Kære mor -tak for INTET

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 10 okt. 2013
  • Opdateret: 9 jul. 2016
  • Status: Igang
Millicent er søster til den, nu, afdøde Merit. Merit var Millis storesøster, men tog sit eget liv for ikke så forfærdelig lang tid siden, og det irriterer stadig Milli at hun ikke ved hvorfor. Da forældrene næsten har ryddet alle Merits ting ud af hendes værelse, finder Milli en dagbog: Merits dagbog.
Millis nysgerrighed er for stor, hun kan ikke lade være med at læse i den. Selvom Merit flere gange, i dagbogen, forsøger at overtale Milli til at lade være, kan hun ikke. Millicent bliver ved og ved og til sidst fortryder hun at hun startede, for Merits dagbog gemmer på så mange hemmeligheder, at Millicent ikke ved om den største og farligste af dem alle, er sand!?

17Likes
16Kommentarer
1242Visninger
AA

1. Død

Hun er død, død og væk for evigt. Hendes hånd var smuk og dukkeagtig. Hendes smil lyste op som en lampe i et mørkt rum og hendes latter... hendes latter var som at høre fuglene synge.

"Kære Milli. Jeg beder dig ikke om tilgivelse, for jeg ved at smerten vil være for stor til bare at overveje det, men jeg beder dig om at glemme. Glem mig, glemt alt det dårlige, glem selvmordet, glem min dagbog. Glem alt hvad jeg nogensinde har sagt og gjort, sådan kommer du bedst videre." Læste jeg højt og undrede mig over ordene, så jeg blev nød til at læse det hele én gang til. Da tankerne havde  fløjet frem og tilbage et par gange inde i hovedet på mig, gik det op for mig hvad hun havde skrevet. "Dit liv er ikke slut, men det er mit. Hvis du læser dette, ved du at jeg er død. Og jeg ved at du læser videre, hvilket letter en byrde fra mine skuldre, for så ved jeg at du elsker mig nok til at læse videre og finde grunden til mit selvmord -men kære Milli, hvordan vil du have det? Hårdt og ligepå, eller langsomt og forsigtigt? Hårdt og ligepå! Du skal vide at du nu har 2 valg: 1. Læs videre og find ud af hvad der skete, hvorfor jeg døde og hvad jeg efterlade i dit navn. 2. Stop med at læse, for denne slags læsning er farlig for sådanne nogle monstre som os mennesker, vi vil bare have mere og mere, og til sidst, ja så kan du slet ikke sove, fordi du så gerne vil læse lidt mere, så stop her. Jeg gentager STOP her-!" Jeg stoppede min læsning og overvejede de to valg meget grundigt. Hvad ville jeg vælge? Helst valg nummer 2, men jeg kunne ikke lade være, min nysgerrighed tog over og jeg ønskede kun at læse videre, bare lige de to næste linjer. "Godt, du valgte at læse videre, men husk nu, al læsing på eget ansvar. Og IKKE sig noget til nogen, endnu... En smerte i mit bryst fremkaldes hver gang dét kalder på mig. Dét er en person, som du kender, og som du først finder ud af hvem er til sidst, men spring ikke dette stykke over, for det vil du fortryde. Dét kigger altid så ondt på mig, og fik disse grimme tanker frem i hovedet på mig, men hvad havde jeg af valg? Tænker du måske: overlev, vær stærk eller stik dét en flad? Haha, jeg tror jeg griner. Men ikke mere, nu græder jeg. Tåren rammer dagbogen og som en tørstig kaktus, suger dagbogen tåren ind i sine sider og gemmer den for evigt. Tiden er kommet, min tid er kommet, tiden er inde til at opgive. Jeg prøvede virkelig at kæmpe imod, men dét var for stærkt, jeg kunne høre déts vrede og åndedræt lige bad ved mig, dét stirrede på mig og jeg vidste udmærket hvad der ville ske, det vil du også snart vide. Allerhelst ville jeg selv gøre det men... jeg er ikke stærk nok endnu, men tiden er snart inde... til første forsøg, og så andet, derefter tredje, og så dør jeg. Lyset ville skinne klart for mine øjne og jeg vil tage valget, min død skal gå så langsomt at dét ser min krop blive udmattet, svag, sårbar og dø! Undskyld Milli... Men jeg kan ikke, stop med at læse, for din egen skyld..." Hendes ord skar snit i mit blod, og fik det til at stoppe et par sekunder, indtil jeg hørte nogen råbe nede fra køkkenet: "Milli? Der er mad!" Stemmen genkendte jeg som min mors. "Farvel Merit, jeg kommer tilbage om lidt, efter vi har spist. Jeg skal nok spise din portion." Sagde jeg og kunne mærke hvordan en tåre pressede på indenfra, men jeg gned bare mit øje hurtigt, og lod som ingenting, hvorefter jeg forsvandt ned i køkkenet.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...