truende et skridt tættere på mig og det irriterede mig af helveds til, hvor menneskelig den hest var. Den var jo for pokker en hest. Ubevist gik jeg også tættere. Rack gik automatisk mellem os, for at standse os fra at ryge i totterne – eller mankerne – på hinanden.
”Sam sit!” Han sendte Sam et strengt blik, så hun straks satte sig ned på bagdelen, hvilket jeg fandt rimelig morsomt. Et lille fnis slap ud, indtil Rack vendte sig mod mig. ”Diva, sit!” sagde han i samme tonefald og med samme blik.
”Jeg er altså ikke en hund – eller en hest,” fnes jeg.
”I er altså lige gode om det.” Rack rullede med øjnene og begyndte så at pakke sammen.

Snart efter var vi på farten igen. Stadig en meget langsom en af slagsen, og jeg ville havde gået selv, hvis ikke Sam bar vores oppakning.
”Du er ny i byen, er du ikke?” spurgte jeg, for at starte en samtale.

”Jo mig og min far er lige tilflyttet, jeg tror ikke engang vi er registeret.” Hans duft var dejlig.
”Er i ikke emigreret?!”
”Næh, gør det frøken højhed noget?” grinede han og bed let i mit øre. En speciel følelse gik igennem mig. Meget … intim.
”Lad nu være med at tale, som om det er en ulempe, at jeg er prinsesse!” vrissede jeg halvsurt.
”Det er det også. Hvis du var en helt almindelig pige, slap vi for: ”åhh nej vi bryder loven” og ”ihh der er et insekt”.” Han efterlignede min stemme på en drillende måde. Jeg vendte mig om og slog ham over skulderen. Han lo bare.
”Men du har nu nogen gode kasser, det må jeg give dig.” Den måde han sagde det på fik det til at varme. Jeg følte mig smuk, når han sagde det, på en anden måde end når de andre drenge i byen roste min skønhed.

Hen ad morgnen blev skoven smukkere og smukkere, for hver lysstråle der nåede gennem de papirstynde blad, og der skabte sig en magisk stemning. Og hen mod middagstid besluttede vi at holde pause.
”Ved du så stadig ikke, hvad ham Alitos-fyren skal med din bror?” spurgte Rack med munden fuld af brød.
”Nej,” løj jeg, ”men vi må redde Chamois og dræbe Alitos inden fuldmåne i morgen.” Jeg mødte Sam, der lå bag Rack, s blik. Han så pirrende på mig, som om at han vidste at jeg løj. Til tider kunne den hest blive utrolig uhyggelig. Rack så heldigvis ikke ud til at fatte mistanke, selvom jeg på en eller anden måde ønskede, at han regnede mig ud, for jeg kunne ikke lide at lyve for ham.
”Se der er en edderkop!” Rack sprang op og pegede bag mig. Forskrækket vendte jeg mig om og skreg.
”Hvor?” Jeg løb en mod Rack, der tog om mig, og begyndte at grine voldsomt.
”Du er altså for morsom, Diva.” lo han og satte sig på ryggen af den liggende Sam, med mig på skødet. Sam lo, indtil vi satte os og prustede der utilfreds.
”Det var ikke sjovt!” hvinede jeg og opdagede at mine hænder lå om Racks nakke.
”Jeg har aldrig mødt en som dig før, du er den eneste ene, Diva.” Jeg var sikker på at han ikke mente noget med det, men det lød utroligt romantisk og fik mit hjerte til at springe et slag over, ”Og igen; jeg kan sgu godt forstå alle de drenge der ville dø for din balkon.” Faktisk var vores stilling ret intim. Hans hånd lå om min krop og holdt om min yderste hofte, så vi sad utroligt tæt.
”Hold nu op med at tale om mine bryster!” udbrød jeg.
”Du ka' jo li' det,” drillede han, og det værste var, at han havde ret. Der kom en dejlig stilhed. Rack lukkede sine øjne, lagde sit hoved lidt på skrå og trak mig tættere mod ham. Mit åndedrag tog til i fart, mens mine øjne også langsomt lukkes i. I samme øjeblik gjorde Sam et spring, så vi væltede omkuld ned i skovbunden. Jeg åbnede mine øjne og tumlede rundt med en grinende Rack i skovbunden. Selv grinede jeg også, for ikke at ødelægge stemning, og satte mig så op for at børste mit tøj af. Alt var som om det fantastiske øjeblik ikke havde været der. Pokkers hest!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...