Fix You ~ Dramione fan fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Igang
Draco har været forelsket i Hermione siden de mødtes første gang. Nu er det sidste år på Hogwarts. Draco Malfoy er begyndt at blive populær blandt pigerne, men den eneste pige han ønsker skal vise interesse for ham, er Hermione, som egentlig ikke rigtigt strejfer ham en tanke. Hun synes, tvært imod, at han er ret irriterende. Hun finder dog hurtigt ud af, at hun er forelsket i Draco, hvilket Harry Potter og Ron Weasley ikke synes godt om.
~ GLEM IKKE, AT SE TRAILEREN ~

170Likes
163Kommentarer
16446Visninger
AA

3. Quidditch


Dagen efter vågnede Hermione op til det samme, som hun faldt i søvn til. En flok fnisende piger, som snakkede om Malfoy. Hun satte sig langsomt op i sin seng og kiggede på dem.

"Fortæl mig ikke, at I har været oppe hele natten, for at snakke om Malfoy?" sagde hun spørgende.

"Du er sjov om morgenen, Granger", svarede Parvati. Pigerne kiggede hurtigt på Hermione, men efter det, fortsatte de deres samtale. Hermione rejste sig op og begyndte at gøre sig klar. Hun sagde intet til de andre piger, hun ville egentlig helst bare væk fra dem så snart hun kunne komme til det. 

Da hun kom ned i storsalen, for at spise morgenmad, sad Ron og Harry og spillede troldmands skak, og hun satte sig ned ved siden af Ron.

"Skal I ikke spise?" spurgte Hermione. Harry kiggede hurtigt på hende og så ned på skakbrættet igen, det var hans tur.

"Vi har spist", svarede han så og rykkede på sit tårn, "vi er nogle der har været oppe længe". Ron rykkede med sin løber og dræbte Harrys tårn.

"Skamat!" sagde han højt og Hermione kunne godt mærke, at hun ikke havde noget at komme efter, det var ikke lige det rette tidspunkt, at have en konstruktiv samtale med de to på. Hun sukkede, lænede sig fremover og lod hendes hoved hvile på hendes højre hånd, mens hun kiggede ud i rummet. Hun fik øje på Malfoy, som sad ved Slytherin bordet, men vendte dog hurtigt hovedet væk fra ham.

"Er I klar til quidditch kampen i dag?" spurgte Hermione og kiggede over mod Ron og Harry.

"Vi banker Slytherin godt og grundigt", sagde Harry muntert og kiggede over på Malfoy, for at se hans reaktion. Men han havde ikke hørt det. 

*****

Der var omkring tre minutter tilbage til kampen begyndte. Hermione sad ved Neville og Hagrid. Der var en masse råben og skrigen, hele skolen var samlet, for at se dette års første quidditch kamp. Gryffindor og Slytherin skulle starte sæsonen. En fryd for alle Hogwarts piger, som enten var forelskede i Harry Potter eller Draco Malfoy og derfor var der ikke specielt stille, da de to hold blev præsenteret. Harry var holdleder og søger for Gryffindor og Malfoy var det samme for Slytherin. Da alle spillerne var samlet på banen, fløjtede Madame Hooch i startfløjten; spillet var igang! 

"Og Ginny Weasley starter med tromleren", kommenterede Madame Hooch, da Ginny havde grebet tromleren, efter den var blevet givet op, "hun kaster den hurtigt videre til Katie Be- men hov, hvad er det? Blaise Zabini skynder sig, at gribe bolden. Han kaster den  videre til Gregory Goyle, som skynder sig at slå til den, tromleren ryger LIGE forbi Ronald Weasley - OG SLYTHERIN SCORER!" der blev jublet på hele banen og blandt publikum.

"10 point til Slytherin!" kommenterede Madame Hooch videre. Mens spillerne på banen skød til tromlerne og undgik smasherne, sad Harry og Malfoy i hver deres ende af banen et stykke højere oppe. De kiggede begge efter Det Gyldne Lyn, men ingen af dem fik øje på det, før der senere i kampen stod 120-70 til Slytherin. Det Gyldne Lyn kom flyvende op gennem midten af banen og placerede sig midt i mellem Harry og Malfoy, som før de fik øje på lynet, havde siddet og sendt hinanden nogle tomme blikke, men nu så de begge meget koncentrerede ud.

"Hvad er det der er mellem Potter og Malfoy?" sagde Madame Hooch, for at øge spændingen, "er det Det Gyldne Lyn de to søgere kigger sådan efter?" Både Malfoy og Harry fløj ind mod lynet og lynet fløj ned ad. De drejede begge skarpt, for at følge efter. 

"Potter er lige foran Malfoy og tre meter bag lynet", sagde Madame Hooch, "men frygt ikke Slytherin, det ser ud til Draco Malfoy sætter farten op. Han indhenter Potter". Harry og Malfoy var nu lige ved siden af hinanden, begge med et fast greb omkring deres koste. De nærmede sig jorden. Malfoy kiggede hurtigt på Harry, som drejede af, lige før han ramte jorden. Malfoy nåede det ikke.

"Hvad sker der her?", kommenterede Madame Hooch, mens Malfoy stødte ned i jorden. Han tabte kosten med det samme, men han selv, rullede flere meter hen ad jorden. Da han stoppede vred han sig i bare smerte. Han havde lige kræfter nok til at åbne øjnene og se Harry, som nu stod stabilt på jorden.

"Hvad laver Harry Potter?" sagde Madame Hooch højt og kiggede over mode ham. Han havde lynet i hånden, "Malfoy ligger på jorden og Potter har fanget Det Gyldne Lyn! GRYFFINDOR VINDER!" råbte hun. Harry hævede armene og folk jublede, mens nogle sad ved siden af Malfoy og var igang med, at hjælpe ham.

*****

Der gik ikke mange dage før Malfoy var på benene igen. Han slap med en masse blå mærker og en forstuvet hånd, som ikke engang behøvede nogen forbinding. Dagene hvor Malfoy ikke havde været der, havde været befriende for Hermione, hun slap for hans konstante kommentarer og måden hvorpå han bad om hendes hjælp, uden overhovedet at gøre noget til gengæld. Men da Malfoy igen var klar til at have timer, snakkede han kun til hende, når han ville nedgøre hende eller svine hende til. Han bad ikke længere om hendes hjælp. Af en underlig grund, savnede hun de små sommerfugle hun fik i maven, hver eneste gang han desperat havde fulgt efter hende, for at få hendes hjælp. 

Han var begyndt at kigge på hende, mere end han gjorde i forvejen og hun kiggede på ham. Det hele startede i en af Professer Binns timer hvor han var igang med at fortælle alt om hvordan han vandrede rundt i hele Europa under 2. verdenskrig, da Hermione af en eller anden grund drejede hovedet og blev mødt af Malfoys blik. Han stirrede på hende og skjulte det ikke. Hun vendte hovedet den anden vej, men på en eller anden underlig måde, nød hun at kigge på ham, så hun drejede hovedet endnu en gang og kiggede lige ind i hans grå øjne. Hans blik var tomt og fyldt med had, alligevel så han nærmest helt besat ud. Siden den dag havde de haft en endnu ikke afsluttet konkurrence; hvem kunne holde øjenkontakten i længst tid? 

 

______________________________________________________________________________________________________________________________________

Hej dejlige læsere!

Jeg siger MANGE gange undskyld for det korte kapitel, men slutningen på dette kapitel er starten på noget helt nyt, så det var her det passede bedst. Til gengæld lover jeg, at næste kapitel kommer ud, inden I når at sig "Dramione".

xoxo Cassandra

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...