Ingen forstår

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Igang
Det skulle være så specielt, at få en ny elev i klassen. Men den tankegang deler Naia ikke. Hun oplever ikke Frederik som værende særlig speciel. Tværtimod virker han som en blærerøvstype, som hun i den grad ikke kan klare.
Naia har generelt ikke positive tanker om det kommende skoleår. Og det starter da heller ikke alt for godt ud med pinlige episoder, skænderier og ikke mindst en forfærdelig forelskelse.

3Likes
1Kommentarer
176Visninger
AA

1. Skuffelse, blærerøv og Leopold

 

Traske.

Gå.

Lunte.

Løbe.

Løbe meget hurtigt.

 

Jeg kommer for sent. Jeg ved det. Mit hjerte banker hurtigt og jeg får ondt i hovedet. Det er nok de tykke lår jeg har. De kan ikke følge med. Alligevel løber jeg alt hvad jeg kan. Det er trods alt første skoledag. Børnehaveklasseeleverne står samlet med deres forældre i skolegården, som ser lige så trist ud, som den plejede. Børnene fik hurtigt øje på mig, og jeg kunne nærmest mærke, hvad de tænkte: "Uha, det er hende den dumme pige, der altid kommer for sent".

Jeg bragede ind i klassen – Kun fire minutter for sent. Skuffelsen over at alt lignede det normale bredte sig i mig. Alle sad på de samme pladser, som de havde gjort lige inden sommerferien. Og Konrad stod stadig på samme måde oppe foran tavlen. Var det endda den samme bussemand ,han havde i næsen? Anyways, klam var den.

Jeg satte mig på min sædvanlige plads: Lige mellem Leopold og en tom stol. Leopold er den eneste der kan finde på at sige noget til mig - og det gjorde han også i dag:

”Jeg har fire tyggegummier i munden på én gang”, sagde han og gumlede med munden åben, så jeg kunne se det. Ja, det var ikke ligefrem normale ting Leopold sagde til mig, når han sagde noget. Men bare dét, at der er nogle der snakkede til mig, gjorde mig glad. Det går pludseligt op for mig, at Konrad er begyndt at snakke meget højt.

”Ja, kære elever. For en gangs skyld skal vi have en ny elev i klassen. Det er jo en herlig ting med ny arbejdskræft”, sagde han fornøjet. Og Konrad havde da ret. Det var sjælendt, at der kom nye til i klassen. Faktisk, er der ikke kommet flere til, siden jeg selv kom til for flere år siden.

”Kom du bare ind, Frederik”, fortsatte Konrad og vente sig mod døren. Uh, ih, åh. Det er altid så overdrevet. Alle tror, at når der kommer en ny i klassen, så sker der bare alverdens ting. Men det er kun i film, at den nye elev har hemmelige superkræfter - eller er dødlækker.

Men trods mine hårde statistikker viser det sig faktisk, at Frederik er meget pæn. Han har kort lyst hår. Lys hud. Store grønne øjne. Han bærer en grøn, ternet skjorte, et læderarmbånd og lyse cowboy jeans. Han er i hvide strømpesokker, som rent faktisk er hvide. 

Han står med et lille smil og ser ud på klassen.

”Hej 9.c, jeg hedder Frederik”, siger han med en stemme der er gået i overgang. Idiot. Det har Konrad jo lige sagt.

”Du kan bare sætte dig…” Konrad ser rundt i lokalet efter en tom plads. ”… Dér nede ved siden af Naia”.

Frederik dumper ned på sin plads. Jeg kan dufte hans parfume. Den har ikke fået for lidt da. Fedt, så har man også fået en metroseksuel sidemakker. Det skal nok blive et fedt skoleår.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...