Goodbye my lover

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 19 aug. 2013
  • Status: Færdig
En ung teenage piges liv kan ændres af de mindste ting. Hendes forældres skilsmisse tager på hendes kræfter og et dødsfald slår hende ud.
Goodbye my lover fortæller hendes historie. Hendes drømme der fører hende på afveje. Hendes tid på den lukkede afdeling og hvordan de mindste ting kan spolere lykken.

0Likes
0Kommentarer
565Visninger
AA

15. Bedre

De sagde jeg havde fået et tilbageslag, jeg vrængede bare ansigtet hver gang de prøvede at snakke med mig. De gav tilsidst op og jeg blev lagt til at sove.

Jeg fik det bedre og bedre, og da jeg blev flyttet til den åbne afdeling havde jeg det så godt, at jeg ville se og kunne snakke med min mor igen, jeg havde tilgivet hende, men ikke Kenneth og ham så jeg heldigvis heller aldrig igen! 3 måneder efter jeg blev indlagt første gang, blev jeg udskrevet. Jeg havde det bedre og havde ikke haft nogle af de ulækre drømme, fordi jeg var på sovepiller hver nat. Min mor stolede ikke 100 % på mig længere, men jeg fik dog lov til at være sammen med Nikoline, og da hendes forældre ikke var hjemme kom Bjarne og Rasmus også på besøg. Jeg hyggede mig, jeg grinte og jeg smilede, ting jeg ikke havde gjort i så lang tid.

”Hvad har du så tænkt dig at gøre nu?” Nikoline sad og spiste de sidste nachos, vi havde lige set en film. Jeg trak på skuldrene, ”helt ærligt ved jeg det ikke, jeg kan ikke tage tilbage til skolen, eller rettere, det nægter jeg at gøre!” Bjarne rystede på hoved, ”sikke et forbillede du er, du siger altid til mig, at skolen og uddannelse er vigtigt, men nu nægter du at gå i skole?” Vi grinte lidt, ”ja, jeg ved det godt, men jeg har det bare ikke så godt der, folk vil også stille spørgsmål, og det har jeg ikke lyst til.” De nikkede, ”det forstår jeg godt,” Rasmus så ud af vinduet, ”hvornår var det din mor ville komme og hente dig?” Jeg så på uret, ”halv 12, som er om 5 minutter.” Jeg sukkede, jeg havde ikke lyst til at forlade mine venner. Jeg så rundt på dem og der blev ringet på døren. Jeg krammede Bjarne og Rasmus farvel oppe på Nikoline’s værelse. Nikoline og jeg gik ned og åbnede døren. Mens vi gik hjem så jeg på min mor. ”Mor? Er du sur på mig?” Hun kiggede undrende på mig, ”hvorfor skulle jeg dog være det?” Jeg sparkede til en sten, ”pga. det med ham Kenneth?” Bare hans navn fik en rysten til at løbe gennem min krop, jeg kunne virkelig ikke lide ham! Min mor sukkede, ”det er okay søde, jeg elskede ham ikke alligevel,” hun smilede til mig. Jeg så ned i jorden, jeg havde ikke lyst til at se sandheden i hendes øjne, hun havde virkelig holdt af ham!

Da vi kom hjem gik jeg direkte ind på mit værelse og tog min sovepille, jeg gik i seng og følte mig hel igen, en følelse jeg ikke havde haft i næsten et år!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...