Always mine - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 10 aug. 2013
  • Status: Igang
Ekskærester giver ikke altid kun gode minder. Det har Emmelie snart fundet ud af, synes hun i hvert fald selv. Hun har altid boet i London og har aldrig nogensinde været i udlandet. Hele 18 år har hun brugt i det samme hus, i samme by og i samme land. Da tilbuddet kommer om et 6 ugers langt ophold i LA, for at arbejde, kan hun ikke sige nej. Endelig sker der noget nyt! Den ellers så fantastiske sommer, udvikler sig hurtigt til noget hun i hvert fald ikke havde regnet med. I de 6 uger sker der mere end hun kunne forestille sig og følelser som hun ikke troede havde, dukker pludselig op. Dette er sommeren, hvor alt kan ske.

9Likes
12Kommentarer
690Visninger
AA

2. 1. "Is it your first time?"

Lufthavnen var altid hektisk. Og det var den sjovt nok også i dag. "Em, du når det, slap nu af!" Catherine grinte forpustet bag mig, men jeg fortsatte hurtigt mod check-in skranken. "Emmelie Ross, nu tager du den raket ud af røven og går som et normalt menneske!" Catherine råbte det højt ud i lufthavnen og flere stoppede op og gloede på hende, inklusiv mig selv. Jeg kiggede på hende med et forvirret udtryk og brød så ud i grin. "Fint fint fint, du får din vilje," grinte jeg, "men så skal vi altså gå nu." Det var hun heldigvis med på, og så gik vi ellers som normale mennesker mod den rigtige skranke.

"Pas nu på dig selv derovre, ik?" Catherine kiggede på mig med blanke øjne og gav mig et hårdt kram, som næsten klemte luften ud af mig. "Kan... Ikke... Få... Vejret!" Jeg kunne knap nok få det sagt, så hårdt klemte hun altså. "Åh, undskyld Em! Men det er så stort og så skal du så langt væk. Du skal love at snakke med mig på Skype, ellers holder jeg det ikke ud!" Så typisk Catherine at få det til at lyde dramatisk. Det var jo trods alt kun 6 uger jeg skulle være væk. Okay, 6 uger uden sin bedsteveninde var måske ret lang tid. "Don't worry babe, skal nok ringe til dig. Hvordan skulle jeg da ellers overleve 6 uger uden min skøre bedsteveninde?" Vi grinte og kiggede begge akavet ned i jorden. Vi var virkelig dårlige til at sige farvel. Det blev altid lidt akavet, for vi vidste ikke rigtig hvad vi skulle sige og gøre. "Men, øhhhm, jeg må nok til at smutte. Skal jo checkes ind og sådan." Hun smilede og gav mig endnu et kram. "Pas på dig selv og hold nallerne væk fra Channing Tatum, han er min!" Vi grinte og så gik vi hver vores retning. Som jeg sagde, vi var virkelig dårlige og det var altid akavet, også Selvom vi havde været bedsteveninder i noget der kunne ligne en evighed.

Jeg afleverede mine kufferter og gik ind i vente området. Jeg havde godt nok hørt at Heathrow lufthavn var stor, men havde aldrig forestillet den så stor! Der var mennesker overalt, som fes rundt som små myrer. Børn løb rundt, mens forældrene løb opgivende efter dem, for at få dem fanget. Jeg kiggede lidt rundt, for at se hvor jeg skulle gå hen, og besluttede mig for se på tavlen, hvor min gate egentligt var. Der stod intet endnu, så besluttede mig for at kigge lidt i butikkerne og måske købe lidt snacks og nogle blade til turen. Jeg havde sparet op til denne tur i et halvt år. Lige siden jeg vidste at jeg skulle herhen. Sjovt at jeg egentligt sparede op, når jeg skulle arbejde i de 6 uger. Sjov historie faktisk! For et halvt år siden lavede jeg sådan en profil, inde på sådan en job side, hvor firmaer kunne lede efter medarbejdere. Men inde på den side, kontaktede et hotel mig så. Et 5-stjernet hotel fra Los Angeles, Hollywood. De ville gerne bruge mig i de 6 travleste uger i sommerferien, hvor jeg skal arbejde 20 timer i ugen og bor gratis på hotellet med alt det mad jeg kan spise og alt hvad  jeg kan drikke. Og det bliver federe endnu. Det er kun 2 minutters gang fra Rodeo Drive! Og det var derfor jeg sparede op. Alt det shopping ville gøre mig fattig!

Jeg gik lidt rundt og ledte efter en kiosk, hvilket næsten var umuligt. Man kunne næsten ikke se noget for alle de mennesker og med mine lige knap 160 cm, var det jo ikke ligefrem det nemmeste. Efter et kvarters søgen efter den skide kiosk, valgte jeg at spørge om vej. Jeg kiggede rundt efter nogen jeg kunne spørge. Det kunne godt være her var mange, men det skulle altså være hvem som helst. Henne i et hjørne stod en dreng/fyr/ung mand whatever, med ryggen til mig. Han var ved at tage jakke på og så ikke lige så stresset ud som alle de andre.  Jeg gik målrettet hen i mod ham og prikkede forsigtigt ham på skulderen, "undskyld mig, men kan du ikke lige hjælpe mig med noget?" Han vendte sig forskrækket om og så på mig med store øjne, "oh my fucking gard, Liam?" Jeg kiggede tilbage med mindst ligeså store øjne som ham.

Den tid vi stod og stirrede på hinanden føltes som en evighed, da han endelig kiggede ned. Jeg rystede hurtigt med hovedet og skulle til at vende om, da han hurtigt greb min arm og trak mig helt ind til siden. "Please ikke skrig mit navn, selvom du er sur på os!" Han kiggede bedende på mig. "Slap nu af man, regner du med at jeg vil skrige dit navn som Danielle gør i sengen?" Først da han kiggede sårende på mig, gik det op for mig hvad jeg havde sagt. "Nej nej nej, Liam! Ej det var ikke sådan ment, undskyld. Liam?" Jeg følte mig som verdens dårligste menneske. Jeg skulle virkelig lære at tænke før jeg talte. "Ved du hvad Emmelie? Nogen gange forstår man godt Harrys valg." Og med de ord gik han så. Det må man give ham, den sad virkelig. Jeg stod helt alene i hjørnet og følte mig pludselig ret trist og ret så sur. Ikke ligefrem den start på ferien jeg havde regnet med. I mens jeg stod og skældte mig selv ud i hovedet, gik det op for mig, at jeg stadig skulle finde den kiosk. Jeg vente mig ud mod menneskemængden og det første jeg så var noget der lignede en kiosk. Det var faktisk ret nemt. Jeg gik derhen og fandt ret hurtigt bladhylderne. Jeg læste de forskellige overskrifter, for at finde ud af hvilke jeg skulle købe. Problemet var bare næsten alle overskrifterne:

"Harry Styles set med ukendt blondine"

"Harry Styles spottet med samme pige flere gange"

"Blond pige tilbringer natten hos Harry Styles"

Ugh, det her blev jo bare bedre og bedre. Mod min vilje købte jeg et af sladderbladene og et par modeblade, han skulle jo ikke ødelægge mine dage for evigt.

Jeg kiggede på klokken og opdagede at der faktisk var gået overraskende lang tid og at jeg måske skulle finde den rigtige gate.

 

Endelig sad jeg i flyet. Det her var første gang jeg skulle flyve. Faktisk første gang jeg nogensinde skulle til udlandet. 18 trygge år havde jeg haft i England og nu var jeg klar til at flyve fra reden. Eller faktisk flyvepladsen, for nu begyndte flyet at køre mod startbanen. Jeg tyggede febrilsk på tyggegummiet i min mund. Det havde jeg hørt skulle hjælpe mod propper i ørerne, hvis det skulle undre jer. Flyet begyndte at lette og jeg holdte nærmest panisk fast i armlænet. En ubehagelig følelse strømmede igen min krop og fik mig til at hyperventilere. "Er du okay?" Pigen ved siden af mig kiggede bekymret på mig. Som svar rystede jeg bare på hovedet. "Det er din første gang ik?" Jeg nikkede. "Bare slap af, det er overstået før du ved af det!" Hun smilede stort til mig og gav mit hånd et klem. Jeg begyndte at slappe lidt af igen og slap mit grab om det stakkels armlæn. "Jeg er Jessie, hvad med dig?" Pigen, eller Jessie som hun hed, havde opdaget jeg begyndte at slappe af. "Emmelie, jeg skal til USA. Hvad med dig?" Jessie kiggede mærkeligt på mig og brød så ud i grin. "No shit, Sherlock! Det havde jeg ikke gættet, eftersom vi sidder i et fly på vej til LA!" Hun grinte højere og højere, og alle kiggede mærkeligt på hende. Jeg begyndte også at grine lidt med. Hvor var det dumt sagt alligevel. En stewardesse kom hen og tyssede på os, så vi nu kun sad og fnes lidt.

Jessie var faktisk virkelig sød. Vi havde snakket sammen i et par timer nu. Hun kom også fra London og skulle besøge sine bedsteforældre i LA. Hun var faldet i søvn, så jeg besluttede at finde sladderbladet frem. Der stod en masse lige gyldigt sladder de første mange steder. Channing Tatum havde  fået en hund, ligesom 50 andre kendte. Var det en ny dille? At anskaffe hunde. I så fald skulle jeg have en labradoodle, helt klart. De er alt for søde! Endelig kom jeg til det jeg ledte efter. Harry Styles siderne. På en måde fortrød jeg det lidt, men var så nysgerrig. Jeg læste det første afsnit. Fortrydelsen og nysgerrigheden stod næsten lige, men nysgerrigheden vandt altså.

"Samme blonde pige set flere gange gå ud og ind af hans lejlighed"

"Tætte kilder påstår, at han aldrig har været gladere"

"Harry Styles vil endnu ikke udtale sig om hende, men med det store smil, er der vist et nyt par"

"Nu er spørgsmålet bare, hvem er denne ukendte, blonde pige?"

Jeg kiggede ned i bladet. Hvorfor havde jeg dog også gjort det? Jeg fortrød det virkelig meget. Dumme nysgerrighed, den kunne da også bare ødelægge det hele. "Han har aldrig været gladere." Jeg hviskede ordene. Jeg ved ikke hvorfor, men følte bare at de skulle ud. "Ej, er du sådan en syg directioner?" Jessie kiggede træt og nysgerrigt på mig. "Øhm nej," jeg holdte en lille pause, "eller jo, det er jeg. Men se lige, de passer overhovedet ikke sammen. Blondiner passer bare ikke til ham!" Jeg prøvede at lyde som en eller anden skør directioner, men sjovt nok mente jeg hvert et ord. 

 

______________________________

Så er første kapitel udgivet. Hvad synes I om det og hvad skal være anderledes? 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...