Fix You ~ Dramione fan fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 1 maj 2014
  • Status: Igang
Draco har været forelsket i Hermione siden de mødtes første gang. Nu er det sidste år på Hogwarts. Draco Malfoy er begyndt at blive populær blandt pigerne, men den eneste pige han ønsker skal vise interesse for ham, er Hermione, som egentlig ikke rigtigt strejfer ham en tanke. Hun synes, tvært imod, at han er ret irriterende. Hun finder dog hurtigt ud af, at hun er forelsket i Draco, hvilket Harry Potter og Ron Weasley ikke synes godt om.
~ GLEM IKKE, AT SE TRAILEREN ~

171Likes
163Kommentarer
16528Visninger
AA

4. Draco og Hermione


Duften af forskellige urter spredte sig i det mørke klasselokale, i kælderen. Slytherin og Gryffindor sad alle i lokalet og ventede på, at Snape skulle komme ind ad døren. Det var tid til årets første eliksir-time. Der var larm i hele lokalet, små uskadelige besværgelser blev sagt ud til højre og venstre, for at irritere hindanden. Hermione sad helt oppe foran, ved siden af Neville Longbottom, bag dem sad Harry og Ron. Malfoy var placeret næstbagerst i lokalet og sad, som han havde gjort det de sidste mange dage, og nærmest stirrede på Hermione. Det så næsten ud som om han var ligeglad med, hvorvidt de andre skulle se det. Da Snape trådte ind ad døren, kiggede han dog væk fra hende. Der var ingen grund til, at han behøvede se hvordan han kiggede på hende. Hver eneste gang Snape kiggede væk, vendte han dog alligevel blikket over mod hende og til hans store overraskelse, kiggede hun stort set allerede på ham hver eneste gang. Hans blik var koldt og tomt og ligesådan var Hermiones. Det irriterede dog ikke nogle af dem, for ingen af dem, var i tvivl om hvad den anden tænkte på.

"Harry", hviskede Ron of puffede til ham.

"Hvad er der Ron?" spurgte Harry, som kiggede ned i et papir de havde fået besked på at udfylde.

"De gør det igen!" Harry kiggede hurtigt op. Så over på Hermione og så over på Malfoy. 

"Vi må gøre noget ved det her!" sagde Harry stille, mens han vendte hovedet over på Ron. Ron nikkede.

*****

"Hermione?" sagde Ron spørgende. Han, Harry og Hermione var på vej ned til Hagrid.

"Hvad er der?" Spurgte Hermione.

"Hvad er det der sker mellem dig og Malfoy?" Hermione stoppede op foran dem begge to.

"Hvad er det dog du snakker om Ron?" Hun prøvede at virke dum, "Malfoy har været ond mod mig i årevis, jeg ville aldrig lade den dreng komme i nærheden af mig".

"Vi kan alle sammen se hvordan I kigger på hinanden i timerne og i storsalen", Harry afbrød dem.

"Jeg har ingen anelse om hvad det er I to snakker om", Hermione gik videre. Ron og Harry fulgte efter, som to små hvalpe, uden at have fået svar på deres spørgsmål. De nåede hurtigt til Hagrids hytte, som lå i udkanten af den forbudte skov. De bankede på døren og Hagrid lukkede dem ind. 

"Hvad bringer jer herned?" spurgte Hagrid, da de alle fire sad med en kop te omkring køkkenbordet. De kiggede alle sammen rundt omkring på hinanden.

"Jeg ved det faktisk ikke", svarede Hermione så høfligt.

"Åh, så gå da tilbage til Malfoy, hvis det skal være med den på!" kom det ud ad Ron, inden han fik nået at tænke over hvad han sagde.

"Ron!" sagde Hermione overrasket. Harry og Hagrid kiggede på dem begge to.

"Du hørte hvad jeg sagde!" Ron kiggede bebrejdende på hende. En tåre løb ned ad hendes kind. Hun fjernede den med det samme og rejste sig hurtigt op, for så at storme ud ad døren. Da Hermione var gået, sad Hagrid og Harry og kiggede på Ron, som sad med hovedet ned i bordet. 

"Jeg behøver vidst ikke spørge om du stadig er forelsket i Hermione?" sagde Hagrid så, uden at forvente et svar. Ron løftede hovedet.

"Du skulle se hvordan de to kigger på hinanden, Hagrid", Ron fik våde øjne, "de ser helt forelskede ud!"

"Jeg ved godt det kan være svært", sukkede Hagrid, "men du var virkelig hård ved hende der". Ron kiggede over på Harry og han nikkede.

"Skal jeg sige undskyld til hende?" spurgte Ron og kiggede skiftevis på de to andre. Han så forvirret ud. 

"Hvis du mener det, så skal du", sagde Harry, han så alvorlig ud. 

"Jeg vil aldrig kunne holde til at kigge på de to sammen", svarede Ron.

"Det behøver du heller ikke", Harry kiggede opmuntrende på ham og gav ham et enkelt klap på skulderen, "vi ved begge to, at Hermione ville vælge os til hver en tid".

"Hov hov, drenge", Hagrid afbrød dem, "vi gider ikke noget ballade, at I ved det".

"Vi må jo gøre et eller andet Hagrid!" sagde Harry og vendte blikket mod ham.

"Ja!" Ron gik med på den, "ellers ender det jo med, at Hermione render og holder i hånd med den person vi afskyr aller mest". 

"Åh, hold så op!" Hagrid hævede stemmen, "der er ingen chance for de to nogensinde finder sammen! Jeg har set Hermione græde over den dreng så forfærdeligt mange gange. Han har gjort hendes liv til et mareridt. Hun ville aldrig tilgive ham, så slap af".

"Du har ikke set dem nu, Hagrid", sagde Ron med en bekymret stemme. 

"Den er god nok", Harry lød mindst ligeså bekymret, "de første gange var jeg lidt i tvivl, men nu er jeg det ikke længere. Til tider kan de sidde og stirre på hinanden i flere minutter. De andre kan også se det".

"I går vel ikke og snakker om hende bag hendes ryg?" Hagrid så overrasket ud.

"Vi bliver nødt til at snakke med nogen om det, for at være sikre på det ikke bare er noget vi ser", Ron lød som om det var meget naturligt. 

"Jeg holder ved det jeg sagde før", sagde Hagrid bestemt, "hun er en Gryffindor, han er en Slytherin. Det ville aldrig gå. Og få så snakket med hende, før du får splittet hele venskabet af, Ron!"

*****

Da Ron og Harry kom tilbage til slottet gik de direkte op i Gryffindors fællesstue, hvor Hermione sad foran pejsen, med en bog. Ron gik over og satte sig ved siden af hende.

"Hvad vil du Ron?" spurgte hun, da der havde været stille lidt. Hun løftede ikke hovedet fra bogen.

"Jeg er ked af det Hermione", sagde han, uden at lyve. Hermione lagde bogen fra sig og kiggede op på ham, "det er jeg virkelig, men jeg var bare bange for at..."

"At jeg var ved at falde for en Slytherin?" Hermione gjorde han sætning færdig og Ron nikkede, selvom det ikke helt var det han ville have sagt. 

"Undskyld", sagde han og så ned i gulvet.

"Du er tilgivet", Hermione sendte ham et smil, mens han ligeså stille vendte hovedet op mod hende.

"Og så tænkte jeg på..." Ron holdte en kort pause, mens han kiggede ind i Hermiones brune, forventningsfulde øjne, "jeg tænkte på om du ville være min date til afslutningsfesten?"

"Åh..." Hermione kiggede skuffet ud i luften. Hendes øjne vendte mod Ron, men det var som om hun kiggede væk fra ham alligevel, "Ja, selvfølgelig vil jeg det!" svarede hun så og fik presset et lille, falsk smil frem.

*****

Endnu en eftermiddag på Hogwarts. Halvdelen af de ældste elever sad spredt ved bordene i storsalen og læste lektier. Malfoy sad alene ved Slytherin bordet. Pigerne var efterhånden ved at give op. Han var ikke interesseret i nogle af dem. Den eneste han var interesseret i, var uopnåelig for ham. Og der sad hun så. Hermione. Ved siden af gingeren og arhovedet. Hun sad der bare, med det største smil. Han prøvede at lukke ørene for hendes latter og kigge væk fra hende, men han kunne ikke. Så han kiggede på hende og nød hendes latter. Han ventede bare på, at hun skulle kigge på ham.

"Mudderblod", mumlede han for sig selv, "se nu på mig". Hermione kiggede fortsat på Ron og Harry, men da de blev stille, skete der noget. Først kiggede hun lidt ned i papiret, som hun sad og skrev på, men stille og roligt begyndte hendes hoved, at bevæge sig op ad. Øjnene fulgte med.

"Bare lidt mere", mumlede Draco, mens han koncentrerede sig om at kigge på hende. Og så skete det igen. Deres blikke mødtes. Ingen af dem kiggede væk. De havde ikke lyst til det. De skjulte det ikke for nogen, ikke engang Ron, også selvom Hermione godt var klar over, at det var forkert af hende. Malfoy begyndte, at pakke sine bøger sammen, men holdte øjenkontakten. Han slap den først, da han rejste sig op, for at gå ud. Da han gik forbi Hermione, lukkede hun sine øjne. Hun kunne dufte ham og nærmest mærke ham. Efter mindre end to sekunder, var han nået forbi hende og hun fulgte ham med øjnene, mens han stormede ud ad den store dør. Hun havde lyst til at følge efter, og det havde han udemærket godt vidst hun ville have lyst til, da han forlod rummet, men kunne ikke lade være med at tænke på Ron, var det ikke for sent? Han havde vel allerede set, hvordan hun havde kigget over på ham. Han havde vel allerede set, hvordan hun kiggede da han gik ud. Hun rejste sig op og begyndte at gå hurtigt over mod døren, Malfoy lige var gået ud ad. 

"Hvad skal du Hermione?" råbte Ron efter hende, men hun svarede ikke. Hun gik bare. Da hun var kommet ud ad døren kiggede hun først til højre; ingen Malfoy. Før hun nåede at kigge til venstre, var der noget, som greb fat i hendes arm og rullede hende en omgang rundt, for så at trykke hende ind mod væggen. Hun kiggede ind i de grå øjne, hun ikke havde kunne lade være de sidste mange dage og så ned på hans læber. Han holdt godt fast i hende og gik langsomt tættere på hende. De kiggede ind i hinandens øjne og efter ikke lang tid, begyndte Hermione, at kunne mærke hans åndedræt. Hun lukkede øjnene, mens Malfoy lagde sit hoved på skrå og snart mærkede hendes læber på hans. Han tog begge hænder op på hendes hals, mens han kyssede hende. Efter al den tid, skete det endelig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...