Kære mor -tak for INTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Igang
Millicent er søster til den, nu, afdøde Merit. Merit var Millis storesøster, men tog sit eget liv for ikke så forfærdelig lang tid siden, og det irriterer stadig Milli at hun ikke ved hvorfor. Da forældrene næsten har ryddet alle Merits ting ud af hendes værelse, finder Milli en dagbog: Merits dagbog.
Millis nysgerrighed er for stor, hun kan ikke lade være med at læse i den. Selvom Merit flere gange, i dagbogen, forsøger at overtale Milli til at lade være, kan hun ikke. Millicent bliver ved og ved og til sidst fortryder hun at hun startede, for Merits dagbog gemmer på så mange hemmeligheder, at Millicent ikke ved om den største og farligste af dem alle, er sand!?

17Likes
16Kommentarer
1300Visninger
AA

10. Dukker & Bamser

I lang tid, faktisk fra jeg var helt lille, har jeg altid elsket at tegne. Det er så smukt og man kan udtrykke så mange ting som ord ikke kan. Man kan også bare lave krydseduller som et slags kodesprog og så er der ingen der ved de tanker der ligger bag. Om det er selvmordstanker, kærlighedstanker, sorg eller noget helt fjerde. At jeg var god til at tegne sagde jeg dog intet om... For det er jeg ikke: jeg kan godt tage et billede af min hånd er der knyttet, og så tegne hånden så den ligner sådan ret godt, men at få af vilde jeg skal tegne for eksempel en bamse... så er jeg helt lost. 

Og nu vi lige er inde på det der med bamser, og dukker, så skal du, kære Milli, da lige høre min historie om Annabelle. Gyserfilm? I love it, love it, love it! De får mig til at føle mig i live, på en underlig måde, og de giver mere mening end så meget andet i det her forvirrende liv. Og så er der jo også alt det der med dæmonologi og det overnaturlig og så videre. Ting der omhandler menneskers tankegang, og vores underbevidsthid er begyndt at interessere mig. Det er spændende og nyt. En gang jeg var i Tivoli med min klasse til noget omkring emnet 'Gys & Gru', og vi skulle nævne de ting der skræmte os mest, nævnte en af de 'populære' (det ord er så latterligt og barnligt at jeg ikke rigtig ved hvad det betyder mere) at dæmoner og ånder der besætter folk eller ting helt klart var det mest uhyggelige, kiggede min veninde på mig og jeg sagde følgende ord: "Dæmoner lever i os alle, vi ved bare ikke at de eksisterer." Dét blik hun sendte mig... hun må tro jeg er sindssyg... Men det er jeg vel også? Milli, har du nogensinde syntes at jeg var sindssyg? Sikke et dumt spørgsmål, det må du syntes jeg er! Helt ærligt, jeg begik selvmord?!? Det er de færreste mennesker her i verden der rent faktisk prøver at sætte sig i ofrets sted. Jeg har prøvet at gøre det, og det er faktisk svært. Hvad med de efterladte? Hvad skal de stille op? Og jeg kan kan da godt se at det måske er egoistisk af én person at ødelægge de personer omkrings en, at ødelægge deres liv. Men er det ikke mere egoistisk af de andre at forvente og i de fleste situationer at kræve, at den ene person skal leve videre, trods smerte, depressioner, cutting, lavt selværd og at der slet ikke er noget lyspunkt? Dét syntes jeg er meget egoistisk end den ene handling som personen så, endda, selv vælger at udføre. Så kan man jo altid tænke over metoden. Det er måske mindre brutalt at finde en der er død af overdosis af piller, end en der hænger ned fra loftet? Det tænker jeg ihvertifald. 

Tilbage til det med dukker. En weekend i oktober hvor jeg skulle sove sammen med min veninde, viste det sig at vi åbenbart kun skulle sove sammen fra fredag til lørdag. Og det informerede jeg så far om "allerede" fredag morgen, så vidste I det da, og da jeg så kommer hjem lørdag er der ingen hjemme. Og senere skal du Milli i biografen og I, mor og far, skal bare "ud". Er I overhovedet klar over hvilke tanker det sætter i gang hos mig? I har fndme ingen anelse! Er jeg ikke god nok? Hvorfor tager I ud, så jeg er alene hjemme? Vil I ikke have mig med? Hader I mig? Altså, jeg hader ihvertifald jer! Så her sidder jeg... jeg har spist alt for meget i dag:

-en kanelsnegl fra bageren (den hjælper ihvertifald ikke på thigh gap)

-2 skiver franskbrød, én med marmelade og en med et meget skrabet lag af nutella (ad, hvor ulækkert! Se de fedtdeller der hænger ud under din bluse!)

-et brød på ca. 5x20 cm med pesto, salat, den runde kylllingepølse, og lidt thousand island-dressing (ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad ad, ad, ad, ad, ad, ad, ad!)

Og nu sidder jeg og spiser kylling... der er 133 kalorier pr 100 gram af den her kylling jeg spiser nu. Jeg skar stykket over, så her var der 60 gram og noget har jeg spyttet ud på et stykke køkkenrulle, så det vejer jeg lige om lidt. Er det her en afhængighed? Mad? Er mad en afhængighed? Vi spiser mere end vi har brug for, og det gør jeg også, desværre. Men der er jo ingen hjemme, så jeg kan bare brække mig, cutte og begå selvmord. Ingen vil opdage noget før lidt over 23. Din film, Milli, starter først klokken 21, og på hjemmesiden står der at den varer 1 timer og 38 minutter. UDEN reklamer og så videre. Så lidt over 23, cirka? Måske finder jeg slet ikke ud af det... 

Tidligere i dag var jeg virkelig tæt på at ringe til farmor og sige: Farmor? Må jeg gerne sove hos jer i dag? Jeg kan bare ikke være derhjemme i dag. Jeg ved ikke rigtig hvorfor men... jeg ved godt det er lidt sent at ringe, men må jeg godt? Desværre gjorde jeg det ikke. Dumme mig. Dumme, dumme mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...