Mads Langer koncerter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2014
  • Status: Færdig
Mads Langer....
Når du synger føler jeg, at jeg er i en helt 3. dimension, hvor din musik spredes over alt og høres over alt.
Der findes stort set ikke noget bedre end at komme til dine koncerter, hvor jeg kan skråle lige så højt med på sangene, som jeg har lyst til, og føle at jeg kan være mig selv i selskab med din skønne musik og mit selskab, som jeg elsker at stå til dine koncerter med. Af hjertet tak, for at give mig minder for livet.

4Likes
5Kommentarer
778Visninger
AA

6. STORE VEGA D. 11/1

Jeg sad og kiggede billeder og videoer igennem fra d. 28.12, og levede mig ind i stemingen. Tænk, at der nu kom til at gå 5 måneder til min næste koncert med ham, det var en underlig tanke der kørte rundt i mit hoved. Jeg prøvede på at finde noget der kunne åbne op for det hele, så jeg begyndte at søge på alle tænkelige sider, for at finde en billet til d. 11/1. Min søgen hjalp ikke, men jeg kunne ikke give op, jeg måtte række ud for det jeg søgte selvom det ikke var helt muligt. Jeg tog chancen og skrev til hans manager, og han skrev venligt tilbage, at han ville undersøge om han kunne skaffe mig en billet. Sommerfuglene fløj rundt i maven og kroppen boblede af glæde samt mit Mads Langer bankende hjerte galoperede afsted. Måske.. måske kunne jeg komme afsted. 

Da det blev tirsdag og koncerten var om lørdagen, og manageren ikke havde givet tilbagemelding, skrev jeg tilbage, at jeg var meget glad for at han ville undersøge det, men jeg fandt nogen som solgte en billet. Jeg skrev med lynets hast til sælgeren, at jeg med glæde gad købe billetten til små 150 kr, som var det han solgte den for. Nu havde jeg billet ! 

Jeg skrev til Sandra, Sine og Emilie, at jeg nu havde fået en billet. Nu skulle jeg bare se om der var et sted, hvor nogen kunne tilbyde, at jeg kunne sove hos dem. Jeg følte mig lidt hjælpeløs af den grund, men det var den eneste mulighed, og det var super hyggeligt sidste gang jeg fik fornøjelsen af at tilbringe noget tid hos Emilie. Jeg fik en aftale i stand med den altid skønne Sine, og i hele den uge levede jeg i en bobbel af glæde.

Dagen efter skrev Sine, at hun desværre var blevet syg og trippede mellem at være rask til på lørdag eller ej. 
Jeg blev simpelthen så ked af det på hendes vegne og nervøs på mine, for hvad nu hvis hun ikke blev rask, så havde jeg brugt 500 kr. på tog til København, men jeg krydsede fingre, arme og alt, hvad der nu kunne krydses, kneb øjnene sammen og håbede på det bedste. 
 

Fredag skrev hun tilbage: Emma god nyhed! Jeg er næsten rask, så regner ikke med at skulle aflyse noget mht. lørdag! 
Hvor er det godt og dejligt at du næsten er raks! ÅH JEG ER GLAD! Skrev jeg helt opstemt tilbage.
Denne gang begyndte jeg at pakke om torsdagen og det sidste om fredagen - nu vidste jeg, hvad jeg skulle huske denne gang, som jeg glemte sidst, og hvad der var unødvendigt.

Mor fulgte mig hen til toget, nej faktisk helt ind i toget. Jeg gav hende et stort farvel knus, og vinkede med hurtige armbevægelser til hende da toget lige så stille begyndte at køre. Jeg satte mig godt til rette i sædet og satte mig for at lave lektierne, der kaldte på mig. 

 

Turen varede i fire lange timer og kl. 16:00 stod jeg af toget og kiggede forvirret rundt. Jeg syntes det så helt anderledes ud end sidst, men så kom jeg i tanke om, at Amanda, som ville hente mig på hovedebanegården, snakkede om en rulletrappe. Jeg gik op af rulletrappen og der stod hun, og nu så det hele meget mere ud, som noget jeg kendte.
Vi tog et tog hen til VEGA, og der sad Sine og Sandra pakket godt ind i tæpper. Jeg blev helt lykkelig over at se dem begge igen, og gav dem en stor krammer så jeg næsten var ved at vælte. Det slog mig lige pludselig, at Emilie også var her, så jeg løb hen og gav hende en krammer.

Jeg pakkede mit tæppe ud fandt riskiks frem og stemningen var i top. Vi filmede, fjollede rundt, som lalleglade tosser, spiste aftensmad og prøvede på at få den varme der kunne omfavne vores kolde kroppe. 1 time inden dørene åbnede begyndte, der at komme lange køer. Jeg trippede af nervøsitet for ikke at kunne få min billet, da jeg havde aftalt med ham der solgte billetten, at han ville komme op med den til mig, da han selv skulle til koncerten, men det var hans bror der ikke kunne.
7 min. inden åbning kunne jeg se ham for mig og jeg råbte efter ham. Han kiggede forvirret rundt, men fik så øje på mig, og endelig fik jeg min billet og jeg kunne ånde lettet op. Kort tid efter åbnede dørene og vi løb så hen til samme sted som sidst, mens Sine afleverede vores jakker og tasker. 
Vagten scannede min, fire piger bag os og Sine's billet, og kun vores. Jeg havde på en måde ondt af de andre over at de så var nødt til at vente på at få deres billet scannet, men glad for at vide, at nu kunne vi få perfekte pladser forrest. Sidste gang gik det også lidt for voldsomt for sig, da alle løb og det var næsten et stort kaos. Denne gang var det kun os seks der løb + Sandra og nogle andre på den anden side. Vi fik de bedste pladser, der kunne tænkes efter vores mening. Vi sad så mikrofonen ikke skyggede for hans ansigt. Sine og jeg fik desværre 11 min. inden koncert skulle starte, besked på at gå ned til garderoben med vores sprejrefleks kamera, hvilket var ret så ærgerligt, da jeg var opsat på at filme en hel masse af hans sange, men jeg måtte nøjes med min mobil. Jeg glemte hurtigt, at jeg ikke kunne bruge mit kamera og sad og trippede af spænding på, at han skulle træde ind på scenen.

Da jeg kunne se en skikkelse komme gående hujede de fleste af os på forreste række, men da han var kommet helt ind på scenen klappede alle. Sådan Emma du kom til at se ham igen, tænkte jeg til mig selv og det største smil udfoldede sig på mig og de første toner af hans sang startede. Det var lige så smukt som altid. Han startede ud med at spille de samme sange som forrige koncert, men så fortalte han, at han engang skulle synge til hans forældres sølvbryllup, men at det ville være mærkeligt at synge en af hans egne kærligheds sange, da de ikke omhandler dem.

Han valgte at spille ''Make You Feel My Love'' til deres sølv bryllup, og da vi hørte, at det var den sang, kom der et lille skrig fra os 3 på forreste række, og jeg vidste bare at nu ville tårene vise sig og falde ned af mine røde kinder. Han satte sig hen til det smukke flygel og begyndte at spille. Sine tog min hånd og jeg tog hendes, og tårene begyndte lige så stille at komme. Tænk at en sang kunne røre en så dybt. Da sangen var slut og han tog hænderne væk fra klaveret var der 3 sekunders stilhed og derefter begyndte folk at klappe højt og huje, for dette øjeblik var absolut magisk. Da han fortalte om den næste sang vidste jeg hurtigt, at det ville være, Overgir' mig langsomt, så jeg tog mit store skilt frem, og da han så det smilede han med et lille grin til - mon det betød, at han kunne huske skiltet? Derefter kom der et kvarters pause, hvilket nok var de længste 15 min. , men humøret var meget højt og vi kunne ikke vente til at skulle se ham igen. 
Da han kom tilbage sang han, Mellem Linjerne, og gik igen denne gang ud på trappen uden mikrofon - det var helt fortryllende, derefter spillede han også den elskede, Fact Fiction. Da sangen sluttede rejste alle folk sig op og klappede til ære for ham, og man kunne se, at han kneb øjnene sammen i forsøg på at skjule en tåre. Åh det var lige før jeg græd med ham.
Noget vi ikke havde set komme var, at han fortalte, at han sad i forgårs og skrev en sang i backstage lokalet, og han lige ville prøve den af på os, for at se hvad vi synes. Jeg lavede store øjne og måbende mund og råbte, JA!!.

Den skal på plade!, råbte Sine og Sandra, og Mads smilede til dem, vidst nok med et lille nik. Lidt efter løb han ud bag scene tæppet igen mens vi blev stående og ventede på, at han skulle komme igen, hvilket han selvfølgelig gjorde. Han sluttede koncerten af med at synge det samme som sidst, hvor han smeltede en masse af hans sange sammen, så det lød som en sang, hvilket var meget imponerende. Han synes, at vi skulle klappe af os selv for at være sådan et fantastisk publikum, hvor han efterfølgende sagde tusind tak for en fantastisk aften, som han ikke ville glemme.

Koncerten var atter slut, og denne gang var der også et håb i os alle på at kunne møde ham. Vi spurgte vagten af og han fortalte os, hvis vi gik hen til døren, som leder hen til backstage lokalet kunne vi måske være heldige at møde ham. Vi skyndte os derom, så vi var sikre på at han ikke allerede var på vej hjem. Der stod i forvejen nogle piger, som larmede uafbrudt med råb og høj musik, vi prøvede at ignorere dem så godt vi kunne, imens kulden krammede os. Da der næsten var gået en time kom hans manager ud. Lad os få de ivrige piger ind først, sagde hun til de larmende piger. Deres udtryk viste, at de var meget spændte. Vi smugkiggede ind af et lille vindue, og der stod han- der stod selveste Mads ! Selvom jeg havde mødt ham fire gange før, fik jeg altid et sus i maven når jeg kunne se ham. Pigerne begyndte lige så stille at gå ud stadig ellevilde, men denne gang var det over at have mødt ham. Nu var det vores tur og vi begyndte lige så stille at gå ind. Mads gav os alle sammen en krammer, og fandt hurtigt ud af at vi havde ventet i lang tid.
''Uh i fryser jo helt'', sagde han.
''Ja vi har stået i kulden i lang tid'', sagde jeg.

''Din nye sang må meget gerne komme på plade'', sagde Sandra med stort smil. 
''Jamen det regner jeg også med at den kommer'', svarede han tilbage til hende. 

''Tusind tak for at tage så godt imod den bog med alle hilsnerne i'', sagde jeg til ham.
Han tog hånden på min skulder: ''Tusind tak, det var virkelig også sødt af dig. Og jeg har faktisk også hængt det billede op jeg fik til intim koncerten, op i mit studie''. 
Jeg tog hænderne til mine kinder.
''Virkelig ej, hvor fedt'', sagde jeg helt opstemt til ham. 
''Det er Tine der har lavet den'', var der en der sagde, og Mads gik så over til hende for at sige tak. 
Derefter fik vi taget et gruppebillede med ham. Manageren sagde, at det var på tide til at sige farvel. 
Vi ses Mads, sagde Sine.
''Dejligt'', smilte han tilbage.
''Ja vi ses også til maj Mads'', sagde jeg med et lille trist ansigt.
''Hvor dejligt.''

Sandra gav ham hånden, og i det hun gjorde det tog Mads sin anden hånd og holdte om deres håndtryk, og jeg kunne se glæden springe op i Sandra.
''Ej du får også lige en krammer, sagde hun så'', og så gav vi alle ham en afskeds krammer. 
''Ha' det godt Mads'', sagde jeg og vinkede til ham imens han var på vej op af trappen. 
Han stoppede op og vinkede tilbage.
Derefter vendte jeg mig om og så gik vi alle ud af rummet. 
Vores glæde var på det højeste! Vi begyndte at sige farvel til dem alle, både bekendte og nogle vi faldt i snak med på dagen. 

Sine, Sandra og jeg satte os ind i Sine's onkel's bil og fik kørt Sandra til hoved banegården. Vi havde egentligt ikke lyst til at tage afsked med hende, vi ville helst have hende ved os, men vi gav hende et stort knus.
''Vi elsker dig Sandra!''
''Jeg elsker også jer!''
Vi satte os ind i bilen, og havde troet, at vi ville blive kørt hen til toget, men Sine's onkel var så venlig at køre os hele vejen hjem. I Borup blev vi mødt af en hård vind, så vi skyndte os indenfor i huset, og jeg fik hilst på hendes mor og broren. Vi gjorde os klar til at sove og var stadig helt høje ovenpå koncerten. Så istedet for at ligge os til at sove lagde vi os til at snakke om Mads og koncerten og alt hvad vi nu havde at fortælle. 
Jeg havde svært ved at falde i søvn, som altid, og mine tanker kørte rundt, og jeg var bange for at vågne op og så var det hele bare en drøm.

KL. 09:09 næste dag stod vi op og vågnede op til et lækkert morgen bord med amerikanske pandekager. 
Sine fulgte mig til toget, og vi fik givet hinanden en kæmpe ''jeg slipper dig ikke'' krammer. Toget kom og jeg var nødt til at stige på. Jeg vinkede til hende fra vinduet. Nu gik turen hjem igen ovenpå en uforglemmelig oplevelse.
 





 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...