Darkest hour just before the dawn

Kærlighed er en stærk ting. Kærlighed er smertefuldt. Denne gang vil jeg fortælle dig om, hvordan kærlighed er dødeligt.
Jeg ville ønske at jeg kunne fortælle jer, at denne historie har en lykkelig slutning, men det ville være løgn.
Vores historie begynder i en fremtid, måske slet ikke så fjern som du tror. Vores historie handler om en dreng og en pige, en mand og en kvinde, og hvordan de begge to endte i en situation uden nogen udveje, hvordan de begge to endte et sted hvor tingene umuligt kunne ende godt. Men mirakler finder sted, og den mørkeste time er lige før solopgang.

5Likes
8Kommentarer
488Visninger
AA

2. En smule om Maryaine.


Maryaine Moretz var nok et af de rareste mennesker der nogensinde havde bevæget sig på jordens overflade - alt ved hende udstrålede kærlighed og ynde, ikke bare den mindste smule fjendtlighed. Lige fra hendes bedårende kjoler og altid imødekommende smil, til hendes store blågrønne øjne og hendes lange, lyse hår. Det ville vise sig ikke bare at være en facade - Mary, som de fleste kaldte hende, var virkelig et fantastisk menneske. Alle ord som springer ind i dit hoved når du ser hende, passer også perfekt på hendes sprudlende personlighed - bedårende, sød, kærlig - egentlig meget forståeligt, at hun er blevet sådan, for hun er vokset op i et godt miljø. I hvert fald noget af det bedste, du finder i Panem - ikke tvunget til at træne til at deltage i Dødsspillet, ikke tvunget til at kæmpe for at holde sulten for døren. Hendes far havde et godt job, overhoved for en af de større systemanalysecentre i distriktet, der sørger for at strømmen bliver leveret til den østlige del af Capitol, og hun havde aldrig haft brug for at have flere lodder i trækningen. Hun havde bare gået i skole, været sammen med sine veninder i samme klasse, en den tid hun var mest lykkelig, var når hun var sammen med sin bedste ven, sin kæreste. Mary troede, at hun var i sikkerhed for Capitols ondskab og deres ødelæggelse, men hendes historie beviser, at ligegyldigt hvor mange af dine stjerner står rigtigt, ligegyldigt hvor sikker du er på at intet kan gøre dig ondt, så kan uheldet ramme dig.

Maryaine blev født hjemme hos sine forældre, næsten sytten år før det 67'ende Dødsspil. Hun var smuk allerede dengang, med de store øjne, samme farve som havet, og hendes mælkehvide, bløde hud. Hun blev behandlet som en prinsesse, fik alt hvad hun pegede på, hvilket ville gøre de fleste til snobbede møgunger med næsen i sky, men ikke Mary. Det havde om muligt gjort hende endnu mere ydmyg, fordi hun vidste, at der var mange der ikke var så heldige. På den måde var Mary også fantastisk - på trods af at hun var enebarn, så var hun meget mere sympatisk end de fleste med søskende, og tog sig godt af de små børn der bor, og boede, i distriktet. Hun gik nogengange ned i den fattige del, bare for at se i øjnene at alle ikke er så heldige som hende, og ofte tog hun brød eller slik eller en kurv med frugt med, og gav det til de små børn, der så på hende som var hun en gudinde. Mary var et fantastisk menneske, uden tvivl. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...