Justin Bieber|My brother's best friend

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 19 dec. 2013
  • Status: Færdig
Denne movella handler Ryan Butler's lillesøster, som hedder Riley Bloom. Riley Bloom er 15 år gammel, fylder snart 16 år. Hendes bror's bedsteven, Justin Drew Bieber, finder Riley Bloom meget interessant og får følelser for hende, men om de er gengældt ved han ikke før et besøg på den lokale strand. Senere tager Ryan dem i have hygge sig inde i Riley Blooms seng. Hvad vil Ryan dog sige? Hvad vil Riley Bloom og Justin gøre?
*Ansødende sprog og seksuelle scene kan forekomme. Justin er IKKE kendt*

56Likes
28Kommentarer
8263Visninger
AA

11. Når en person du elsker bliver taget fra dig

Riley Blooms synsvinkel:

Ryan og jeg løb ned til far i køkkenet og spurgte hvad der var sket. Da kom den værste nyhed. Værre end..ja den værste nyhed i verdenen altså.

Wilson: Ryan, din mor vil gerne have dig til Chicago og bo fra og med 1. August. (Det er den 19. Juli nu) og jeg kan ikke beholde dig her i Stratford længere. 

Ryan: Nej, det kan hun ikke. Hun kan ikke fjerne mig mod min vilje! Jeg er 18 år nu, jeg kan da selv bestemme. Jeg kan ikke forlade dig og Riley Bloom. Hvad med Justin og Chaz? 

Wilson: Der er intet at diskuter, jeg kan ikke lave om på noget nu. Du skal gå op og begynde at pakke dit værelse ned. 

Ryan gik ud i gangen og begyndte at råbe og bande alt hvad han kunne. Han trampede i gulvet og smækkede døren til hans værelse. Jeg kiggede bare på min far og vidste ikke hvordan jeg skulle reagere. Min storbror skulle flytte væk fra mig. Han skulle flytte til et andet land. 

Riley Bloom:"Far, jeg vil ikke have nogen kjole eller sko. Jeg aflyser aftalen med Justin i aften. Vær sød at lade vær med at forstyr mig mere i dag tak."

Med de ord gik jeg helt stille op på mit værelse. Jeg lukkede døren den roligt. Ingen lyde overhovedet. Stilheden var ikke sådan en "hygge-hygge stilhed", nej det var en uhyggelig stilhed. Denne stilhed vil der være fremover, når Ryan ikke er her længere. Jeg stillede mig op ad døren, satte mig ned og støttede mit hoved ved mine knæ. Jeg tog min mobil op ad mine bukser og skrev en besked til Justin:

 

*Kære Justin. Jeg bliver forhindret i at komme i aften. Jeg er ked af det. Lad venligst vær med at svare på denne besked tak. - Riley Bloom*

 

Jeg vidste hverken ind eller ud. Det havde ramt mig så hårdt, at min bror skulle flytte. Min elskede bror, som altid havde været det for mig når jeg var ked af det.

Jeg ville savne hans omsorg

Jeg ville savne vores skænderier

Jeg ville savne de tider hvor vi bare gik hinanden på nerverne uanset hvad vi gjorde

Jeg ville savne den følelse jeg havde når jeg så ham efter lang tid væk fra ham

Jeg ville savne hans kram

Ja, jeg ville havde alt omkring ham. 

Hvad nu hvis vi mister kontakten helt? Hvad nu hvis vi aldrig snakker sammen mere. Alt det og mere til gik gennem mit hoved. Jeg sad bare op ad døren, stirrede ud i luften og tænkte. Indtil jeg hørte Ryans stemme udenfor min dør. 

Ryan:"Jeg flytter ned til mor nu. Jeg vil ikke gøre jeres smerte hårdere end højst nødvendigt, så jeg tager det næste fly til Chicago. Jeg har min sports taske med. Mine ting skal bare blive på værelset, indtil jeg kommer tilbage far. Jeg går ind og siger farvel til Riley Bloom."

Wilson:"Jeg tror ikke det er en god idé at forstyrre hende i dag. Hun er helt nede. Efter du gik bedte hun mig om at lade hende være resten af dagen og ikke snakke til hende. Hun havde det der fjerne blik i øjnene som hun altid har når hun er ked af det og nede."

Ryan:"Jamen, fint så. Jeg går der ind alligevel."

Det bankede på døren, men jeg svarede ikke. Jeg var i mellem tiden gået hen til min seng og kiggede på billeder ad Ryan og jeg. Ryan kom ind med sports tasken over skulderen. Han satte sig ved siden af mig i seng. Jeg kiggede på ham og smilede et lille smil. 

Ryan:"Jeg tager afsted nu. Jeg ville bare sige farvel til min elskede lillesøster. Vi vil aldrig miste kontakten. Jeg ringer hver dag til dig og far ikke?"

Riley Bloom:"Mmh.."

Jeg kiggede bare ned på mine hænder. Jeg kunne ikke kigge ham i øjnene. Han trak mig ind i et dejligt kram. Jeg vidste at det ville være det sidste kram i lang tid. Da bankede det på min dør og der stod Justin. Han vidste vidst godt hvad der skulle ske. Han havde røde øjne og gik hen til Ryan.

Justin:"Jeg kommer til at savne dig Ryan."

Ryan:"Jeg kommer også til at savne dig Justin."

Normalt ville jeg se det der som bøsset, men de var som brødre, de kunne ikke skilles ad. De krammede, ikke et "bro-kram", men et rigtigt kram. De træk sig ud af krammet og vi gik ned til hoveddøren sammen. Justin skulle køre Ryan til lufthavnen. Jeg krammede Ryan farvel og stod i døren sammen med far. Jeg kunne ikke græde. Hvorfor vidste jeg ikke, det kunne jeg bare ikke. Der ville ikke komme bare én enkelt tåre. 

Riley Bloom:"Farmand, vil jeg nogenside se Ryan igen? Sådan seriøst? Hvad er chancen for det?"

Wilson:"For at være ærlig, så ved jeg det faktisk ikke min skat. Jeg er bange for at Ryan, som vi kender ham nu, har vi set sidste gang."

Jeg gik op på mit værelse og fandt lommekniven frem igen. Jeg kunne ikke klare det mere. Min storbror var lige blevet taget fra mig. Foraltid. Da jeg så kniven brød jeg helt sammen. Jeg sad i min seng og skar i min arm. Ret dybe, arene ville i hvert fald ikke forsvinde med det samme. Jeg skar dem over de andre. Jeg græd i mens jeg gjorde det. Hele min verden var brast sammen. Det hele på grund af min mor.

 

*I må meget undskylde, at jeg ikke har skrevet siden søndags, men startede på HF i mandags og det er ret trætende. Så jeg er faldet i søvn hver dag efter skole. Jeg håber I alle har fået en god start i skolen igen efter sommerferien. :-) Mere kommer snart.*

-LittleaKvist 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...