Ingen forstår

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Igang
Det skulle være så specielt, at få en ny elev i klassen. Men den tankegang deler Naia ikke. Hun oplever ikke Frederik som værende særlig speciel. Tværtimod virker han som en blærerøvstype, som hun i den grad ikke kan klare.
Naia har generelt ikke positive tanker om det kommende skoleår. Og det starter da heller ikke alt for godt ud med pinlige episoder, skænderier og ikke mindst en forfærdelig forelskelse.

3Likes
1Kommentarer
177Visninger
AA

2. Smilehuller og trusseindlæg

 

Det er egentlig ikke fordi, jeg ikke kan lide Frederik som person. Efter en uge har han sagt fem sætninger til mig, hvilket er flere end hvad de fleste andre siger til mig. Altså, lige bortset fra Leopold. Men han siger jo også noget konstant. Men Frederik er jo egentlig høflig nok imod mig, jeg kan bare ikke tåle hans udstråling. Han ligner en der føler sig utrolig selvsikker, når han finder sin iPad frem og skriver notater. Han retter ofte på sit hår. Selv når det sidder akkurat som det hele tiden gør. Men okay, han har da også fået pigernes opmærksomhed. Især Annas. Hun har kun haft meget korte shorts på hele ugen - sikkert på grund af ham. Og Frederik nyder det vidst. Han har i hvert fald gået over til hendes bord nogle gange for at snakke. Jeg lytter sommetider efter. I går snakkede de om musik. Frederik synger og spiller åbenbart selv musik. Det blev Anna dybt begejstret over og fik alle de andre piger med på, at trygle ham om, at synge for dem. Men det gjorde han ikke.

I dag skal jeg til frisør. Jeg har endelig besluttet mig for at skal have krøller. Sådan, permanente. Det er hundedyrt, men nu har jeg endelig pengene til det. Ja, jeg skal selv betale. Jeg har ikke en stinkende rig mor eller far, som køber en iPad til mig, ligesom Frederik har. Min mor ser jeg ikke så tit, fordi hun arbejder om eftermiddagen, aften og nat – Og sover morgen og middag, når jeg er i skole. Jeg har i det hele taget ikke et særlig godt forhold til min mor. Hun slog mig som lille, fordi jeg var så umulig. Ikke, at jeg bebrejder hende noget, for jeg var virkelig umulig. Det var så skide sjovt, at slippe vores hund løs, så hun skulle løbe efter den i flere timer. Og det var så pisse hamrende sjovt, når jeg flåede alting ud af køkkenskabene. Den dag i dag, forstår jeg ikke, hvorfor jeg gjorde det. Men det har åbenbart gjort, at min mor - helt ubevidst - har et form for had til mig. Nå, nok om det. Jeg skulle jo til frisør.

Men inden jeg skal til frisør, skal jeg have den her dag overstået hurtigst muligt.

I tredje time får vi vores opgaver tilbage i Engelsk. Jeg er ikke så god til engelsk, så jeg er meget spændt. Jeg vender papiret om, da jeg får det. Tager en dyb indånding og vender det så om og kigger. 00? Jeg har fået 00? Hvorfor? Jeg føler pludselig, at hele verden er urimelig. Jeg ved godt, at jeg ikke har skrevet en ny verdenskendt roman, men jeg havde faktisk brugt lang tid på den. Hvorfor forstår vores engelsklærer Eva mig ikke? Det er jo noget af det bedste jeg har lavet.

Endelig får vi fri. Jeg pakker hurtigt mine ting ned i min taske. Jeg fumler med det hele. Åh, det her har jeg bare ikke tid til. Hvis jeg ikke når frisøren, bliver ugens højdepunkt ødelagt.. Jeg står med min toilettaske i hånden og prøver at proppe den ned i min taske. Men pludselig mister jeg grebet. Min toilettaske - som også er proppet - falder ned på gulvet og går op, og ud vælter der - hvad der ligner 20 pakker - trusseindlæg. Hele klassen vender sig mod mig og griner. Jeg prøver fumlende at samle alle indlæggene sammen. Nøj, hvor er det her pinligt. Overraskende, begynder Frederik at hjælpe mig. Han smiler venligt til mig, da han rækker mig nogle af mine indlæg.

”Det må vidst være dine”, siger han og smiler. Han har smilehuller ligger jeg mærke til nu.

”Tak”, siger jeg og skynder mig ud fra klassen. Lad mig nu forhelvede bare komme til frisør.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...