Kære mor -tak for INTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Igang
Millicent er søster til den, nu, afdøde Merit. Merit var Millis storesøster, men tog sit eget liv for ikke så forfærdelig lang tid siden, og det irriterer stadig Milli at hun ikke ved hvorfor. Da forældrene næsten har ryddet alle Merits ting ud af hendes værelse, finder Milli en dagbog: Merits dagbog.
Millis nysgerrighed er for stor, hun kan ikke lade være med at læse i den. Selvom Merit flere gange, i dagbogen, forsøger at overtale Milli til at lade være, kan hun ikke. Millicent bliver ved og ved og til sidst fortryder hun at hun startede, for Merits dagbog gemmer på så mange hemmeligheder, at Millicent ikke ved om den største og farligste af dem alle, er sand!?

17Likes
16Kommentarer
1223Visninger
AA

7. Ét Ord

Jeg gik tættere og tættere på vejkanten, kiggede bare ned på en masse mælkebøtter der forgæves voksede og voksede. Ville de nogensinde gå op for dem at de snart ville dø alligevel? Nej, det ville det ikke. Mor havde løjet for mig, havde sagt at hun aldrig ville gøre mig noget. At hun altid ville være der for mig, aldrig nogensinde lade nogen som helst skade mig... Men dén regel brød du selv, endda som den første. Min hånd kørte langsomt over mit bryst og skælvede da jeg havde rørte det røde mærke mor selv havde efterladt på min kind. Mine fingerspidser gled ned over mit kraveben og kunne føle den rift, det fremtidige ar, hun havde efterladt der. En tåre dryppede fra mit øje, og mit foroverbøjet hovedet gjorde det umuligt for tåren at holde sig fast i mine ferskendug, så den faldt tungt til jord. Lyset fra en bil vækkede mig op og jeg forstod hvor jeg var: på Merit's gravsted. 

 

"Så siger vi lige Fader Vor!" Sagde min præst, Ulla. Ulla, Ulla, Ulla. Sød det var du, men en gang i mellem kunne du godt have været lidt sødere. Ser du, du forstår ikke min poesi. Overhovedet! Du havde givet os lektier for (vi skulle skrive et essay om hvordan det var at gå i kirke. Og det gjorde jeg, som et digt. Du forstod intet af det der stod. Da du læste det op... Jeg må da indrømme at jeg gik liiidt i panik da du begyndte at læse mit digt op. 1 fordi jeg syntes at det var pinligt, 2 måske ville du fatte mistanke? Men igen igen igen glemte jeg at voksne ikke gennemskurer noget. Hvis du har en god, eller bare en undskyldning faktisk, så køber de den. Ha ha ha, jeg dør af grin. Skriv, skriv, skriv. Klokken er nu 16:04 og klokken 15:39 kom jeg hjem fra min løbetur. Jeps, kære dagbog og kære Milli. Jeg er begyndt at løbe! Det giver vist meget godt, og på en eller anden måde virker det som om at når jeg løber, så glemmer jeg alle mine tanker fordi jeg virkelig prøver at leve mig ind i løbeturen samt musikken. Oooog så er jeg jo på min lille hjemmelavede slankekur. Jeps, slankekur! Der er kun 4 regler, og de er meget simple: Sleep, move, starve, lie. 

Sådan har jeg tænkt mig at nå mit mål, inden konfirmationen. De der 'killer-legs' de skal bare væk. Jeg får kuldegysninger bare ved at tænke på dem... Nogle ville måske sige at jeg ikke ville behøve en slankekur, fordi jeg har 'thigh-gap' men perfektion kan altid forbedres, så.... Vil du høre mit digt???" 

Jeg lukkede dagbogen og stirrede ind i spejlet, på det ar mor havde efterladt mig. Mest skuffet var jeg over, at hun havde gjort det. Men lussingen og den dybe rift, bekræftede min tro på at alt det Merit havde skrevet, var rigtigt. Alt. Hver en eneste ting. Hvert et slag. Hver en følelse. Hver en tanke. Hver en handling. Alt sammen, og jeg skulle leve videre sådan her. 

 

Med mindre jeg gjorde noget ved det... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...