Mads Langer koncerter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2014
  • Status: Færdig
Mads Langer....
Når du synger føler jeg, at jeg er i en helt 3. dimension, hvor din musik spredes over alt og høres over alt.
Der findes stort set ikke noget bedre end at komme til dine koncerter, hvor jeg kan skråle lige så højt med på sangene, som jeg har lyst til, og føle at jeg kan være mig selv i selskab med din skønne musik og mit selskab, som jeg elsker at stå til dine koncerter med. Af hjertet tak, for at give mig minder for livet.

4Likes
5Kommentarer
775Visninger
AA

3. Tønder Festival 24.8

Jeg vågner af den irreterende lyd af mit vækkeur, men denne morgen føles det mere som at kald på, at nu skal jeg se Mads Langer igen. Min veninde og jeg tager en krig om at komme op af dynerne, men vi kæmper os fri og fylder vores tomme maver med nutella madder. Jeg snakker ikke om andet end Mads Langer den morgen, men min veninde ser ikke ud til, at det irreterer hende. Jeg roder rundt i mit tøjskab og finder min fan t-shirt frem og en sort nederdel og tænker for mig selv: '' Det her er et meget bedre tøj valg end sidst!''. Jeg giver min veninde en farvel krammer og ud af døren er hun.
Jeg går frem og tilbage i huset og venter på at en anden veninde skal komme og hente mig.

Denne veninde er ikke en hvilken som helt veninde man har fået ved at gå i klasse med personen eller hvordan man møder sin nye veninde. Jeg har fået denne veninde ved at være fan af Mads. Det var ikke planlagt at vi skulle til Tønder sammen, men eftersom vi fik kontakt til hinanden var det nærmest oplagt at mødes. Jeg mødte hende nogle dage inden koncerten, så vi kunne lære hinanden at kende. Og det var kun positivt. Det gjorde, at jeg glædede mig endnu mere til at dele denne oplevelse med en anden som også synes at Mads Langer er helt fantastisk!

Jeg hører min mor grine sit højlydte grin og nogle ubekendte stemmer. De er her nu! Jeg tager min taske og vores, ''Mads Langer vi elsker dig''- skilt i hånden og løber ud til dem. Jeg præsentere smilende mit navn til Emilies forældre og så sætter vi os straks ind i bilen. Jeg bliver mødt af skønne toner til Mads Langers' sang, Satelites, og vi sidder alle og nynner med på sangene.
''Jeg glæder mig''!, siger mig og Emilie nærmest i kor og kigger på hinanden med julelys i øjnene!
- Tønder 23 km. står der på et skilt, og for hvert skilt der kommer og km. bliver mindre, bliver vi endnu mere spændte og glade i blanding af en sværm af sommerfugle i vores maver.
 

Vi ankommer til Tønder, og over alt hænger der skilte og plakater om festivallen! Det må være et højdepunkt for den lille by? Det myldrer med mennesker over det hele. Vi går på detektiv jagt efter en parkerings plads, men det er ikke nemt. Til sidst finder vi en og går i hurtigt tempo hen mod festival pladsen...
Vi halv løber uden at vide hvor vi egentligt skal gå hen. Pludselig ser vi bagsiden af Open Air scenen, og går hen og spørger vagten om vej.
En venlig mand fortæller kort og præcist vejen og inden vi når at smutte, siger han med en stille tone og et suk at Mads Langer desværre er blevet syg. Emilie og jeg står med måbende mund og er lige ved at græde. ''Nej er det rigtigt?'', spøger hendes mor med en bekymrende tone. Stilheden og fortvivlelsen fylder min krop og jeg vil væk herfra!.... ''Ej det var en joke'' griner vagten. Emilie og jeg ånder lykkeligt op og meget irreterede. ''Jeg kunne se på jeres t-shirts at i var kommet for at se ham'', griner han igen. ''Det var overhovedet ikke sjovt!'', siger jeg med en lettet og lidt sur tone. Vi følger vagtens forklaring og kan nu se åbningen ind til festivallen. Vi siger farvel til Emilies forældre, og får hurtigt et armbånd på og løber desperat ind. Vi løber og løber som nogle sultne hanløver og kommer ved en fejltagelse til at løbe ind i et privat område, som kun er for medarbejdere.. Vi bliver dog stoppet op og undskylder hurtigt. ''Jeg håber virkelig ikke at der er kommet mange'', siger Emilie nervøst. ''Klokken er 11:30 og han går på 14:00, men du har helt ret, siger jeg forpustet. Vi ser scenen for os med det flotte banner i blåt hvor der står: Mads Langer. Der står ingen derhenne, så vi får en den bedste plads man kunne ønske sig, nemlig lige op til der hvor Mads vil stå og synge så smukt sammen med hans skønne band. 

Nu starter ventetiden, men det er det værd!

Tiden går lige så stille og der kommer flere folk til. Det er næsten ikke muligt at sætte sig ned, da solen bager på en, så Emilie og jeg vælger at stå op. Vi snakker lidt med nogle andre fans, som også venter forgæves på Mads og band, imens de overmakler deres arme og hænder med hans navn, det gør vi dog ikke. Vi har et skilt, så det nøjes vi med + hans navn på vores hænder. 
Jeg begynder at prikke på Emilies skulder og hvisker: Emilie, det er Mikkel Damgaard (Mads pianist)!! Hun tager sine hænder til munden og laver store overraskende øjne. Vi prøver at vinke til ham, men han ser os desværre ikke. Uden jeg helt opdager det står jeg og smiler, og på et tidspunkt, da jeg kigger over på ham, smiler han tilbage. Det gjorde kun lige mit smil meget større. Han smiler.. til mig!! Når man står forrest kan man se græsplænen, som også vil sige backstage, bag scenen, og vi kigger hele tiden for at se om vi kan se Mads eller en fra bandet. På et tidspunkt synes jeg, at jeg kan se en mand gå i hvid tank top. ÅÅÅårh jeg tror det er ham, hvor ser han skøn ud!

Vi begynder at undre os over, hvor folk bliver af. De fleste sætter sig på tæpper på græsplænen nogle par meter væk, og så står der nogle spredt hist og her tættere på scenen og på det tidspunkt var der kun 3 kvarter til, at han vil gå på! Men da der så småt begynder at blive kortere tid til han går på strømmer folk til og hver millimeter bliver udnyttet. ''JA, så er det blevet tid til den næste kunstner går på scenen. ER I KLAAAAR?!!'' ''JAAAAAAAA'', råber alle i kor, og der bliver klappet og skreget. 
Indlednings musikken til Dire Straits starter. Jeg kan ikke lade hver, og begynder at hvine/skrige, og det samme gør Emilie. Først kommer hans band på scenen og vinker ud til publikum, og får sine instrumenter i hånden. Vi skynder os at tage vores, Mads Langer vi elsker dig - skilt frem. Og ind kommer han. Vi skriger og ryster vores skilt. Han smiler stort imens han vinker ud til publikum. ''Tearing pages out of my diary''. Behøver jeg at sige mere? Jeg klikker løs med mit kamera, og det samme gør fotograferne  foran scenen. De tager især mange billeder af vores skilt, hvilket er meget morsomt. Da han går væk fra mikrofonen og over til den igen kigger han først over på mig og så på Emilie imens han smiler stort til os! Han synger smukt igennem Riding Elevators, Microscope, Your'e not alone, When silence falls, og alle de andre godter af sange. Han synger flere af sine gamle sange og de mere afdæmpede, da denne festival er kendt for sin folke musik og det lokker flere oppe i alderen til. Han formår at få alle med og vi alle har en fest, og det er sådan en god stemning.
Han går af scenen med et dybfølt: Tak Tønder! Men vi siger beroligende til hinanden at han kommer på om lidt igen. Og det gør han. Alle klapper og skriger til ære for ham og hans fantastiske band. Det første af hans ekstra numre er: Death has fallen in love. En sang som jeg elsker meget højt. Vi synger lige så stille med og er i et med musikken og er i nuet. Da klaver intro melodien til, Elephant høres, smiler vi stort og klapper og hujer af fulde lungers kraft. Han rækker som bekendt mikrofonen ud til os, og det går meget bedre denne gang med at afslutte sætningen, hvor det skal gå stærk. Der høres dog nogle grin rundt omkring. Han synger den sidste sætning i Elephant og alle folk hujer klapper, og skriger. Han begynder at kaste plektere ud til publikum og Emilie og jeg begynder at række vores hænder frem. Alle folk skygger med deres udstrakte arme, men man kan tydeligt se at Mads prøver at kaste en hver ud til mig og Emilie!
Emilie fik heldigvis en, men jeg greb ikke nogen.
Jeg kigger ned på jorden og lige for fødderne af mig ligger hans plekter. Jeg tager den og hopper af glæde og griner af at være så lykkelig!!


''Tak Tønder, tak til jer, det har været en stor oplevelse at optræde for jer og jeg håber at vi ses igen, mange tak'', siger han så man kan høre at han mener det. Jeps Mads du må meget gerne komme igen! 

Manden som var der før Mads kom på scene, kom ind igen, og sluttede koncerten med nogle få ord: ''Der er nogen blandt de yngre publikum der har hængt et banner her oppe, hvor der står: Vi elsker dig Mads Langer, og det har de jo fuldstændig ret i! Emilie og jeg kigger på hinanden og griner. 
Så fortsætter han: ''Tak til Mads og band og tak til jer skønne publikum. Hvis i går over til Millstreats bod, kan i møde Mads Langer.'' Inden vi ser os om løber vi og stiller os i kø. Den er allerede fyldt godt op, men vi venter. Pludselig er der kun få mennesker foran os, og jeg lader Emilie komme før mig, da hun er spændt på at se om han kan huske hende fra, da hun var med til intim koncerten i Go' Morgen Danmark, som hun var så heldig at vinde. Hun ligger sit mobil cover med hende og ham på fra den dag, på disken:

Ham: ''Tusind tak for sidst!''
Emilie: ''Årh selv tak''

Ham; ''Kommer du hernede fra?''
Emilie: ''Ja, det gør jeg''
Ham: ''Fedt!''
Emilie: ''Må jeg give dig et kram?''
Medarbejderen: ''Nej, det må du ikke''
Ham: ''Jo du må''

Og så krammer de! Bliver både misundelig, men også super glad på hendes vejne!!
Åh gud, så er det min tur!

Mig: ''Hej!'' - Med stort smil.
Ham: Hej! - Med hans glade smil.
-Jeg ligger den t-shirt, som jeg fik lavet med et billede af ham på, på bordet. Et billede som blev taget til en koncert i Odense. Den første jeg var til med ham.
Ham: ''Wow! Hvor er den fra?''
Mig: ''Det er fra koncerten i Odense''
Ham: ''Hvor skal jeg skrive henne?''
Mig: ''Du kan bare skrive der, det er helt fint''
-Han skriver sin autograf, som er så fin.
Ham: ''Du må ha' en rigtig god festival.''
Mig: ''Tak og i lige måde!'
Ham: ''Tak!''

Jeg løber hen til Emilie, og kan se, at hun står med tårer i øjnene. Hun giver mig et kram. ''Han kunne kende mig'', siger hun lykkeligt. ''Jaa jeg er så glad på dine vejne.''
Vi begynder lige så stille at gå ud af festival pladsen og ind i centrum for at finde hendes mor og far.

Vi fortæller dem det hele på vej hjem imens Mads Langers' sange spiller i forgrunden.

Denne dag/koncert har været uforglemmelig. Ikke nok med at jeg har været til min 3. koncert med Mads, så har jeg også fået en skøn veninde. Takket være Mads! 

                                          Sikke et, uh han er mums- billede (taget af mig)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...