Love Hate - One Direction.

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 13 aug. 2013
  • Opdateret: 12 okt. 2013
  • Status: Igang
Mivra Queens, gennemgår en meget svær tid. For blot et år siden, mistede hun sin elskede kæreste, i en bilullykke. Lige siden har hun været indelukket, og ingen har kunnet trænge igennem det mur, hun har bygget op.
Da hun en dag, forvægsler en dreng med Brad, tager hendes liv en stor drejning. For drengen er ikke bare hvem som helst. Han finder Mivra meget tiltrækne, men siden Mivra har bygget den mur op, opgiver han hurgtig at forføre hende. Derfor er han fast besluttet på at bryde den mur, få hende til at stole på hende også udnytte hende. Men lykkedes missionen? Finder hun ud af det? Og hvad hvis Harry for følser for hende?

9Likes
0Kommentarer
624Visninger
AA

3. Is that you?

 

 

 

 

Dagen i dag, skal være som alle andre. Jeg skal ned på Starbucks og ha min kaffe. Jeg skal ned i parken. Jeg skal på arbejde. De samme kedelige, men beroligende ting som altid.

Jeg går nede på gaden på vej hen på Starbucks. Min elskede kaffeshop. Den er fantastisk!

Jeg går ind af døren og med det samme for jeg øje på….. Brad? Jeg går hurtigt der over.

 

”Brad?” Jeg prikkede ham blidt på skulderen. Han vendte sig om og til min store skuffelse var det ikke ham. Hvad fanden tænkte jeg dog på? Han var jo død.

”Hey smukke. Hvad så?” Jeg rystede på hoved og kiggede ned i jorden. ”Undskyld jeg troede at du var en anden ” Jeg kig hurtigt men arm holdte fast i mig. ”Jeg kan være lige hvem du vil ha jeg skal være” Han blinkede til mig. Det var ulækkert. ”Det kan ikke lade sig gøre. Selv om det kunne være rart.” Jeg kigge ned på hans arm som tegn på at han skulle slippe den. Men det gjorder han ikke. ”Lad mig da prøve.” Han smilede et skævt smil til mig, som fik mig til at væmmes. ”Jeg rystede på hoved og hev min am til mig og gik. Jeg fjernede en lille tåre væk. Hurtigt kom der flere og jeg skyndte mig hjem. Jeg smækkede hårdt med døren. Jeg var vred. Jeg havde lyst til at smadre alt. Hvorfor? Fordi jeg giver Ham skylden. Selvom jeg ikke burde. Det var ondt. Men jeg vil ikke indrømme at jeg er ved at blive sindssyg. Vanvittig. Hvad man ellers kan blive. Bare tanken for mit blod i kog.

Jeg besluttede mig for at gå i bad. Få vaskede mit had væk

 

 

 

 

 

 

 

Dagen i dag, skal være som alle andre. Jeg skal ned på Starbucks og ha min kaffe. Jeg skal ned i parken. Jeg skal på arbejde. De samme kedelige, men beroligende ting som altid.

Jeg går nede på gaden på vej hen på Starbucks. Min elskede kaffeshop. Den er fantastisk!

Jeg går ind af døren og med det samme for jeg øje på….. Brad? Jeg går hurtigt der over.

 

”Brad?” Jeg prikkede ham blidt på skulderen. Han vendte sig om og til min store skuffelse var det ikke ham. Hvad fanden tænkte jeg dog på? Han var jo død.

”Hey smukke. Hvad så?” Jeg rystede på hoved og kiggede ned i jorden. ”Undskyld jeg troede at du var en anden ” Jeg kig hurtigt men arm holdte fast i mig. ”Jeg kan være lige hvem du vil ha jeg skal være” Han blinkede til mig. Det var ulækkert. ”Det kan ikke lade sig gøre. Selv om det kunne være rart.” Jeg kigge ned på hans arm som tegn på at han skulle slippe den. Men det gjorder han ikke. ”Lad mig da prøve.” Han smilede et skævt smil til mig, som fik mig til at væmmes. ”Jeg rystede på hoved og hev min am til mig og gik. Jeg fjernede en lille tåre væk. Hurtigt kom der flere og jeg skyndte mig hjem. Jeg smækkede hårdt med døren. Jeg var vred. Jeg havde lyst til at smadre alt. Hvorfor? Fordi jeg giver Ham skylden. Selvom jeg ikke burde. Det var ondt. Men jeg vil ikke indrømme at jeg er ved at blive sindssyg. Vanvittig. Hvad man ellers kan blive. Bare tanken for mit blod i kog.

Jeg besluttede mig for at gå i bad. Få vaskede mit had væk

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Jeg gik udenfor far anden gang i dag. Jeg havde brug for det. Brug for at få alle mine tanker på plads. Eller sådan nogenlunde. Jeg gik ned til parken og fandt den velkendte bænk og satte mig. Jeg sad og trak vejret dypt da jeg pludselig hørte end lidt for velkendt stemme. Jeg kiggede hurtigt i den retning hvor den kom fra. Jeg fik øje på ham. Eller på dem. Han gik sammen med fire andre drenge. Han kiggede i min retning og hurtig så jeg ned. Men det var sendt. ”Hey, er dig ikke dig fra starbucks?” Jeg nikkede og så væk. ”Jeg er Harry. Hvad hedder du?” Harry så på med det samme flirtende blik som fra Starbucks. ”Du har ikke brug for at vide det” Bed jeg af ham. Selvom jeg ikke kendte ham hade jeg ham allerede. ”Hvem siger det?” et lille blink og et skævt smil blev sendt til mig. ”Hvem tror du?” Jeg blev sur. Rigtig sur. ”Easy Girl. Du skal jo helst ikke komme til skade.” Han sagde det efterfulgt at et grin. Varmen steg op i hoved på mig. Jeg var vred. Sur. Rasende. Gal. Jeg tog et skridt hen til ham så jeg stod tæt på ham. ”For det første: Jeg kan godt passe på mig selv. For det andet: Lad vær med at flirte med mig. Det er ulækkert. Det virke ikke så bare drop det” Jeg råbte af ham og som en klar besked på at jeg mente det, gav jeg ham et lille slag på baghovedet. ”Søde skat, det plejer og virke. Det har det gjort på mange. Faktisk alle. Selv drenge er faldet for min charme. Og du skal nok også komme til det. ” Han kig tættere og tættere på mig og jeg kig et skridt hen til ham så vi stødte ind i hinanden. ”Alle. Et klart og tydligt bevis på at du er en, som man kalder det så fint nu om dage, trussetyv. Player. Det er bl.a det som er et nogo for mig. Hvis det stod til mig skal min fyr helst være jomfru, inden de kommer sammen med mig!” Jeg spyttede ordne, ud. Bogstavligt talt. ”Hvem har sagt at jeg har haft sex?” Han smilede det samme, flirtende smil. Var det de eneste smil han kendte til? ”Fordi din såkaldte`charme´ virker på næsten alle. Og jeg ved 110% at du udnytter det på piger. Smil, blink ret håret en million gange og måske nogle små sætninger, så ligger i voldboller hinanden, har jeg ret?” Jeg fik et smil på læben. Et kækt et. ”Vi ligger ikke ligefrem og voldboller…” ”Og du har lige sagt at `ikke ligefrem voldboller´ klart, tydligt og helt igennem sandt bevis på at du har haft sex” Jeg gav ham et lille klap på hans hoved og gik hjem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...