Fix You ~ Dramione fan fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Igang
Draco har været forelsket i Hermione siden de mødtes første gang. Nu er det sidste år på Hogwarts. Draco Malfoy er begyndt at blive populær blandt pigerne, men den eneste pige han ønsker skal vise interesse for ham, er Hermione, som egentlig ikke rigtigt strejfer ham en tanke. Hun synes, tvært imod, at han er ret irriterende. Hun finder dog hurtigt ud af, at hun er forelsket i Draco, hvilket Harry Potter og Ron Weasley ikke synes godt om.
~ GLEM IKKE, AT SE TRAILEREN ~

171Likes
163Kommentarer
16527Visninger
AA

2. Tilbage til Hogwarts

 


Harry, Hermione og Ron sad i toget på vej til Hogwarts. Det var 7. år og de havde alle tre en god fornemmelse. Det skulle blive et godt år, et anderledes år. Ingen problemer og intet drama. De sad alle tre og kiggede ud ad vinduet, da døren ind til dem blev trukket til side. Det var Ginny. Hun gik ind til dem og satte sig ved siden af Harry, som sad overfor Ron og Hermione. Hermione sad med hovedet begravet i en stor, gammel bog, som handlede om de mange forskellige eliksirer. Hun var tydeligvis ved at læse op på Snapes fag.

"Der er slet ikke plads i det rum Draco sidder i", sagde Ginny, da der havde været stille i lidt tid, "man kan ikke trække vejret derinde, alle pigerne er helt vilde med ham!" Ingen af de tre andre rettede blikket mod Ginny, mens hun snakkede, de var alle ligeglade med hvor meget pigerne beundrede Malfoy. 

"Du er jo også vild med ham", udbrød Ron så, mens han blev ved med at stirre ud af vinduet, "du har ikke snakket om andet end ham". Harry kiggede hurtigt på Ginny og vendte så sit blik over mod vinduet igen, for at ingen af de andre skulle se jalousien i hans øjne.

"Jeg er ikke vild med ham", sagde Ginny fornærmet, "jeg synes bare han er pæn".

"Du er vild med ham Ginny", sagde Ron irriteret, "den eneste grund til du har glædet dig til, at sommerferien sluttede, var for at se Malfoy igen". Harry blev ved med at kigge ud ad vinduet, og lod som om han ikke kunne høre dem. Hermione klappede sin bog hårdt sammen og de tre andre rettede blikket mod hende.

"Jeg gider simpelt hen ikke sidde her og høre om Malfoy hele vejen hen til skolen", hun rejste sig op med bogen i hånden, "hvis I vil have mig undskyldt, tror jeg, at jeg vil sætte mig et andet sted hen og læse min bog færdigt". Hermione gik ud og klappede døren ligeså stille i. Hun sukkede før hun begyndte, at gå videre. Hun kunne med det samme høre hvornår hun begyndte at nærme sig det sted Malfoy var. Ikke fordi hun kunne høre ham, men mere fordi hun kunne høre mindst fem piger sidde og grine og snakke. Hun kiggede ind ad vinduet i døren, mens hun gik forbi og fangede Malfoys blik. Hun kiggede hurtigt væk og satte farten op. Da hun var kommet ned i enden af toget, kom hun til et tomt rum. Der var stille og hun gav et lille smil fra sig, åndede lettet op og satte sig ind i rummet, for så at åbne bogen og begynde, at læse. Stilheden varede dog ikke længe. Efter fem minutter begyndte hun at kunne høre fodtrin, som kom tættere og tættere på og før hun vidste af det, stod en lyshåret dreng i døren og kiggede på hende.

"Granger", sagde han og gik hen, for at sætte sig overfor hende, "med en bog i hånden, som altid".

"Hej Malfoy", sagde Hermione opgivende og løftede ikke hovedet fra bogen. Ingen af dem sagde noget. Hermione blev ved med, at læse og Malfoy sad og kiggede på hende. Han lænede sig tilbage, men fjernede ikke blikket fra hende. Efter lidt tid lagde Hermione bogen fra sig.

"Hvad vil du Malfoy?" spurgte hun provokerende. Malfoy rettede sig op.

"Jeg ville snakke med dig", sagde han med et smil.

"Og hvad er bagtanken?" spurgte Hermione ligeud, hun var sikker på, at han ikke bare ville sidde og hyggesnakke med hende. Der måtte være noget bag det.

"Jo ser du", startede Malfoy og Hermione rullede øjne, "jeg har ikke læst noget af det vi skulle læse til efter ferien, og jeg tænkte på om du kunne have lyst til at hjælpe mig?" Hermione gav ham et provokerende smil.

"Nej", svarede hun, hurtigt og bestemt. Hun tog fat i bogen og rejste sig op.

"Hvad skal du?" 

"Jeg skal klæde om", svarede Hermione, mens hun gik hen mod døren, "vi er snart på skolen". Da Hermione havde forladt rummet, smed Malfoy sig tilbage i sædet og sukkede opgivene. 

*****

Da de ankom på skolen gik de direkte ind i storsalen, hvor der som altid var dækket op. Lærerne sad i enden af rummet, med Dumbledore i midten. Harry, Ron og Hermione satte sig sammen ved Gryffindor bordet. Selvfølgelig var Gryffindor og Slytherin placeret ved siden af hinanden. Og selvfølgelig havde de sat sig, nærmest lige overfor Malfoy og hans venner. Ginny havde sat sig overfor dem, så hun lynhurtigt kunne vende sig om og kommentere på alt hvad Malfoy sagde, og det udnyttede hun. Det var ikke ligefrem fordi Malfoy hørte ret meget af hvad hun sagde, for der sad omkring fem andre piger rundt om ham, for at gøre det samme som Ginny. I et kvarter var der meget snak i salen, mens alle fandt sig til rette, men da alle sad ned, blev der stille og Dumbledore rejste sig.

"Velkommen til endnu et år på Hogwarts", sagde han højt og holdte en kort pause, "I år, skal vi jo som altid sige farvel til de ældste elever så skolen og det betyder, at vi endnu engang skal holde en afslutningsfest. Denne fest er den største begivenhed i år. Det bliver større end nogensinde før, så jeg vil råde jer til allerede nu, at rive fat i en partner". Da Dumbledore havde sagt det, rettede alle pigerne blikket mod Malfoy, men Malfoy viste ingen interesse for nogle af dem. Han kiggede i stedet over på Hermione, hvis blik var som klistret op mod Dumbledore. Hun lagde ikke mærke til ham, men alligevel blev han ved med at kigge over på hende. Han vendte først blikket væk fra hende, da hun kiggede over mod Slytherins bord. Gud forbyde det, hvis Hermione så Malfoy sidde og kigge på hende. Efter Dumbledores tale, blev der klappet og folk begyndte at tage for sig, af al maden, som stod på bordene.

"Granger!" råbte Malfoy fra bordet ved siden af og Hermione kiggede over mod ham. 

"Hvad er der Malfoy?" svarede hun ligeså stille.

"Efter det her, tror du så ikke du kunne hjælpe mig med at læse?" han kiggede forventningsfuldt på hende.

"Jeg har jo sagt nej!" sagde hun irriteret, "jeg gider ikke bruge hele min aften på dig".

"Kom nu, Hermione. Vi kan sætte os hen på biblioteket sammen!" Ron og Harry kiggede begge to på Hermione.

"Og sidde derinde med dig og ti fnisende piger?" svarede Hermione spørgende, "aldrig i livet".

"Jeg lover dig at de ikke vil følge efter os", sagde han, "jeg har virkelig brug for din hjælp!"

"Og mit svar er nej, jeg gider ikke lave dine lektier for dig Malfoy", Hermione kiggede ned på sin mad, tog en gaffel og begyndte at spise noget af det, som lå på tallerkenen. 

"Du skal jo ikke lave det", Hermione kiggede op på ham igen, "jeg får bare brug for din hjælp".

"Jeg vil gerne hjælpe dig", kom en lys stemme fra højre. Det var Lavender, Rons ekskæreste. Malfoy kiggede skuffet på hende. 

"Er du helt sikker?" spurgte han.

"Ja, selvfølgelig vil jeg det", hun gav ham et smil og han nikkede. Efter det lod han Hermione være og koncentrerede sig i stedet om at spise sin mad. 

*****

Da Hermione lå i sengen på Gryffindors sovekammer, kunne hun ikke holde op med at tænke på Malfoy. Delvist på grund af alle pigerne, som sad I en af de andre senge og hørte om Lavender og Malfoys time på biblioteket, men også på grund af dagen. Den måde Malfoy havde kigget på hende på og den måde han havde snakket til hende. Det var underligt hvordan hun pludselig var begyndt at tænke sådan på ham.

"Jeg tror faktisk han inviterer mig til afslutningsfesten", kom det fra Lavender ovre i hjørnet. De andre piger kiggede på hinanden.

"Hvorfor i al verden tror du det?" spurgte en af dem.

"Jeg har det bare på fornemmelsen!" sagde Lavender og kiggede ud af et vindue, hvorefter hun rettede blikket mod pigerne igen, "vi havde det simpelt hen så fantastisk her til aften!" Hermione satte sig hurtigt op i sin seng.

"Hallo!" råbte hun og pigerne kiggede på hende, "nu holder I jeres mund! Jeg nægter simpelt hen at høre om Draco Malfoy hver eneste aften, inden jeg går i seng!" Pigerne kiggede på hende og begyndte at fnise. Hermione fandt hurtigt ud af, at det ikke kunne nytte noget at sige det til dem.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...