Kære mor -tak for INTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Igang
Millicent er søster til den, nu, afdøde Merit. Merit var Millis storesøster, men tog sit eget liv for ikke så forfærdelig lang tid siden, og det irriterer stadig Milli at hun ikke ved hvorfor. Da forældrene næsten har ryddet alle Merits ting ud af hendes værelse, finder Milli en dagbog: Merits dagbog.
Millis nysgerrighed er for stor, hun kan ikke lade være med at læse i den. Selvom Merit flere gange, i dagbogen, forsøger at overtale Milli til at lade være, kan hun ikke. Millicent bliver ved og ved og til sidst fortryder hun at hun startede, for Merits dagbog gemmer på så mange hemmeligheder, at Millicent ikke ved om den største og farligste af dem alle, er sand!?

17Likes
16Kommentarer
1324Visninger
AA

16. Give Slip Eller Hænge Fast

Sociale medier burde være en ting man blev advaret imod. Mange bliver mobbet, drillet, ydmyget og begår selvmord på grund af de sociale medier. Personligt, bruger jeg meget de sociale medier, hvor man kan skrive sammen, for det giver mig mulighed for at skrive med mange veninder på én gang. Plus mange mennesker tjekker oftere de sociale medier, end de tjekker deres sms’er. Men altså at skrive sammen med sine veninder, imens man sidder og nyder solskinnet, er bare en social udfordring, fordi det får mig til at føle mig endnu mere syg i hovedet end jeg gør i forvejen fantastisk. Specielt når man kan holde kontakten med de veninder, man ikke ser så meget mere. Vi skriver om mange ting, lige fra oplevelser, familie, venner, bands og til hvordan vi har det. Forleden skrev jeg med en veninde, som skrev at hun havde overlevet en masse hårde prøver i denne uge. Jeg kan egentlig godt forstå hende: for prøver, altså eksamener og så videre, det er jo hårdt! Man skal læse, studere, lære og testes på samme tid: smadder hårdt! Men ved du hvad jeg tænkte på? Jeg kan ikke rigtig sætte mig ind i det, for jeg har bare overlevet i det hele taget. ikke bare 4 terminsprøver, men jeg har overlevet alt. Jeg kæmper med mit eget sind 48 timer i døgnet, hele dagen, hele natten, hele ugen. Jeg har ikke én pause, men jeg kæmper videre. Dét er hvad jeg kalder at overleve.

Da jeg prøvede at fjerne smerten, fik jeg kun medbragt endnu mere end der i forvejen var. Så meget mere, at den smerte jeg før havde, virker som en normal del af mit gamle liv. Hvordan var mit gamle liv egentlig? Ja, det kan kun gud vide. Det må også være en del af at være ambivalent. Men i virkeligheden er det vel kun et godt tegn? For så betyder det vel at man kæmper imod anoreksien? Eller er det et tegn på at man ikke længere ved hvem man er...? Det må være for til den enkelte. Hvad nu hvis jeg ikke har lyst til at være rask? For hvad fanden venter der mig egentlig på den anden side? Jeg har ingenting at vende tilbage til. Så vil jeg bare synke endnu dybere ind i mig selv, for hvad skal jeg, når jeg ikke engang ved hvem jeg selv er? Hvad, eller hvem rettere sagt, skal jeg så vende tilbage til? Anoreksien, for den er det eneste der holder mig i live. Den er det eneste der har HOLDT mig i live. Ja, "mor" og "far", den har nemlig holdt mig i live da I ikke gjorde det. Og tror mig, det har I ikke gjort i lang tid. Så hvad skal jeg gribe fat i, i stedet for anoreksien? Intet. For der ER intet. Skal jeg give slip, på den snor jeg har hængt i, som hænger en milliard meter oppe i luften over en kløft? Skal jeg falde ned i det dybe, og ukendte miljø? Skal jeg risikere ikke at lande på benene, men lande på ryggen og blive slået ihjel? Skal jeg selv give slip,eller skal jeg lade andre hive mig fingre væk fra snoren? Enten dør jeg i faldet, eller også lander jeg, hvis jeg er heldig, på benene og går mod regnbuen, ellers lander jeg måske for hårdt, og slår noget i stykker som jeg skal leve med resten af mit liv. Hvordan skal jeg nogensinde kunne vide, hvad jeg skal vælge? Ingen kan hjælpe for ingen ser skaderne, traumerne eller mulighederne ved hvert enkelt valg? Gid jeg ikke selv skulle kæmpe denne kamp. Det ville gøre det hele meget nemmere.
[ ] Altså en ting er at snyde mig: love mig ting man ikke kan holde, men en anden ting er at pisse på mig. Der kan jeg huske en gang, hvor jeg var sammen med min bedste veninde og jeg lavede det her citat fordi der også (det sker fandme tit, må jeg sige) var nogen der snød mig: hvis de pisser på mig, så skider jeg på dem. For jeg hader at blive snydt. HADER HADER HADER DET! Loyalitet og tillid betyder virkelig meget for mig, for man skal jo kunne stole på hinanden, og man kan jo ikke klare alle livets udfordringer alene, så man bliver jo nødt til at have nogen ved sin side, og her vælger de fleste folk typisk én de kan stole på. Men her er mit problem: jeg stoler ikke på nogen. For hver gang jeg har åbnet mit hjerte for nogen, fordi jeg har været så dumdristig at tro på at jeg kunne stole på dem, har det vist sig at de har været dem der har såret mig allermest: boret en kniv i mit hjerte indenfra. Måske har de "fået lov" til det fordi jeg har været uopmærksom på dem jeg har lukket ind, og haft mere fokus på dem jeg holder udenfor, og i mellemtiden er de gået bag mig og dolket mig i ryggen. Nu har jeg, efter erfaring, valgt at jeg bliver nødt til at være endnu mere forsigtig end jeg nogensinde har været. Ellers risikerer jeg at blive min egen død.
[ ] At være ærlig har altid været vigtigt for mig. Både at jeg selv er ærlig, men i særdeleshed også at andre er det over for mig. Her kommer vi igen ind på det med tillid og loyalitet. Dels syntes jeg også der ligger en form for respekt bag det. Inden jeg blev tvangsindlagt, var der mange mennesker der fortalte at jeg "bare" (som om det er så nemt og enkelt) skulle være 100% ærlig over for personalet. "Det er nemlig vigtigt at de kan stole på dig." Sagde de, og efter lidt grundig betænkningstid tilføjede et par stykker: "Og at du kan stole på dem. Selvfølgelig" Der har jeg det bare sådan lidt, at det er mig der først og fremmest skal kunne stole på dem. For jeg har fandme ikke valgt at være her. De har TVUNGET mig til det. Men altså, har jeg været ærlig over for dem omkring mine bedrifter her på afdelingen. Jeg har hverken kastet op, tvangsmotioneret eller drukket vand inden vejning. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...