Fix You ~ Dramione fan fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Igang
Draco har været forelsket i Hermione siden de mødtes første gang. Nu er det sidste år på Hogwarts. Draco Malfoy er begyndt at blive populær blandt pigerne, men den eneste pige han ønsker skal vise interesse for ham, er Hermione, som egentlig ikke rigtigt strejfer ham en tanke. Hun synes, tvært imod, at han er ret irriterende. Hun finder dog hurtigt ud af, at hun er forelsket i Draco, hvilket Harry Potter og Ron Weasley ikke synes godt om.
~ GLEM IKKE, AT SE TRAILEREN ~

174Likes
158Kommentarer
16984Visninger
AA

6. Skrift


Det var søndag morgen og alting var som det plejede, lige på nær, at det var weekend og de alle have fri. Storsalen var fyldt med elever, som spiste morgenmad, men eftersom det var søndag, var man ikke forpligtet til, at stå op på noget bestemt tidspunkt. Det var derfor kun halvdelen af eleverne, som var mødt op tidligt. Ved Ravenclaws bord sad der flest elever og ved Slytherins sad der færrest. Der var en. En enkelt elev ved Slytherins bord. Malfoy. Draco Malfoy. Man kunne tydeligt se på ham, at han ikke havde fået noget søvn i flere dage. Man kunne se på ham, at han gik og undrede sig over noget. Han tænkte som ingen Malfoy havde gjort det før. Hans tanker holdt ham vågen. Han kiggede stille og forhåbningsfuldt over mod Gryffindor bordet. Han ventede på hende. Hermione. Hvorfor var hun der ikke? Hun var der altid tidligt? Han spiste sin morgenmad langsomt, i håb om, at han ville nå at se hende. Bare få et lille glimt af hende. Det ville hjælpe ham. Han ville kunne holde det ud. En hel dag uden hende. Nej, endnu en hel dag uden hende. Han havde hende, men samtidig havde han ikke. Hvad skulle han dog stille op med disse tanker og følelser?

Han gav op og smed skeen ned i skålen, hvorefter han rejste sig fra bordet og tog fat i en lille kuvert, som havde ligget på bordet ved siden af hans skål hele tiden. Han gik hurtigt forbi Gryffindor bordet, men da han kom til den store dør, mødte han det. Hendes ansigt. Deres øjne mødtes endnu en gang og på det ene lille sekund, kunne de begge se hinandens længsel til den anden. Malfoy gav hende kuverten i hånden, men gjorde det da ingen kiggede på dem. Hun var ikke sikker på, om han tog fat i hendes hånd, eller gav hende noget i hånden, hun tog bare fat. Malfoy stormede ud ad døren, mens Hermione lukkede sine øjne i og nød duften. Duften af ham. Hun åbnede hurtigt øjnene igen og gik med hænderne langs siden, hen mod Gryffindor bordet. Kuverten var i hendes venstre hånd og hun kiggede ikke på den, før hun havde sat sig ved bordet. Alene. Ingen var omkring hende. Hun tog et stykke brød op på sin tallerken og hældte lidt græskarjuice i sit glas. Hun kiggede ned på kuverten og genkendte med det samme Malfoys håndskrift. Det gav et sug i maven, da hun læste hvad der stod;

Åben når du er alene!

Hun kiggede sig omkring. Hvor seriøst skulle hun tage dette? Hun var jo praktisk talt alene. Ingen sad omkring hende. Ingen kunne se hvad der så end var i den kuvert. Kunne hun åbne den, og nyde Malfoys ord, mens hun nød sin morgenmad. Næsten som om han var der, hos hende. Som om de spiste sammen. Hun kiggede sig omkring en ekstra gang, da hun så ingen kiggede på hende, flåede hun kuverten op. Der var et brev i den. Med hans ord på. Hun lagde brevet ved siden af sig og begyndte, at læse det, mens hun af og til tog en bid af sit brød.

Granger,

Hvad laver du her? I mine tanker dag og nat. Hvorfor tænker jeg på dig? Du er beskidt, mit sind bliver ødelagt. Jeg kan ikke klare det længere. Jeg kan ikke klare dig. Det ved du da godt? Du hører ikke til her. Her på Hogwarts. Her i mine tanker. Og i mine arme den anden aften. Jeg vil ikke have dig der. Og dog... NEJ! Hvorfor gør du det så svært for mig. Hvorfor har jeg lyst til at holde om dig og elske dig. Hvorfor bliver hader jeg det, når du kigger på ham og ikke på mig? Det er ikke sådan her det skal være. Hvorfor giver jeg dig så megen opmærksomhed? Hvorfor har jeg brug for, at du er hos mig om natten? Hvorfor kan jeg ikke sove uden dig? Jeg sover uden dig. Jeg sover alene. Altid. Sådan skal det være. Sådan har det været hele mit liv. Jeg har ikke brug for nogen og specielt ikke dig. 

Jeg narer ikke nogen. Alle kan se det. Det gør ondt, men det der gør mest ondt, er dog, de ting jeg siger til mig selv. De ting min far har sagt om dig. Dig og dine typer. Hvorfor føler jeg ikke sådan? Jeg siger det, men jeg føler det ikke. Jeg hader dig.

Malfoy.

Hermione læste hans navn tre gange og lade så brevet ned i kuverten igen, men hun kiggede tomt og fortvivlet ned i bordet. Hvad var det dog hun havde rodet sig selv ud i?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...