Goodbye my lover

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 19 aug. 2013
  • Status: Færdig
En ung teenage piges liv kan ændres af de mindste ting. Hendes forældres skilsmisse tager på hendes kræfter og et dødsfald slår hende ud.
Goodbye my lover fortæller hendes historie. Hendes drømme der fører hende på afveje. Hendes tid på den lukkede afdeling og hvordan de mindste ting kan spolere lykken.

0Likes
0Kommentarer
569Visninger
AA

4. Hospitalet

5 uger senere

Jeg var på vej med bussen til hospitalet, min far var i sidste uge pludselig faldet og slået sig meget slemt, han var nu i koma og lægerne kunne ikke fortælle om han ville vågne.

Jeg besøgte nu min far hver 3. dag, jeg fortalte ham alt om min skole og hvad jeg lavede med mine venner.

Nu var det så ca. en uge siden han faldt, og jeg var igen på vej op til ham. Jeg steg ud af bussen og gik det sidste stykke vej, pigen i reservationen smilede og hilste venligt på mig, jeg ignorerede hende total og gik direkte hen til min fars stue. Normalt ville jeg bare være gået der ind, men i dag var der noget galt, der var noget der ikke var som det plejede. Der var noget jeg ikke var parat til, jeg kunne mærke det.

Jeg åbnede stille døren og så ind, en læge skyggede udsigten til min far, et host brød den ubehagelige stilhed. En bølge af glæde skyllede igennem min krop, det var min fars host, MIN FAR! Han var vågnet og sad nu op i sengen, jeg smilede blidt og gik hen mod ham.

Lægen smilede og hviskede stille til mig ”han skal bare tage sin medicin og det vil jeg lade dig om” og så gik han.

Jeg sukkede, hvorfor skulle jeg gøre hans job? Var det ikke en af de ting han fik løn for at gøre?

Min far smilede glad til mig, jeg prøvede at smile lige så glad igen.

”Hej far, godt at se du er vågnet” Jeg kunne tydeligt se på ham han ikke var helt rask, han havde tabt sig utrolig meget og så meget svag ud. Han nikkede ”det er skam også dejligt at kunne se på dig min pige.”

Vi snakkede lidt om hans medicin og jeg fik ham til at tage den lægen havde lade stå fremme.

”Skat jeg hørte alt hvad du har fortalt mens jeg var i koma og der er noget jeg godt vil snakke med dig om!”

Han lød alvorlig og jeg kunne mærke jeg blev nervøs, igen kunne jeg mærke at der var noget galt, noget jeg skulle gøre mig parat til. Som når man gik ned i beskyttelses rum dengang under krigen, kunne jeg mærke jeg snart ville få brug for mit hemmelige sted.

”Du fortalte mig at du har været meget sammen med Bjarne og Rasmus her på det sidste”, jeg så uforstået på ham, ”ja altså Bjarne er jo min bedste ven og Rasmus er flink nok hvis bare man kender ham” Jeg prøvede at smile selvsikkert, tror ikke det lykkedes, for han så stadig alvorlig ud.

”Du ved godt hvor dårligt selskab Rasmus er for dig ikke!”

Jeg sukkede, ”far det er kun når han er sammen med nogle af hans venner, sådan er han jo ikke hele tiden!” Min far satte sig ret op og ned i sengen. ”Nu høre du efter, han har stjålet biler, han har endda været i fængsel mere end 1 gang så hvis jeg høre du har været i nærheden af ham igen, så siger jeg til din mor du skal have stuearrest! Høre du mig, det vil sige ingen venner, ingen computer, ingen fjernsyn og ingen mobil i 3 uger” Jeg sad som forstenet, ingen mobil! Var han blevet sindssyg? Så ville jeg jo dø!

”Og det samme gælder ham Bjarne, jeg har godt hørt at han er lige så slem, det er bare en skam han ikke er gammel nok til at komme i fængsel!” jeg så stift på ham.

”Ingen skal sige at jeg ikke må være sammen med mine venner, ikke engang dig far, det kan godt være du tror du bestemmer over mig, men jeg har faktisk mit eget liv og det skal du fandme ikke ødelægge bare fordi du lige har været syg et par dage, nu tror du måske at du er konge!” Jeg ved godt det var meget forkert sagt og alt det der crap, men jeg var bare så sur og jeg havde skændes med mor inden jeg tog af sted, så jeg var bare i lorte humør! Jeg stormede ud af hans stue og ud af hospitalet uden at se hans reaktion eller noget, jeg var simpelthen for sur, og hele vejen hjem i bussen sad jeg og gloede ondt på dem der kom ind i bussen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...