Kære mor -tak for INTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Igang
Millicent er søster til den, nu, afdøde Merit. Merit var Millis storesøster, men tog sit eget liv for ikke så forfærdelig lang tid siden, og det irriterer stadig Milli at hun ikke ved hvorfor. Da forældrene næsten har ryddet alle Merits ting ud af hendes værelse, finder Milli en dagbog: Merits dagbog.
Millis nysgerrighed er for stor, hun kan ikke lade være med at læse i den. Selvom Merit flere gange, i dagbogen, forsøger at overtale Milli til at lade være, kan hun ikke. Millicent bliver ved og ved og til sidst fortryder hun at hun startede, for Merits dagbog gemmer på så mange hemmeligheder, at Millicent ikke ved om den største og farligste af dem alle, er sand!?

17Likes
16Kommentarer
1221Visninger
AA

2. Hvor Det Hele Startede

"Kære dagbog. Jeg har ikke altid hadet min mor, tværtidmod, jeg har elsket hende. Dagen hvor min tiltro til hende, er ridset ind i min hjerne, vil ikke slettes, og derfor deler jeg den med dig. Milli, hvis du læser dette, skal du vide at dette er sandheden. Jeg elsker dig, Milli. Hvis du nogensinde smider min dagbog ud, skal du vide at jeg stadig elsker dig. Jeg elsker dig virkelig meget, og du skal vide at dette ikke er slut. Du har stadig et helt liv foran dig, men ikke mig. Jeg er død, væk for evigt. Du kan ligeså godt se det i øjnene, jeg er væk og det er jeg for altid, ligesom Di. 'Di?' Tænker du nok, hvem er han? Ja hvem er han! Én du aldrig kommer til at møde... Vil du gerne høre hvor det hele startede?Altså jo: 'Der var skrig, da en lille yndig, og meget smuk pige kom til verden den tredje marts 2000. Moderen tog det nyfødte barn op og kyssede det på panden, et nyt barn var født!' NEJ! NEJ! NEJ! NEJ! Sådan starter det overhovedet ikke: En tirsdag aften, år 2006, jeg var lige begyndt i børnehaveklassen et par uger før. Denne tirsdag aften var jeg med min mor ude og handle: jeg elskede hende, jeg så virkelig meget op til hende, lagde slet ikke mærke til noget andet, fortalte hende alt hvad der hændte og alt jeg spekulerede på, mor, mor, mor. Da vi så kommer forbi denne lille fryser, hvorinde i der står sådanne nogle små juiceflasker, beder jeg min mor om én med appelsinsmag (jeg spørg og plager, som du nok også selv ville have gjort da du var mindre, ikke Milli?) og min mor købte den til mig. Morgenen efter, havde jeg drukket den, mor bedte mig om at fylde den op med vand, og ligeså gjorde jeg, og tog den derefter med i skole. Da jeg kom hjem igen, var min mor hjemme, og jeg var stolt over at jeg havde drukket hele juiceflasken, med vand i, i skolen. Især glædede jeg mig til  imorgen, hvor jeg skulle hjem til min bedste ven, Daniel. I det jeg træder ind af døren, råber min mor, hej og spørger om jeg har drukket mit vand, hvorefter jeg svarer ja, for det har jeg jo. Derefter går jeg ind på mit værelse og laver lektier, hvorefter jeg vasker min madpakke af, og genopfylder min juiceflaske, så jeg måske også kunne bruge den i morgen. Så den holder sig kold, sætter jeg den ind i køleskabet. Senere i løbet af dagen skal min mor lave aftensmad, og åbner køleskabet: dér står min lille gule juiceflaske, helt fyldt. "MERIT! Kom så herud!" Skreg hun vredt, og jeg kom selvfølgelig derud, fordi jeg elskede hende nok til at komme når hun kaldte på mig. "Hvorfor lyver di for mig? Den er jo fyldt! Du sagde at du havde drukket den op! Du skal ikke lyve for mig! Er du med?" Skreg hun op i hovedet på mig. "Jamen mor... Jeg har jo drukket den op, jeg genfyldte den jo bare, så den er der i morgen!" Sagde jeg, men mor kaldte mig en løgner og sendte mig ind på værelset.' Jeg husker tydeligt at jeg græd så meget, og mor ville ikke høre på mig, hun troede mere på at hun havde ret, end jeg havde. Jeg løj jo ikke, og hvorfor skulle jeg? 'Bank. Bank. Jeg husker to lange og forfærdelige bank på min dør, hvorefter min mor skreg : "Jeg aflyser din aftale i morgen! Så kan I være sammen når du ikke lyver mere!" Jeg græd og græd, imens jeg kunne høre dig, Milli, og din veninde grine og skråle sammen ude i haven. Og da jeg kiggede op på uret, undrede jeg mig over hvor hurtigt tiden ville gå, for man siger jo at tiden går hurtigt når man har det sjovt... Og I havde det sjovt, men jeg havde det forfærdeligt... Ville tiden så gå hurtigt eller langsomt? Senere tog vi i Føtex og far spurgte mig om hvorfor jeg havde løjet for mor, og også dér prøvede jeg at forklare at det havde jeg heller ikke, men troede han på mig? NEJ! NEJ! NEJ! NEJ! De troede begge to at jeg løj, og det gjorde jeg slet ikke!' Senere sendte mor mig igen ind på mit værelse, og jeg græd! Jeg havde ikke vist mine tåre for mor og far, havde gemt dem til inde på værelset. Her gik det op for mig at mor ikke troede på mig! Den person jeg elskede aller højest, troede ikke på mig! Her startede det hele, her gik det op for mig at hun var ligeglad og her gik det op for mig at hun havde tabt mig for evigt. Milli, gør aldrig sådanne noget, tænk altid over hvad du gør! NEJ! NEJ! Gør hvad du vil, livet er et spil, gør som du plejer, ellers livet dine ben væk fejer. Gør som du vil, Milli. Tænk ikke på de andre, men hold enhver nær person tæt til dig og lad dem aldrig gå. Mor var ikke tæt nok til mig, for jeg kunne lade hende gå. Det har kostet mig mange tanker og store smerter, men jeg frigjorde mig af hendes greb og nu er jeg fri som en fugl.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...