this love is too strong ⎟Justin Bieber ❤

Dette er toeren til "its like an angel came by"
Så jeg ville anbefale at læse den først :)

15Likes
14Kommentarer
771Visninger
AA

3. ✭ Tro mig, det her var ikke mit valg!

Jeg var ikke helt selv klar over hvordan det var gået? Men på en eller anden måde tror jeg at jeg havde gjort et hvis indtryk på ham. Og forhåbentligt også en masse at tænke over. Det havde han i hvert fald brug for. Men jeg havde åbenbart gjort et indtryk på holdet, for kort efter, okay, det var faktisk ikke kort efter, for jeg var tilbage i Danmark igen, men ca en uge efter fik jeg et opkald fra Scooter der havde hørt om Justins og mit skænderi.

     Min telefon vibrerede i min bukselomme. Jeg lå på min seng. Jeg trak den irriteret op ad lommen og kiggede på navnet der lyste op på skærmen, jeg fik nærmest et chok og var ved at smide mobilen. "Scooter" stod der med de typiske iPhone-bogstaver. Jeg trykkede på svar, jeg havde altid kunne lide Scooter, jeg synes altid at han havde været en virkelig rar mand. Og han var nærmest som en ekstra far for mig. Også efter det var slut med Justin og jeg, vi havde holdt kontakten. Og det var jeg så glad for! "Hej det er Jasmine," sagde jeg glad, "hey Jasmine!" jeg kunne nærmest høre smilet i hans stemme. Men efter det blev han seriøs, "Jeg hørte det med dig og Justin, jeres skænderi til det der m&g, er du ok?" Hvor var det sødt at han var bekymret for mig, "Jeg har det fint, hvorfor?" "For det har Justin ikke.." Mumlede han.
    Hvad?? En masse tanker røg gennem mit hovede, på hvilken måde ikke okay? "Er der sket noget?" spurgte jeg nervøst. "Nej nej, men han opføre sig bare anderledes.." Jeg åndede lettet ud, men jeg kunne alligevel ikke helt høre hvad han mente, "Hvordan anderledes?" "Jeg kan selv ikke helt regne den ud, på en måde at han er vågnet op ad den trance han har været i, den hvor han har været ligeglad med alt og alle. Jeg tror du fik vækket ham og vidst ham at han ikke er det eneste menneske der findes." Jeg vidste ikke helt om jeg skulle være glad for det, eller om det var en virkelig dårlig ting. "Jeg synes i skulle holde kontakten, det ligner at du kan vende ham til noget bedre" Hvad... Det kunne han ikke mene, Justin havde jo ikke engang tænkt sig at skrive til mig, eller overhovedet bare at se på mig. Hvordan vil han så lige have at jeg vender ham til noget bedre??
     "Hvordan vil du have jeg skal gøre det fra Danmark?" Spurgte jeg ham frustreret. Der var en kort pause. Han afbrød den lidt efter ved at sige: "Vi har fire dages fri om lidt, du kunne tage herover og prøve at se hvordan han tager det." "Arrgh, Scooter, jeg ved ikke lige hvor god den idé er." Sukkede jeg, "det er for sent, jeg har allerede bestilt et fly til dig imorgen klokken 1300, så du må hellere pakke!" jeg sukkede og bandede stille for mig selv, for helved Scooter. Jeg lagde på og kiggede rundt i rummet. Hvorfor mig, hvorfor lige mig og ikke Selena. Men hvad fuck, efter de par dage jeg var der kunne jeg bare tage hjem igen, større var problemet ikke, for jeg regnede ikke ligefrem med at Justin ville have mig der, og jeg ville egentlig heller ikke være der. 
     Jeg sad nede ved spisebordet og spiste noget müsli. Min mor sad over på den anden side af bordet, Amalie sov stadig. "Sikker på det her er en god idé skat?" spurgte hun mig usikkert. "Jeg ved det ikke, men det finder jeg ud af." Hun kiggede nervøst på mig. "Du ved, du kan altid ringe til mig, eller noget!" Jeg sukkede, "Ja selvfølgelig, jeg ringer lige når jeg er på den anden side af jorden og spørg om du ikke kan hente mig, hvad tror du selv mor!" Hun kiggede forskrækket på mig. "Undskyld," mumlede jeg, det her fik mig ikke ligefrem i godt humør, at Scooter nærmest tvang mig over til min eks. Hun rejste sig stille fra bordet og gik over til mig. Hun kyssede mig på panden, "du ved jeg støtter dig hundred procent i hvad du gør!" Jeg nikkede. Jeg vidste det godt, og derfor var hun også verdens bedste mor. 


Jeg tog min kuffert op i hånden og gik op ad trapperne i det lille fly. Privatfly, luksus. Nu bare otte timers flyvetur, og jeg ville lande i Californien, i samme lufthavn, samme tid som Scooter ville lande. Og forhåbentligt uden Justin på slæb. Når nej, han var nok allerede ude i byen og feste til den tid. Hvad tænkte jeg dog på. Jeg satte mig ned på det hvide lædersæde og så der lå et brev med mit navn på. Jeg tog det forsigtigt op i hånden og åbnede det. Det var fra Scooter, 

"Kære Jasmine, jeg ville sige tak for at komme herhen på så kort frist! Jeg kan ikke undskylde nok for at sætte dig på med sådan et stort pres. Jeg ved det kan være hårdt for dig. Men jeg vil virkelig bare det bedste for dig og Justin. Det vil jeg virkelig. Og det er ikke fordi jeg vil tvinge jer sammen. Men jeg vil have at i bliver venner igen. At du måske kan får rettet op på Justin dårlige humør, der går ud over alle andre. Du kan altid tage hjem, og jeg støtter dig i hvilket valg du end tager. Men tusind tak fordi du gør det her, det betyder virkelig meget. Knus Scooter."

Jeg foldede brevet sammen. Det var virkelig sødt af ham. Og ja, jeg håbede også selv på det bedste, men jeg tvivlede. Der var så meget der var gået galt i Justin og mit forhold som nok ikke kunne rettes op på igen. Både fra hans side og min. Vi har begge lavet meget lort. Det var jeg godt klar over. Men jeg vidste ikke om det nogensinde blev godt igen. Jeg trak kort i et håndtag så stolen tippede lidt længere bagud. Jeg trak mine knæ op til hagen og lukkede øjnene i. Men jeg kunne ikke finde ro. Tankerne kørte rundt i mit hovede. Om Justin vidste jeg kom? Om de andre vidste det? Hvad havde Scooter overhovedet tænkt sig jeg skulle gøre? Det hele var så uklart og utydeligt. Jeg kunne ikke tænke over en måde at få det til at hænge sammen på. Men jeg måtte tage det som det kom...

 

Jeg slog øjnene op og kiggede ud i den lyseblå himmel. Jeg kiggede på min mobil og var overrasket over at klokken var 09.00 om morgenen. Jeg tog mig søvnigt til hovedet. Jeg hadede jetlag følelsen. En brunet stewardesse kom hen til mig og smilte venligt. "Vil du have noget at spise?" jeg nikkede søvnigt. Hun gik kort ud og kom hurtigt tilbage med et menukort. Jeg smilte taknemmeligt og slog op på første side. Okay, jeg kunne godt trænge til en kaffe og vågne ordenligt op. Jeg bladrede lidt og kom om på siden med morgenmad. Intet specielt. Fly-mad. Lækkert... Jeg bestilte en kaffe og noget toast. Jeg tippede stolen på plads igen, og rejste mig så op. Jeg tog min kuffert og åbnede den. Jeg tog min toilettaske op og noget nyt tøj og gik ud mod badeværelset. I kender godt normale flytoiletter. Små og ulækre. Det var det her godt nok ikke. Det var et virkelig stort og lækkert badeværelse. 

Jeg tog tøjet af og tog noget nyt på. Et par nylonstrømpebukser, en skaterskirt og en crop-striksweater. Jeg vidste slet ikke hvad temperaturen i USA var lige nu. Jeg tog mit hår op i en løs knold og begyndte at tage min makeup af. Jeg hadede at sove med makeup jeg følte mig bare så klam og klistret, ugh. Jeg tog min makeup pung frem og begyndte at ligge noget nyt. Jeg kunne ikke vise mig overfor nogen lige nu uden makeup. Især ikke når jeg var så træt. Jeg kiggede desperat rundt efter en stikkontakt. Og fandt en. Jeg satte mit glattejern i og lod det var op. Jeg tog elastikken ud af håret og redte det ud, hvorefter jeg glattede det. 

   Jeg åbnede døren og fandt ud at stewardessen havde stilt maden på mit bord. Jeg satte mig ned, og begyndte at nippe lidt til toasten. Men jeg havde slet ingen appetit. Langt fra. Jeg lagde brødet ned igen og tog kaffen op i hånden. Tog en lille tår. Jeg kiggede ud af det lille vindue. Skyerne strøg forbi flyet som en skøjteløber stryger gennem isen. Stille og smukt. Solen skinnede kraftigt gennem ruden. Det var lang tid siden jeg havde fået solen ordenligt at se som nu. Jeg kiggede op på uret mens jeg tog en tår mere af min kaffe. En halv time tilbage. 

 

Hjulene ramte jorden hårdt og bumpende. Jeg hadede når flyet landede så 'ukontrolleret'. Jeg tog min lille taske og pakkede ned i kufferten. Jeg så flyveren, rulle langsomt ind mod bygningen. Synet udenfor var helt anderledes. Solen skinnede og ingen vind kunne fornemmes. Da flyet stoppede kiggede jeg kort ud af vinduet for sidste gang, inden det gik igang for alvor. Jeg så en sort Land Rover stå udenfor og vente. En mand stod lænet op ad den. Jeg fik med det samme et smil på læben. Det var al for lang tid siden jeg sidst havde set ham. Scooter. 

Jeg gik Scooter imøde der kom gående med faste skridt mod mig. Jeg kunne virkelig ikke lade være med at smile. Og det så ud som om at han heller ikke kunne det. Da vi kom helt hen til hinanden stod vi kort og kiggede på hinanden, inden han trak mig ind i en omfavnelse. Han slap efter lidt tid og kiggede på mig, "godt at se dig, Jasmine!" Jeg nikkede bekræftende: "I lige måde!" Vi gik over mod bilen. Scooter tog mine kufferter. Så venlig han nu var. Heldigvis skulle vi kun køre i 20 minutter højst, da den lufthavn jeg var landet i lå midt i byen. 

Jeg kunne slet ikke beskrive hvor meget jeg havde savnet Scooter. Men nu hvor jeg var ved ham kunne jeg ikke lade være med at ligge mærke til hvor meget han også havde forandret sig. Men af alt jeg kunne se havde han ikke forandret sig negativt. I hvert fald ikke over for mig. Jeg kiggede på ham. Han koncentrerede sig om at holde øje med trafikken, da grunden til jeg egentlig var her poppede op i mit hoved, "hey Scooter?" Han kiggede over på mig med løftet øjenbryn. "Hvad?" jeg rømmede mig kort, "er Justin hjemme hos dig lige nu?" hans ansigt trak sig sammen, "jeg ved det faktisk ikke." Han så bekymret på mig. Jeg nikkede. 

 

      Jeg steg ud af bilen og kiggede op på Scooters smukke hus. Det var virkelig elegant og hyggeligt. Og stort. Jeg trak kufferten op til døren hvor Scooter stod og ventede. Jeg åbnede døren. Og med det samme så jeg en person stå oppe på enden af trappen. Øv. Justin kiggede ned på mig med et ondt og uforstående blik, "Scooter!!!" Råbte han. Scooter gik ind før mig og sendte mig et undskyldende blik. "Hvad fanden skal hun her?" måbede han irriteret. "Hun er min gæst Justin, så du skal behandle hende ordenligt." Justin kiggede på Scooter, så på mig, og så igen på Scooter, "som om." Jeg rullede øjnene, han virkede som et lille barn. 

     

Efter Scooter havde vidst mig mit værelse, som heldigvis ikke lå ved siden af Justins,  pakkede jeg mine toilet ting ud. Resten kunne lige så godt blive i kufferten. Jeg skulle alligevel kun være her i fire dage. Jeg stod med ryggen til døren da jeg hørte den gå op. Jeg regnede højst sandsynligt med at det var Scooter så jeg bekymrede mig ikke så meget. Men da døren smækkede hårdt i, vente jeg mig chokeret rundt.

Foran mig stod Justin, og han så ikke glad ud. "Hvad vil du her?" hans øjne lynede, han var virkelig gal over jeg var her. "Jeg er Scooters gæst, Justin." "Det er jeg ligeglad med!" hvæsede han ad mig. Jeg trak diskret det ene øjenbryn op i luften. "Jeg spørger igen, hvad vil du her?" han nærmest råbte ad mig. "Kan du ikke være skide ligeglad?" svarede jeg ham koldt igen. "Nej, det kan jeg faktisk ikke. For jeg er her også, og jeg gider ikke bruge min tid her med dig." Wow, at han kunne sige sådan noget. "Tro mig, det her var ikke mit valg!" "Hvis var det så?" sagde han. "Kan det ikke være ligemeget," spurgte jeg ligegyldigt. Han trak armene over kors, han var virkelig gået i forsvars postion. "Nej det kan sgu ej, jeg gider ikke have dig her." "Justin hold dog op med at være så skide egoistisk, det hele handler ikke om dig, og hvordan den lille søde popsensation har det, okay. Hele verden drejer sig ikke om dig." "Jeg kan ikke forstå du kun er her for at provokere mig." Så han troede jeg var her på grund af ham? Seriøst. "Der her er ikke noget jeg gør frivilligt. Hvis jeg kunne ville jeg hellere være hjemme, så hold dog op for fanden!" 

 

Han kiggede fornærmet på mig. "Så længe du snart tager hjem igen!" Hvæsede han og med de ord gik han ud af døren. Og først der kunne jeg mærke hvor meget jeg fortrød det her. Han var så indebrændt, så meget havde jeg slet ikke regnet med han var. Og det var min skyld, noget af det i hvert fald. Hvad var der sket med dreng man ikke kunne andet end at holde af? Var den dreng væk for altid?

 

 

________________________________________________________________________________________

 

(ikke rettet igennem) 

SÅ! Så er historien sådan rigtig skudt i gang?

Justin og Jasmine er allerede kommet godt i gang med at skændtes, efter hvad? En halv time?

Hvordan kommer det her til at udvikle sig? Godt? Dårligt? Følg med!

Men hvad synes i?
 

Like, favoriser og KOMMENTER! Noget af det værste er når folk ikke kommentere, jeg hader det. Som menneske (tæhæ) har jeg altså brug for at få noget response for det jeg laver til jer. Lige meget om det så er godt eller konstruktiv kritik... :-)
Så please kommenter!!

 

Knus, xx 


 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...