Kære mor -tak for INTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Igang
Millicent er søster til den, nu, afdøde Merit. Merit var Millis storesøster, men tog sit eget liv for ikke så forfærdelig lang tid siden, og det irriterer stadig Milli at hun ikke ved hvorfor. Da forældrene næsten har ryddet alle Merits ting ud af hendes værelse, finder Milli en dagbog: Merits dagbog.
Millis nysgerrighed er for stor, hun kan ikke lade være med at læse i den. Selvom Merit flere gange, i dagbogen, forsøger at overtale Milli til at lade være, kan hun ikke. Millicent bliver ved og ved og til sidst fortryder hun at hun startede, for Merits dagbog gemmer på så mange hemmeligheder, at Millicent ikke ved om den største og farligste af dem alle, er sand!?

17Likes
16Kommentarer
1220Visninger
AA

6. Helt Ærligt, Milli!

"Ja Milli. Hvad kan jeg mere sige? Du valgte jo at læse videre, valgte at blokere din lyse fremtid. Hvordan vil du nogensinde tilgive mig? Jeg tilgiver dig! Alt var mørkt og... tænker du stadig: 'hvem er Di?'. Det fortæller jeg dig ikke. Og så alligevel okay. Han er en vigtig del af min historie, og derfor skal du selvfølgelig også have den her del af historien at vide, ikke sandt?!

Ser du, Milli. I min klasse, gik der den her yderst gamer-agtige dreng, toppen af poppen, kan man vel godt tillade sig at sige, hm? Men altså, ellers sød. Hans smil var virkelig... sødt? Og ja, han var sød. Ikke min type, eller kæreste-type, men sød. Og vi begyndte at skrive sammen, og det blev mere og mere spændende... Indtil han en dag spurgte, om han var kæreste potentiale? Og ja, han skrev rent faktisk om han var kæreste potentiale, og allerede dér var jeg stået af. Seriøst, han skal altså kunne stave ordentligt den klaphat, hvis han vil imponere en pige, ikke? Men altså jeg svarede ikke, ligesom en hver anden mig ville have gjort. En dag da jeg sad og betragtede ham, kom jeg til at tænke på dig, mor. Du benægter det godt nok, men jeg er sikker i min sag: du ville hade, hvis jeg en dag kom hjem med en bad-boy, ikke? Og derfor ville jeg elske det! Bare for at få dig ned med nakken! Ser du, han drikker mange former for energidrikke, og går kun i joggingtøj og cap. Altid de to samme sæt tøj på, pudsigt nok! Og så siger rygterne at han engang har stjålet! Det ville helt sikkert få dig ned med nakken, mor! Men jeg prøvede at overbevise mig selv om at jeg skulle lade være, fordi det i sidste ende bare ville gå ud over mig selv! Og jeg kunne ikke engang lide ham, overhovedet ikke! Han var... klam! Men altså han gav mig ekstreme komplimenter, og det hjap en del på min selvtillid, og alligevel ikke. Jeg kunne se på ham at han fakede. Intet var rigtigt, og det nedgjorde mig en del! -Sådanne en idiot! Men alligevel, ønskede jeg så inderligt, at få dig ned med nakken, eftersom du havde gjort det samme imod mig, bare mange flere gange. Bare for at vise dig, at jeg bestemmer selv. Du skal ikke bestemme over mig! Men altså, selvfølgelig endte det galt. Han blev ligeglad og vendte mig ryggen: lidt ligesom dig, sjovt nok! Bortset fra, at han blev helt ligeglad med mig. Du borer stadig knive ned i sårene, og uddyber dem. Bare smagen af hævn ville være nok for mig til at overleve den smerte han kunne påføre mig!

Og så har jeg også glemt at fortælle dig om dengang... dengang jeg skar i mig selv, det har du ikke hørt vel? Nej, det har du nok ikke, for I mennesker er så uopmærksomme! Det har stået på i lidt over et år nu, og ingen, absolut ingen, har opdaget noget som helst!?! Vi var til fællesspisning, og jeg stod for at lave salaten, men advarede de andre om at jeg ikke var særlig god med store knive, fordi det viste sig at de også kom ud på den anden side af grøntsagen. Selvfølgelig havde jeg et falskt smil på læben så de andre troede at jeg lavede sjov, og så grinte de. Men det sjove var, at jeg ikke løj. Jeg vidste at jeg ikke ville være i stand til at styre kniven, den ville skære i min hånd, uden at jeg kunne nå at gøre noget. Så jeg tog plads i køkkenet, helt alene, sikrede mig at jeg var alene, og begyndte at skære grøntsagerne ud, én efter én. Flere gange fik kniven fat i min hånd, men lavede dog aldrig rigtig hul, kun et psykisk et.

Og da jeg så tog på shopping med en af mine bedste veninder, her for en måned siden, var vi jo så lykkelig over at vi måtte købe der her nye, spændende ting: bh'er. Så vi ankom og fik prøvet en del, og jeg købte også fem. Hverken for store eller for små, helt til pas. Du vidste udmærket at jeg havde spurgt dig om lov til at købe en, og du havde skam sagt ja. Der var bare lige en ting, du ikke havde sagt, som jeg først fandt ud af senere... Jeg var i bad, havde stolt taget mine shorts, min bluse og min nye bh med derud, og gik roligt i bad. Så ser jeg så, Milli og mor stå med min bh i hånden og hviske om hvorfra jeg havde den. Jeg blev så gal, at jeg hev badeforhænget fra, trak min bh ud af hænderne på jer, kom hurtigt i tøjet, og forsvandt surt ind på mit værelse. Ikke nok med at du havde rodet i min privatliv uden at få lov, du ville også se mig i dig, kun den, og mine shorts. Du sagde at du ville indrage den hvis jeg ikke viste dig den. Så det gjorde jeg, hurtigt op med blusen, ned igen og smække døren lige i fjæset på dig. Du har ingen anelse om hvor meget jeg hader dig mor. Og eftersom du aldrig nogensinde vil få fingrene i denne bog, vil du aldrig nogensinde kende sandheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...