Kære mor -tak for INTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Igang
Millicent er søster til den, nu, afdøde Merit. Merit var Millis storesøster, men tog sit eget liv for ikke så forfærdelig lang tid siden, og det irriterer stadig Milli at hun ikke ved hvorfor. Da forældrene næsten har ryddet alle Merits ting ud af hendes værelse, finder Milli en dagbog: Merits dagbog.
Millis nysgerrighed er for stor, hun kan ikke lade være med at læse i den. Selvom Merit flere gange, i dagbogen, forsøger at overtale Milli til at lade være, kan hun ikke. Millicent bliver ved og ved og til sidst fortryder hun at hun startede, for Merits dagbog gemmer på så mange hemmeligheder, at Millicent ikke ved om den største og farligste af dem alle, er sand!?

17Likes
16Kommentarer
1216Visninger
AA

8. Undskyld

"Undskyld, kære mor. Ha, ha, ha. Misforstå mig nu ikke: jeg siger ikke undskyld til dig, men jeg er i gang med at fortælle dig om en af de få gange jeg nogensinde har hørt dig sige undskyld. Vi var i gang med at lave bordkort til konfirmationen. Klokken er 16:04, sådan cirka og jeg er i gang med at lave salat til aftensmad. Jeps, jeg havde nemlig spurgt om jeg ikke måtte lave aftensmad her, i dag, søndag. Det måtte jeg gerne. Ha, ha, ha. Far skulle tænde op i grillen sammen med mig, og faktisk ville jeg gerne lære det, og jeg prøvede da også. Tilbage til historien: jeg stod og lavede salat, imens far ordnede nogle regnskaber på bærbaren. Da du så, mor, stikker hovedet ind foran skærmen for at se hvad far laver, sukker han, og så siger du det. Er du klar? Jeg er ikke helt sikker på at du kender ordets betydning, eller hvornår og i hvilke sammenhænge man bruger det, men her kommer det. "Undskyld." Sagde du blidt. Jeg tror jeg må havde været død af grin inden i, for hold nu op! Dér var det! Ordet! Dét ord, der har været gemt så dybt og langt væk fra din mund og tankegang, at du formegentlig ingen idé overhovedet havde om at det fandtes. Så jeg tilgiver di-" Jeg holdt vejret et øjeblik. Hvis hun tilgav mor, hvorfor var hun så død? Ville det her så skulle være sket? Eller havde hun taget styr over sit eget liv, og selv valgt din dødsdag? Var dét et valg jeg ligeledes skulle tage? Nysgerrig læste jeg videre: 

"dig. ALDRIG! ALDRIG! ALDRIG! ALDRIG! Du er den værste beslutning i mit liv, og da du opdragede mig, skulle du have lært mig aldrig at elske dig! Nu sidder du fandme og ser ned på mig! Du sidder og siger at min dagbog er 'bing'! Hvad betyder det overhovedet? Jeg er sgu for træt af dit åndsvage humør, din deprimerende samtaler og dine nedladende bemærkninger! Det er slut! SLUT! SLUT! SLUT! Så mor. Nu du var så god til at efterlade mig små gaver og skattejagte... Så har jeg også lavet en lille skattejagt til dig. Og Milli, min elskede søster, du er selvfølgelig meget velkommen til at deltage på sidelinjen. Jeg fatter ikke, mor, at det aldrig er faldet dig ind at lede efter min dagbog. Du er så dum, så dum, så dum, så dum. Undskyld Milli, hvis du stadig elsker hende. Hvis du tager med på denne lille skattejagt, så garanterer jeg dig for, at du vil forstå mig... Hvis du ikke allerede har forstået mig. Sov godt, mange hilser Merit." 

 

Jeg lukkede dagbogen og gemte den, som sædvanlig, under min seng. Godnat Merit. Jeg elsker dig, og jeg tror skam på dine historier. Faktisk, er de begyndt også at ske for mig... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...