Mads Langer koncerter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2014
  • Status: Færdig
Mads Langer....
Når du synger føler jeg, at jeg er i en helt 3. dimension, hvor din musik spredes over alt og høres over alt.
Der findes stort set ikke noget bedre end at komme til dine koncerter, hvor jeg kan skråle lige så højt med på sangene, som jeg har lyst til, og føle at jeg kan være mig selv i selskab med din skønne musik og mit selskab, som jeg elsker at stå til dine koncerter med. Af hjertet tak, for at give mig minder for livet.

4Likes
5Kommentarer
852Visninger
AA

5. Store VEGA d. 28.12

Kl. 10:00 blev billetterne sat til salg. Jeg sad helt asocial i frikvarteret og prøvede at få købt billet, men min mobil kunne slet ikke finde ud af det, eller var det bare mig der skulle lære den at kende først? Jeg besluttede mig derfor for at prøve igen efter skole og så håbe på, at der stadig var nogle tilbage. Jeg sad med spænding i maven og tusinde sommerfuglene fløj rundt i min mave, da jeg gik ind på Vega's hjemmeside. Jeg havde ikke fået tilladelse af mine forældre, og de vidste intet. Jeg kunne godt se det virkede meget desperat af mig, men hold op, hvor jeg savnede hans skønne stemme, de krøllede lokker, det store smil og at være i den fantastiske stemning, som altid var der. Jeg savnede Mads.

Jeg begyndte at taste navn mm. ind, men det var som om mine fingre havde sit helt eget liv og mine tanker og øjne kunne ikke følge med. Lige pludselig lå billetterne på mail og klar til at blive printet ud.
Nogle få dage senere fortalte jeg mine forældre at jeg havde købt billetten, de var hurtige til at give svar og svaret var nej, men jeg forklarede en masse og kom med gode grunde til at skulle tage afsted. Min plan virkede, og de sagde så, at de ville tænke over det. D. 17 november spurgte jeg igen spændt og meget nervøst ind til om de havde fundet frem til det endelige svar. Denne gang var det endelige svar, JA!
De synes jeg skulle have lov til at prøve at tage turen, og at jeg var blevet stor nok til at tage med bussen helt til store Købehavn fra lille Sønderborg. 
Få dage efter bestilte vi billetter til bussen, og nu var det virkelig, jeg skulle til Mads' koncert i selveste VEGA! 
Hvem skal du derind med, har lige købt billet, men skal alene derind..., skrev Sandra.
Jeg har heller ikke nogen at tage derind med, skrev jeg tilbage.
Hey lad os tage derind sammen, og få en mega hyggelig dag ud af det! Skrev Sandra og jeg kunne nærmest fornemme hendes glæde i rummet.
Ja selvfølgelig, lad os gøre det, det bliver perfekt!, skrev jeg tilbage og glædede mig allerede til at se hende igen.

En fanside for Mads, skrev til mig i starten af december om jeg gad stå for at lave en bog med hilsner fra en masse fans, som en gave til Mads, og jeg sagde selvfølgelig ja uden at tøve. Jeg spurgte alle de fans jeg kendte, men også en masse jeg ikke kendte i forvejen, men som jeg så fik bekendtskab til, hvilket jeg blev virkelig glad for! 
Fansne fra hele landet fik sendt deres fine og personlige hilsner til min adresse samt et billede af dem sammen med Mads. Jeg blev super glad for det endelige resultat og kunne ikke vente til at se, hvad Mads ville sige til den. 
Jeg var i ''jeg skal til Mads Langer koncert''- humør, og satte mig for at lave et stort skilt med teksten: VI OVERGIR' OS LANGSOMT TIL DIG. Jeg fik malet bogstaverne store og sorte og nogle små noder samt en ikke vellykket gul stjerne, men jeg synes at skiltet blev rigtig fint, og håbede bare på, at jeg måtte tage det med ind til koncerten.
 

Jeg begyndte allerede at skrive ned alt det jeg skulle tage med en hel måned før, da jeg var meget opsat på at dagen skulle blive helt perfekt, imens kørte min ''Den skønneste sangstemme på denne jord tilhører Mads Langer'' playliste på Spotify, og jeg nynnede smilende med på sangene.
Jeg aftale med Emilie at sove hos hende, da hun boede inde i Frederiksberg, og så skulle der ellers fangirles indtil koncerten senere på dagen stod for døren, det var vores klare aftale.
Dagene op til koncerten kunne mine forældre ikke lade vær med at fortælle til stort set alle de besøgte, at jeg skulle til koncert med Mads i Vega, men det gjorde mig nu heller ikke noget, da det resulterede i at samtalen handlede om ham.

Jeg sad dagen inden med et virvar af følelser i kroppen. Spænding, nervøsitet, glæde, savn og lykke, jeg kunne ikke forstå at om 24 timer havde jeg været til koncerten og så var det slut. Jeg tjekkede alt for mange gange om jeg nu også havde fået pakket alt, hvad jeg skulle bruge, og bad min mor om at tjekke flere gange, selvom jeg vidst godt vidste at jeg havde det jeg skulle bruge, det var bare nogle små dumme tanker som poppede op i mit hoved til ingen verdens nytte.
Jeg lagde mig til at sove, eller rettere sagt til at tænke. Tænke på dagen, tænke på Mads. 
Jeg skulle med bussen kl. 9:55, så jeg stod op i god tid, så der ikke blev stress og jag. Jeg tjekkede for sidste gang mine tasker, fik spist morgenmad og ordnet diverse morgen ritualer der nu er. Jeg tog min lilla sweater med hvide stjerner på, som minde mig om hans sang ''I En Stjerneregn Af Sne''. Derefter kørte min far mig hele vejen fra Sønderborg til Kolding, hvilket jeg var meget glad for at han gjorde for mig, da bussen ikke kørte fra  min hjemby. ''In These Waters'' pladen kørte stille og roligt i bilen og jeg snakkede med min far om diverse ting, hvilket fik mine tanker et andet sted, og jeg glemte helt min nervøsitet. Det strøvregnede udenfor og regnen faldt i små hurtige dryp på vinduet . Da vi var ankommet søgte vi i ly under halvtaget ved busstationen. Vi var der i god tid, hvilket var behageligt. Bussen kom og jeg gav min far et stort farvel knus, og ind i bussen var jeg. Jeg så min far gå væk fra stationen og ind i bilen - nu var jeg på egen hånd, og klar til at tage afsted. Jeg startede min Spotify playliste, og turen gik stort set kun med at høre hans sange samt spise slik.
Jeg skrev flere gange til Emilie om, hvor jeg var og hvor meget jeg glædede mig til at se hende. 
Jeg kunne se den store gule bygning, som far sagde bussen ville stoppe ved i København, så jeg steg af bussen og prøvede at se om jeg kunne finde Emilie.
''Hej Emma'', var der pludselig en der kaldte,
''Hej Emilie!'', råbte jeg tilbage og løb hen til hende og gav hende et stort knus. 
''Årh hvor har jeg savnet dig, det er så godt at se dig igen'', sagde jeg i vores store gensynskram.
''Jeg har ikke kunne vente til at skulle se dig'', sagde hun igen. 
Vi tog hjem til hende, og gik straks i gang med at snakke om Mads, fik frokost, hørt hans ældste album ''Attention Please'', og jeg tænkte slet ikke på at jeg var 320 km. væk hjemmefra.
Jeg havde aftalt at mødes med Sandra foran VEGA kl. 16:00, og kl. 15:30 tog Emilie, jeg og hendes mor metroen og bussen derhen. Selvom jeg har været i Købenavn mange gange før var det alligevel sjovt at komme fra en lille by med en hel del natur og ikke den store trafik og så til København med trafik nat og dag, men med en hel masse liv.

Jeg så Sandra for mig og gav hende et stort knus og hilste på hendes bedsteforældre. Vi fik snakket om hver vores koncert oplevelser både pinlige og fantastisk gode oplevelser. Vi fik lov af vagterne til at sætte os indenfor i varmen indtil kl. 17:00, hvor vi blev lukket ud igen, da dem fra koncerten kl. 15:00 blev lukket ud- Ja Mads holdte både om eftermiddagen og aftenen! Vi faldt i snak med en super sød pige ved navn Sara, som havde været til så mange koncerter med Mads at hun ikke kunne huske, hvor mange i alt, og hun har kendt til hans musik siden 2008. Vi kunne høre klapsalver indefra salen og lidt efter lidt kom folk ud fra salen, og vi blev lukket ude i kulden igen. 
Jeg fik også hilst på Sophie, som jeg havde skrevet med over 'de sociale medier', og vi var alle enige om, at vi slet ikke kunne vente til dørene åbnede kl. 19:00. Vi faldt også i snak med en ved navn Rikke og en ved navn Lea, og det var Leas første koncert med Mads Langer eller i det hele taget første koncert nogensinde. Vi fortalte hende at hun godt kunne glæde sig, og at hun aldrig nogensinde ville fortryde det!
 

Jeg viste Sandra og de andre bogen med alle hilsnerne i, og de roste mit arbejde til skyerne, hvilket gjorde at jeg blev mere og mere opsat på, at vi bare måtte møde Mads efter koncerten.
''Hey skal vi ikke spørge alle om de ville skrive i bogen'', anbefalede jeg.
''Jo lad os da gøre det!'', sagde Sandra.
''Er der nogen, som der kunne tænke sig at skrive en hilsen til Mads, her i vores bog'', råbte Sandra ud til alle.
''Det er sådan en gave vi vil give til Mads'', sagde jeg lidt lavere.
Der blev pinlig tavshed, og ingen svarede os.
''Nå men der er også nok med hilsner i forvejen, sagde Sandra så, og så kunne vi ikke lade vær med at grine over den akavede situation. 5 min. efter sagde en pige i mængden, at hun godt gad skrive en hilsen, og det gjorde Sandra og jeg meget glade.
''Årh hvor fedt tak fordi du ville!'', sagde jeg helt opstemt. Hendes veninde skrev også en hilsen i bogen og nu var bogen fyldt med endnu flere dejlige hilsner til den dejligste Mand. Rikke tegnede også en sød tegning af hende og ham, hvor hun holdte hans ryg i hånden med teksten, ''I Got Your Back''. Det tog os lige nogle sekunder til at forstå meningen med det, men da det slog os, hvad det betød grinede vi over den nuttethed af en tegning.
Da Sandra og jeg uheldigt nok havde fået balkon billetter spurgte vi vagten om vi behøvede at sidde på balkon selvom vi havde balkon billetter, og så sagde han smilende til os, at det behøvede vi ikke. Vi kunne ikke kontrollere vores glæde, så vi hoppede op og ned og grinte af glæde, fordi nu kunne vi komme tæt på Mads!
Vi lagde en plan sammen med Sara og hendes veninde om, hvordan vi kunne gøre sådan, at vi fik de bedst mulige pladser. Da dørene blev åbnet løb Sara og jeg alt, hvad vi kunne hen til der, hvor vi fik scannet vores billetter, som var der blevet åben krig, og ventede på at de åbnede op, derefter kom Sandra op til os.
''Vi åbner nu stille og roligt, og lad nu vær med at løbe og vælte ind i hinanden'', sagde vagterne. De sagde det til ingen verdens nytte, fordi vi løb alt hvad vi kunne, og da vi kom ind i salen så vi nogle pladser helt forrest lidt ude i siden. Nu gik vente tiden ellers i gang. Sara nåede lige at tage et billede af os med skiltet inden lyset sænkede sig og ind kom Mads i en grå-blå skjorte, som han havde åbnet og inden under havde han en hvid t-shirt, hans bukser var grå og hans sko var af mærket Nike. Ja den mand har stil. 

Alle begyndte at råbe/skrige og klappe, og der kom det største smil fra Mads som satte sig på en stol, lukkede øjnene og tonerne til The River Has Run Wild fyldte rummet - det var magisk, absolut. Vi tog skiltet frem, og jeg prøvede samtidig at tage billeder. Efter hver sang fortalte han kort om den næste sang, og den næste sang var intet mindre end Bowie And Champagne, som vi aldrig havde hørt live før, vi grinede af hans søde, men også lidt sørgelige historie om sangen, derefter rakte en hel masse deres mobiler i vejret for at forevige øjeblikket. Han kiggede flere gange ned på Sandra og jeg, men også vores meget store skilt, hvor han så læste hvad der stod. Han sang også et medley af Dúné's sang ''Dry Lips og Hallelujah,  Heartquake, hvor han bad os alle op at knipse, og det lød ret så godt når en fyldt sal gjorde det på samme tid.
Han fortale også at han var blevet fejlbooket til at spille på en Heavy Metal festival, men hvor han så valgte at gøre lidt sjov ud af det, og så spille hans sødeste sang, som så var I Love You, da han sang sangen lavede han også selv grin med det, og kom i i de lyseste toner ved, La la la la la la la la, hvilket fik alle til at grine højlydt og klappe af ham fordi det simpelthen var så sjovt. Han sang også den smukkeste udgave af No Gravity og I En Stjerneregn Af Sne på det store flygel. Efter nogle sange blev der holdt et kvarters pause, så vi udnyttede tiden ved at gå hen til Sophie og en ved navn Berit for at snakke om, hvor fantastisk det var. 
En af de sidste sange var hans danske sang ''Mellem Linjerne'', hvor Sandra og jeg i den grad var på hjemmebane, men hele salen var stille, så vi lod selvfølgelig vær med at synge højlydt med, og det helt specielle ved det øjeblik, da han sang den var, at han gik væk fra mikrofonen for at skabe en ''jeg sidder hjemme i min stue'' feeling og ud på en trappe tæt på os, og så sang han ellers så smukt ud til publikum, at det var lige før jeg kunne knibe en tåre.  Da de sidste toner blev sunget rejste alle sig op til ære for ham og klappede og trampede i gulvet. Derefter forlod han scenen, og nærmest løb hoppende ud bag scenetæppet, og nu var vi klar til at møde Mads, så vi begyndte at rulle skiltet sammen og finde gaven, men lige pludselig begyndte folk at klappe og ind kom han søreme igen, vi skyndte at sætte os ned, og vi smilede stort, fordi nu skulle vi høre endnu mere på hans gude smukke stemme.
''Skal vi ikke råbe, Poem With No Rhyme'', spurgte Sandra, og så råbte vi ellers i en næsten stille sal. Det så ikke ud til at han reagerede særlig meget på det, men han kunne garanteret høre det, og en anden råbte ''Breaking News''. Han lavede en sammensmeltning af en masse af hans sange, og det kunne ikke have lydt bedre wow. Jeg sad næsten med åben mund og var helt overvældet og drænet for ord... Endnu engang rejste alle publikum sig op, o
g vi håbede på, at han så ville se vores skilt, og det gjorde han. Han kiggede på os og skiltet i mere end 10 sekunder, og havde det blik og smil der sagde: Tusind tak det betyder meget. Alle i salen begyndte igen at trampe i gulvet og Mads tog hånden på hjertet og så meget taknemmelig ud over at kunne stå foran dette publikum. Han takkede mange gange for en fantastisk aften, og at han var meget beæret over at kunne stå her. Nu var det for alvor at han ikke kom tilbage så nu skulle vi finde en vagt, så vi kunne møde ham og give gaven, men næ nej vi fandt ikke en vagt vi stødte på selveste Mikkel Damgaard, og jeg stoppede brat op.
''Hej Mikkel !'' Han stod og lænede sig op af muren imens han kiggede på sin mobil - helt cool. Han tog blikket væk fra den lysende skærm og kiggede nærmest med et undrende smil, og jeg blev lige pludselig helt i tvivl om det nu også var ham, men så sagde han hej til os.
''Var det en god koncert?'', spurgte han.
''Ja den var virkelig god,'' sagde vi i kor. Vi viste ham bogen, og han synes det var en virkelig fin bog.
Vi overvejede at spørge om vi måtte få et billede med ham, men vi turde ikke, hvilket jeg fortryder ret så meget!
''Jeg skal alligevel mødes med Mads lige om lidt, så skal jeg nok sige at i har en gave til ham''.
''Tusind tusind tak Mikkel,'' sagde vi med det største smil og kunne ikke lade vær med at grine.
''Vi er også meget store fans af dig, og vi elsker dig'', sagde Sandra, og jeg kunne kun give hende ret. Han vidste vidst ikke helt, hvad han skulle sige men smilede til os og forlod derefter rummet. Da vi ikke kunne se ham mere kom vi helt oppe at køre over at have snakket med Mads' pianist Mikkel ! 
Vi snakkede med nogle piger på vores alder og nogle der var lidt yngre foran scenen, mens spændningen steg. De valgte sig, at koble til os, så de også havde fornøjelsen af at møde ham, hvilket vi selvfølgelig synes var helt i orden. Jeg satte mig på trappen, hvor der var små klatter hist og her fra noget der kunne være vand. Jeg rejste mig op igen og ud kom en af Mads' manager og talte hurtigt og upræcist, hvor mange vi nogenlunde var, så gik hun ellers bag tæppet igen, men kort tid efter kom hun tilbage og lige i hælene på hende kom Mads gående. Hej Mads, fremstammede jeg med et meget stort smil, og han sagde hej tilbage til mig, hvilket gjorde mit smil endnu større. Han satte sig på trappen og gjorde sig klar til at skrive autografer.
''Kunne i lide koncerten?'', spurgte han, og der var vi alle meget enige i vores svar: Ja meget - helt fantastisk! Jeg rakte bogen frem til ham og fortalte at den havde tage rigtig lang tid at lave, og den var fyldt med en masse hilsner fra fans. 
''Haha hvor er i søde, hold da op, den er jeg virkelig glad for'', sagde han, og jeg kunne ikke andet end at sige tusind tak og grine derefter. Han begyndte lige så roligt at åbne bogen, og han syntes virkelig, at den var fin.
''Der er ret mange sider i bogen'', sagde Sandra.
Haha okay, jamen jeg vil helt klart læse den på et tidspunkt, og så lagde han forsigtigt bogen på scenekanten. 
Derefter viste jeg billedet af ham og mig fra Red Barnet, hvor jeg fik fornøjelsen af at få en snak med ham inden selve koncerten. Han kiggede på det og sagde så: Nåår det er da fra Red Barnet. Han tumlede lidt med, hvor han skulle skrive autografen, og da han begyndte at skrive ''Til'', skrev han videre uden at jeg skulle sige mit navn- så det betød at han sagtens kunne genkende mig! Jeg blev simpelthen så lykkelig og takkede mange gange. Jeg fik billedet igen og kiggede på det i lang tid. Til Emma kh Mads Langer. Eller rettere sagt stod der, Emna, men det synes jeg virkede sødt og unikt eller var det bare fordi hans drengeskrift var meget drenget. Den autograf gad jeg passe godt på, som var det noget af det mest dyrebare jeg ejede.
''Yes jeg må blive her i 2 min. mere for mine bedsteforældre'', sagde Sandra, og Mads smilede til hende. De andre glade fans fik taget et minde billede med ham fra denne helt fantastiske dag, og de havde alle sammen julelys i deres øjne. Sandra tog mit og jeg tog Sandra's.

Vi sagde farvel til Mads og takkede ham for en rigtig god koncert, og han sagde selv tak. Sandra havde travlt da hendes bedsteforældre ventede på hende, så vi løb ud til hoveddøren, jeg gav Emilie et stort kram og fortalte hende at han kunne huske mig. ''Virkelig, ej hvor fedt'', sagde hun smilende. Jeg gav derefter Sandra et stort farvel knus, og vi håbede inderligt på at vi skulle mødes igen, da det var helt fantastisk at dele denne store oplevelse med hende.
Denne koncert gjorde at jeg fik et kæmpe savn til ham og hans musiske talent når han stod der på scenen og delte kærlighed og glæde ud til folket. Men der var desværre ualmindelig hurtigt blevet udsolgt til alle hans koncerter.
Denne koncert var absolut et minde for livet, som aldrig vil gå i glemmebogen. 
Vi ses til juni igen.. 
 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...