Kære mor -tak for INTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Igang
Millicent er søster til den, nu, afdøde Merit. Merit var Millis storesøster, men tog sit eget liv for ikke så forfærdelig lang tid siden, og det irriterer stadig Milli at hun ikke ved hvorfor. Da forældrene næsten har ryddet alle Merits ting ud af hendes værelse, finder Milli en dagbog: Merits dagbog.
Millis nysgerrighed er for stor, hun kan ikke lade være med at læse i den. Selvom Merit flere gange, i dagbogen, forsøger at overtale Milli til at lade være, kan hun ikke. Millicent bliver ved og ved og til sidst fortryder hun at hun startede, for Merits dagbog gemmer på så mange hemmeligheder, at Millicent ikke ved om den største og farligste af dem alle, er sand!?

17Likes
16Kommentarer
1239Visninger
AA

20. Man Må Give Slip På Det Man Elsker

Så ville stand-in lægen søreme tvangstilbageholde mig fordi der ikke var nogen til at passe på mig, hvis jeg bare gik. Der måtte jeg så fortælle damen, at det var jo løgn, for mine forældre ville jo ligesom være hjemme til at passe på mig. Men det ville hun ikke skrive i papirerne, hvilket jo er sjusk og totalt latterligt. Men altså, hun bliver ved med at sige, at det eneste hun kan gøre, er at tvangstilbageholde mig, også selvom jeg bliver ved med at sige, at hun ikke kan gøre på det på grundlang af at der ikke er nogen til at passe på mig, for det er der jo: mine forældre er hjemme. Så ifølge mig, kan hun ikke bruge dét grundlag, da det jo er løgn. Men hun har alligevel tænkt sig at gøre det, hvilket for at sige det lige ud pisser mig helt af gør mig irriteret på hende. Jeg følte mig overhovedet ikke hørt, for jeg sagde at de da kunne prøve at kontakte mine forældre, men det ville de ikke engang -endnu mere frustrerende. Jeg sagde at jeg ville gå, men ikke på hvilket tidspunkt. Jeg udtrykte endda flere gange at jeg bare gerne ville hjem, ikke noget om at jeg selv ville tage hjem. Jeg sagde faktisk at min mor måske ville komme og hente mig hvis hun gad

Men altså lægen endte med at kontakte min mor. 

Og da jeg blev udskrevet, kære Milli. Gik det som forventet. Jeg tog min hævn om dem, men røg lige tilbage et par måneder efter... Og jeg kæmper for at redde mig selv. For dette system, som det danske system nu er, fungerer ikke. Der er så mange huller, og særregler, så man bliver ør i hovedet. Uanset hvor mange gange, jeg har råbt "nu kan jeg ikke mere!" til diverse personaler, så har de forladt mig ganske kort tid efter. Den ene gang var det med begrundelsen: "Jeg skal ind og dække bord til frokost." Og så fik et klap på skulderen og derefter sagde personalet: "jeg håber du får det bedre." JA TAK! SOM OM! SÅ BLIV DOG HOS MIG! Tænkte jeg. Hvad sker der, Milli... Og hvor var dig, mor og far henne? Hvorfor var I der ikke for mig, da jeg havde aller mest brug for det? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...