Mads Langer koncerter

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 6 aug. 2013
  • Opdateret: 19 jul. 2014
  • Status: Færdig
Mads Langer....
Når du synger føler jeg, at jeg er i en helt 3. dimension, hvor din musik spredes over alt og høres over alt.
Der findes stort set ikke noget bedre end at komme til dine koncerter, hvor jeg kan skråle lige så højt med på sangene, som jeg har lyst til, og føle at jeg kan være mig selv i selskab med din skønne musik og mit selskab, som jeg elsker at stå til dine koncerter med. Af hjertet tak, for at give mig minder for livet.

4Likes
5Kommentarer
776Visninger
AA

2. Sønderborg- Mølleparken 21.6

Dagen inden var jeg sammen med min klasse lige kommet hjem fra en skøn tur til København, som også var virkelig sjov og oplevelsesrig. Min veninde, Signe og jeg snakkede hver dag om, hvor meget vi glædede os til koncerten om fredagen derhjemme! 

Tiden gik både alt for hurtigt derovre, men samtidig ikke. Endelig blev det fredag, og vi aftale at mødes en time før, da her i vores by er det sådan at folk først kommer når dørene rent faktisk åbner. Jeg trippede i spænding og holdt øje med uret hele tiden, og talte hvert sekund, for vi skulle bare ikke komme for sent! Endelig kom hun, og lige til tiden.

Min far, Signe og jeg skyndte os ud i bilen, og selvom det højst tager 5 minutter at køre derud, havde vi høj fart, men selvfølgelig inde for fart grænsen. 

Da vi var nået til broen, fandt jeg ud af til min store skræk, at vi havde glemt billetterne! De vigtige billetter! Jeg blev lidt sur på mig selv, men på 2 minutter, havde vi været hjemme og hente dem og af sted igen. Vi løb hen helt hen til trappen, hvor en vagt stod og ventede på, at han måtte lukke os ind. Det støv regnede en smule, men en lille smule regn skulle ikke slå os ned. Jeg havde den helt perfekte jakke på til dagens anledning, som var en skrigende gul regnjakke, så hvis jeg stod flere meter væk, ville man stadig kunne kende mig på afstand, så forhåbentlig ville Mads måske se mig?

Vi prøvede at varme hinanden med krammer. Lige pludselig sagde vagtmanden med lav tone, værsgo. Vi løb alt, hvad vi kunne, men det var svært da alle maste sig ind foran. Da vi kom op af det, som føltes som uendelige trapper, kunne vi se den storslåede scene. Jeg kunne skimte en plads helt foran i venstre hjørne, så jeg hev fat i Signe og så løb vi derhen. Banneret der var hængt op var ikke med Mads Langer, men med Fallullah, som skulle være opvarmer, eller ihvertfald synge før Mads. Hun kom på scenen, og de velkendte sange skrålede jeg med på. Selvom det stadig regnede var alle glade og positive.  

Da Fallullah var færdig med at synge startede ventetiden. Vi snakkede uafbrudt, var glade og helt oppe at køre over, at lige om lidt skulle vi se Mads!

Pludselig høres intro melodien til Dire Straits, og i venstre hjørne, hvor vi står, kommer Mads gående ind, men sit dejlige smil, læder jakke, cowboy bukser og brune støvler, imens han vinker ud til publikum. Jeg smilede stort og skrålede med, hvilket jeg var sikker på, at Signe også gjorde, men mit blik var rettet mod Mads og jeg kunne ikke få øjnene fra ham.

Imens han sang sangen 'No Gravity', gik han smilende hen til mig imens han sang: We can buy, buy anything we want, oh yearh.. Og så lige i det sekund han sang, 'and for you, rækkede han hånden ud til mig og min til ham, mens en masse udstrakte hænder prøvede at nå ham, men det ar kun mig han havde blikket på, og der mødtes vores hænder så i en mindre berøring. Jeg følte lige der, at jeg skulle besvime, åårh det var stort! Du har rørt hans hånd Emma!, sagde Signe begejstret. Ja jeg gjorde!! Ekstranumrene var Elephant og Fact Fiction, og som bekendt lod han os synge nogle af sætningerne. Under Fact Fiction, spurgte han ud til publikum, om de havde lyst til at tage deres mobil telefoner frem og lade lyset fra mobilen svaje fra side til side. Det lignede tusinde funklende stjerne, og det var så smukt! ''Tusind tak for i aften Sønderborg, det har været en stor aften, og vi håber på at ses igen, mange tak!, sagde han ud til publikum, hvor ham og band derefter blev mødt af skrig, hujen og klappen. Jeg vinkede alt hvad jeg kunne til Mads, men han så mig desværre ikke. Signe og jeg blev stående lidt ved scenen, som et håb på, at han kom igen, men det indså vi, at det desværre ikke skete. Vi gik væk fra scenen, men var triste over, at han ikke gav autografer bagefter. Vi spurgte alligevel vagterne om han ikke nok ville give autografer, men de sagde desværre, at det gjorde han ikke denne gang... Derefter kom flere forventnings fulde fans hen og spurgte om det samme. Vi gik derfra, og flere af os, som gik samme vej sang Elephant. Vi blev hentet af min mor, og fortalte om koncerten på hele turen hjem. Glade, lykkelig, og tilfredse. 

Ikke sidste gang jeg skal se ham!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...