Lost 2: Searching - One Direction

*Searching er 2'eren til Lost, læs den, før du læser denne.*
Efter sidste skoleår, hvor ting fandt sted, problemer blev forværret, og hemmeligheder blev afsløret, som en slags stopklods for tingene, skulle man tro, at Jessica Hayes kan gå en lysere tid i møde; nye veninder og venner, ny personlighed - at hun alt i alt kan være sig selv og give sig tid til at finde den person, hun egentlig er. Men selvfølgelig skal tingene ikke være for lette for stakkels Jess, og tingene vender sig til det dårlige, før det gode overhovedet kommer frem. Hurtigt går det op for hende, at det ikke bliver let at klare dette skoleår. Kærlighedsdramaer opstår på kryds og tværs af køn og grupper, skænderier finder sted og fører i værste fald til slåskampe, alt imens trusler og løfter bliver givet - og selvfølgelig kan Jess ikke komme udenom konsekvenserne af alle tingene, hendes liv bliver fyldt op med.

169Likes
157Kommentarer
13453Visninger
AA

12. Save me ... (Datid)

 

... From this loneliness and fear

Kira & the Kindred Spirits - Save Me

 

”Niall og jeg er i samme gruppe,” jeg besluttede mig for at bryde isen hos dem efter flere dage, hvor jeg ikke havde sagt noget: Det var i dag blevet fredag. Al samtale omkring mig stoppede med det samme, og jeg kunne mærke syv par øjne hvile på mig. Jeg skrabede i jorden med min skosnude.

”I er hvad?” gentog Angelina. Jeg bed mig i læben. ”Vi er i samme gruppe. Der var ikke så meget, jeg kunne gøre ved det – det var bare, som om at det skete. Det var Mr. Morrison, der bare valgte, at vi skulle være sammen, og I kender ham – så er der ikke ret meget at gøre,” løj jeg.

Det var overhovedet ikke Mr. Morrison, der havde valgt det, men det havde jeg under ingen omstændigheder tænkt mig at sige til dem. Så ville de da først flå hovedet af mig for ikke at have gjort noget ved det.

”Jeg håber, du lader ham lave opgaven så,” Lexie smed sin smøg fra sig og slukkede den med skoen. Jeg svarede hende ikke, men tog i stedet et sug af min egen cigaret. Som sagt røg jeg ikke normalt, men i dag havde jeg haft lyst – eller også var det overraskelsen over, at Harry tilbød mig en.

Selvfølgelig kunne det være, han gjorde det, fordi jeg skulle ligne en, der var med i gruppen, men det var der et problem ved: Der var ikke nogen mennesker her. Vi havde pjækket fra det første modul (hvilket jeg kun var blevet hevet med i, fordi det ellers ville virke underligt, ikke?), så nu stod vi her, imens alle havde time. Dermed var der ingen andre end os, og jeg mistænkte Harry for at have tilbudt mig en smøg af ren venlighed.

Der var virkelig tider, hvor jeg tog mig selv i at tænke, om folk kun opførte sig så lamt overfor mig, fordi Lexie sagde, at de skulle. Det skulle ikke undre mig, hvis de gjorde.

”Jeg har en idé!” udbrød Angelina pludselig og lignede en, der havde vundet i lotto. Jeg kiggede nysgerrigt hen på hende ligesom de andre.

”Hvad er det, skat?” endte Zayn med at spørge, da hun ikke fortsatte. Hun rystede kort på hovedet. ”Sorry, jeg gik lige i stå. Men skal vi ikke invitere Liam og Niall til festen i aften? Kunne det ikke være det sjoveste? Der kommer jo så mange mennesker, og hvad tror I ikke lige, at de ville gøre? Det kunne være så sjovt!” udbrød hun. Der gik det op for mig, hvad det var, hun havde gang i; hun ville gøre, som hun havde lovet Rebecca og få Niall ind i gruppen, og det her var vel nok starten på det.

De kiggede alle måbende på hende, indtil Zayn brød ud i et stort smil.

”Det er jo genialt! Så er der mulighed for, at de kan gøre sig endnu mere til grin. Hvor har jeg bare opdraget dig godt!” han gav hende et kys på kinden, og det gav mig kvalme. De to gav mig kvalme generelt, for der var virkelig et eller andet over det forhold, der bare ikke stemte.

”Kan vi ikke bare tage Niall?” Louis’ stemme rystede meget svagt, da han sagde det. Det tog mig ingen tid at regne ud; det var klart, at han ikke ville have, at Liam var der, men jeg forstod ikke helt hvorfor. Altså, var det, fordi det havde været sådan noget engangshalløj, og at det var akavet at se hinanden igen? Sådan noget havde jeg ikke forstand på.

”Hmm.. det ved jeg ikke. Er Niall den mest interessante?” Lexie kiggede afventende rundt på os alle sammen. Jeg tog en hurtig beslutning og valget for anden gang på kort tid at beskytte Louis, selvom han i længden ikke fortjente det.

”Jeg tror ikke, vi behøver Liam, vel? Han har jo ikke gjort særlig meget andet end noget, der vedrører mig. Altså.. det er jo kun mig.. der har været sammen med ham,” mit blik flikkede hen mod Louis, da jeg sagde det, men han bemærkede det ikke.

Lexie kiggede dømmende på mig, før hun nikkede. ”Fint, fint, så siger vi det. Niall så. Og så sørger vi for, at han kommer med – det kan du jo passende gøre, for så har du en grund til at snakke med ham,” beordrede hun.

For en gang skyld var det rent faktisk en opgave, som jeg kunne magte.

”Okay. Og skal vi så snakke med ham til festen, eller? For ellers smutter han jo nok tidligt,” skyndte jeg mig at tilføje. Lexie nikkede. ”Åh ja, det skal han. Og det kan du også klare. Af en eller anden grund har folk jo stadig respekt for dig, så ja, du kan snakke med ham og få ham med, og så kan vi sørge for til sidst at.. knuse ham? Det lyder som en god plan,” hun nikkede sigende for sig selv, imens jeg bare trak på skuldrene. Det lød som en forfærdelig idé, og jeg havde ikke lyst til at gøre det mod Niall – på den anden side havde han selv sagt, at han vidste, der var en eller anden grund til, at jeg var sammen med dem igen, så måske kunne han regne det ud.

”Det er i orden,” medgav jeg, og det resulterede i et par overraskende og forbløffede blikke fra de andre. Utroligt, at de ikke kunne se, at jeg ikke mente, at jeg ville ’knuse’ ham, som hun havde kaldt det. Det kunne jeg ikke drømme om at gøre mod ham. Ikke mod nogen, for at være ærlig. Det kunne gamle Jess, men det var ikke mig.

Det ringede ud til frikvarter, og da Niall kom ud af døren, skubbede Lexie til mig.

”Din tur til at skinne, sunshine,” mumlede hun ironisk. Jeg sukkede og drejede om på hælen for at få fat på Niall.

”Niall!” råbte jeg rimelig højt, så en flok menneskers hoveder vendte sig. Niall stoppede op og vendte sig forvirret om med tasken over den ene skulder. Da han så, det var mig, hævede han et øjenbryn og skævede hen til de andre. Jeg rystede på hovedet og lavede en afvejende håndbevægelse for at vise ham, at det var okay.

”Hvad så?” endte han med at sige, da han ligesom havde affundet sig med, at jeg rent faktisk godt kunne snakke med ham offentligt.

”Okay, jeg ved godt, at det her kommer til at lyde åndsvagt dumt, ikke?” jeg kastede et blik hen mod de andre, der smilede opmuntrende til mig. Hvorfor tog de sig overhovedet tid til at smile? ”Men vil du med til fest i aften sammen med mig og de andre? De sagde, at jeg godt kunne invitere dig..” jeg kiggede ned i jorden, da jeg sagde det sidste.

Niall hostede overrasket. ”Mener du det der, eller er det en eller anden joke?” han lød skeptisk. Jeg kunne godt forstå ham; det måtte være meget urealistisk for ham, at jeg pludselig kom hen og bad ham om at være med os til en fest.

”Jeg mener det,” svarede jeg efter en kort pause. Han virkede overrasket. ”Okay..” mumlede han langsomt, ”okay, så er det en aftale,” fastslog han og meddelte, at han ville skrive senere.

Der var virkelig et eller andet, der var galt: 1. Hvorfor snakkede han bare med mig og tilgav mig lige pludselig? 2. Han ville rent faktisk godt med til en fest, hvor alle de andre også var? Det gav bare ingen mening overhovedet.

Men nu havde jeg da klaret at få ham med, så jeg fik i det mindste ikke problemer med resten af gruppen, kunne man sige..

 

***

 

I dag havde jeg rent faktisk gjort noget ud af mig selv. Altså virkelig meget i forhold til, hvad jeg havde gjort de sidste par gange, jeg havde været i byen eller til fest, og jeg måtte nok krybe til korset og indrømme, at det havde noget med Nialls tilstedeværelse at gøre. Bare ved den viden om, at han ville være der, fik jeg lyst til at se bedre ud, og det var indlysende, hvad grunden var: Jeg ville altid føle, at der var noget i mellem om, selvom det var det sidste, der var.

Klokken var halv ni nu, og jeg sad og spiste aftensmad sammen med mine forældre, og denne gang foregik det, hvor jeg var i højt humør.

”Jeg laver en opgave med Niall,” betroede jeg dem og skovlede noget pasta ind i munden. Til maden drak jeg hvidvin for at være sikker på, at jeg ville få bare lidt indenbords. Min far hævede et øjenbryn.

”Niall? Var det ikke ham, du på et tidspunkt kærestede lidt rundt med?” spurgte han og tog en tår af sin coladåse. Jeg rynkede kort på panden, for jeg brød mig ikke om måden, hvorpå han sagde det. Han fik det til at lyde så useriøst, og det var langt fra, hvad mit og Nialls forhold havde været. Det havde faktisk været rimelig seriøst, fordi der lå så mange følelser i. Som sagt havde han været den, der kendte mig bedste af alle, og det var han nok stadig, selv nu når jeg ikke havde fortalt ham de ting, der skete.

”Øhm, jo, det var det,” svarede jeg en anelse koldt. Min mor smilede lidt varmere til mig. ”Det var da dejligt, skat. Er I ved at finde tilbage sammen igen eller?”

Jeg tænkte straks på, hvorfor det egentlig var, at han skulle med til festen i aften and stuff, og jeg kunne ikke lade være med at smile tørt. ”Nej, det er vi ikke,”

”Hvorfor var det for resten, at I slog op? Det tror jeg aldrig, at jeg fik fat i, eller at du rigtig fortalte?” hun var nysgerrig, det var jeg godt klar over, og det var rart, for det var begyndt at gå bedre med mig og mine forældre, men lige nu måtte hun godt lade det ligge.

Under ingen omstændigheder ville jeg fortælle hende, at det var på grund af det, jeg havde gjort mod hans bror (som hun godt vidste, siden jeg sagde det højt – hun kunne bare ikke lægge 2 og 2 sammen).

”Det er en lang historie. Tak for mad, mor og far. Jeg må nok hellere snart til at komme af sted – jeg skal jo i byen, som I måske kan se,” jeg rejste mig op og drejede en omgang rundt. Det var utroligt, hvor mit humør kom fra – og hvor mange humørsvingninger jeg kunne få.

”Du er smuk!” istemte de begge to. I dag var jeg også ret tilfreds med mit mit outfit, måtte jeg nok indrømme. Det var en rød, tætsiddende kjole, som gik mig til midten af låret, som de fleste af mine kjoler, og så gik den rimelig langt op til halsen – dog var den utroligt åben på ryggen, men det var flot. Mit hår havde jeg krøllet, og så havde jeg lagt en relativt mørk makeup med en smule rød læbestift. Jeg lignede ikke den Jess, som der var på vej i byen sidste weekend, hvor jeg af gode grunde ikke kom det.

Jeg gik op på mit værelse og fandt et par ringe, jeg kunne sætte på mine fingre og en sølvhalskæde, og så var jeg klar. Mine sko var sorte sko med en turkis sål, der var et par centimeter høj, og det var udelukkende, fordi jeg ikke gad rende rundt i høje sko. Så flot fortjente nogen af dem heller ikke, at jeg gjorde mig, og jeg blev altid røvtræt af at gå i høje sko efter blot en times tid.

Min mobil vibrerede, imens jeg gik ned af trapperne med min lille taske i hånden. Jeg fandt den hurtigt frem og tjekkede beskeden, der var fra Niall.

Niall: ”Ses vi snart? Jeg er på vej nu.. skal du have et lift? Min bror er også med i bilen – han skal et andet sted hen.” da han skrev det, skulle jeg ikke tøve, før jeg havde et klart svar; nej.

Jess: ”Tager også af sted nu. Og nej tak, det er sødt af dig, men jeg tror, jeg skal holde mig for evigt væk fra jeres familie, hvis jeg gerne vil have nogenlunde lidt af mig selv tilbage. Det ville være for dumt af mig bare at sige ja til et lift efter det, jeg har gjort…” jeg blev trist ved tanken om, hvor meget jeg havde fucket op for mig selv.

Niall: ”De kender sandheden, Jess. Og de tror på det, for – tro det eller ej – jeg optagede det, du sagde i højtaleren, så de kunne høre det, og min far sagde, at han aldrig har hørt en snakke med så meget sandhed i stemmen, som du gjorde der. Men whatevs. Vi ses til festen, ikke? Jeg håber, du har drukket hjemmefra, for jeg har ikke råd til at give drinks hele natten :P”

Okay, der var helt sikkert et eller andet, der ikke gav mening. Sådan der ville han bare ikke opføre sig, når han havde gået rundt og hadet mig. No way. Hvis han havde gået rundt og været forelsket på trods af det, jeg havde gjort, så havde jeg forstået det, men nix.

 

***

 

”Drik, drik, drik!” råbte Zayn højt, da jeg stod med en stor fadøl oppe til munden. Normalt var jeg ikke den vildeste øldrikker, men når det lige slog mig, og når jeg var godt fuld i forvejen, kunne det sagtens ske. Jeg tog mig sammen og anstrengte mig yderligere for at få det sidste af øllen skyllet ned, og jeg smækkede papkruset i bordet og tørrede mig om munden, da jeg var færdig.

”Jeg føler mig som et omvandrende værtshus,” fastslog jeg uden at vide, hvem jeg helt snakkede med. Den, der endte med at svare på det, var bartenderen, der var her til festen – hvor nederen det end kunne blive. Men ja, han var den eneste, der ikke hadede mig, fordi han ikke vidste noget om mig.

”Det bliver du også, hvis du bliver ved med at lade de personer hælde på dig,” kommenterede han. Han hvilede sig på bordet, så jeg valgte at slå mig ned overfor ham, siden jeg ikke havde andet at foretage mig. Jeg havde heller ingen penge.

Jeg trak på skuldrene til ham. ”Hvorfor sige nej? Jeg har ingen penge, og mit liv er et living hell alligevel,” jeg grinede ironisk, og jeg gik ud fra, at det ikke var svært at høre min virkelig ensomhed, og hvor hårdt det var – han rynkede i hvert fald bekymret på panden, og kort efter stillede han en drink foran mig.

”Det er på husets regning – og jeg tror ikke på, at dit liv er så slemt, som et levende helvede,” fastslog han medfølende. Endnu engang grinede jeg uden virkelig at grine oprigtigt.

”Tro mig, du ved slet ikke, hvordan det er,” jeg sukkede højt og tog halvdelen af mit glas i tog slurke, hvorefter jeg drejede mig lidt rundt. Jeg fik øjenkontakt med Niall, der sad og snakkede med en brunette, og han smilede. Det fik blot mit hjerte til at synke endnu mere ned, og jeg følte mig så dum, fordi jeg havde gjort mig så fin til den her aften.

”Det gør jeg ikke, nej, men jeg er sikker på, at du godt kan komme igennem det, tror du ikke? Du virker som en stærk pige, for man kan sige at lige meget hvad, så sidder du her sammen med en masse mennesker, og der er vidst en del af dem, som giver dig respekt,”

Jeg gryntede nærmest, fordi det var så åndsvagt.

”Respekt? Respekt for den person, jeg ikke er, men den jeg bliver udstillet som. Som den populære, der ikke har nogen følelser? Har du nogen idé om, hvor fucking hårdt sådan noget kan være?” jeg sank en klump og blinkede voldsomt et par gange for ikke at bryde ud i gråd.

Og hvad fanden havde jeg overhovedet gang i? Hvem var det overhovedet, jeg sad og talte med? Det var en totalt stranger, som jeg bare læssede ud på, og det var synd for ham, for hvad skulle han gøre? Derudover kunne det også være, at han kendte nogen, der kendte Lexie eller sådan, så hun ville få at vide, hvad jeg sagde. Jeg rystede på hovedet.

”Hør øhm.. undskyld, fordi jeg bare sidder og læsser ud – jeg ved ikke lige, hvad der går helt af mig,” jeg rejste mig fra min stol for at komme væk fra ham, men jeg nåede ikke særlig langt, før en meget vred Lexie kom stormende hen mod mig.

Først troede jeg, at det var en bag mig, men det var kun, indtil det gik op for mig, at den eneste bag mig var bartenderen, og han havde nok ikke gjort noget.

Lexie var virkelig sur, og jeg nåede knap nok at bemærke, at hun var helt rød i ansigtet, før hun skubbede hårdt til mig. Jeg røg lige tilbage i stolen, så den ramte ind nederst på min ryg, og jeg skar ansigt af smerte. Så tog jeg mig sammen.

”Hvad skulle det lige til for, Lexie?” udbrød jeg forarget og mindst ligeså forvirret, for hvad fanden havde jeg nu gjort?

”Ja, det ved du jo godt selv, din imbecile møgluder!” råbte hun højt, så samtlige hoveder vendte sig mod mig. Bag hende bemærkede jeg alle de andre fra vores gruppe, som stod med et forvirret blik, men et smil for at vise, at de bakkede Lexie op. I håb om at se Niall kiggede jeg rundt, men han var ikke at se nogen steder.

Lexie skubbede til mig igen, så jeg røg ind mod bardisken denne gang, og det tog luften ud af mig. Alligevel tog jeg mig sammen og trådte frem.

”Jeg ved ikke, hvad fanden jeg har gjort! Jeg har ikke gjort andet end at sidde her og drikke mig fuld hele aftenen!” forsøgte jeg mig. Lexie rystede bedrevidende på hovedet.

”Du forstår virkelig ikke noget, gør du? Selv ikke efter hele sidste år? Det har intet at gøre med i aften. Men Jess, jeg skal lære dig en ting: lige meget hvad du gør for at holde ting skjult, så vil det aldrig lykkedes dig. Aldrig. Og nu har jeg allerede opdaget, hvad du har sagt!” det sidste råbte hun mere arrigt, end jeg nogensinde havde hørt komme fra hende før.

Normalt ville jeg måske kunne nå at reagere på det, der så skete, men fordi jeg var så travlt optaget med at tænke på, hvad det var, jeg kunne have sagt, der gjorde hende så sur, fik jeg ikke afviget, da hun løftede hånden, og jeg opdagede kun alt for sent, at der var en flaske i hendes hånd.

Og så smadrede hun den mod mit ansigt. Intet mindre end det. Lige mod panden, og jeg kunne ikke holde et skrig af smerte inde.

Hun skubbede til mig igen, så jeg mistede balancen og faldt ned på det hårde gulv, men jeg kunne ikke engang så meget som at tænke på at rejse mig op.

”Nej! Hvad fanden sker der her?!” blev der pludselig råbt igennem lokalet – musikken var blevet slukket et sted under dramaet, så det var nemt at høre hinanden. En tåre trillede ned i min kind, og jeg førte en hånd op til min pande. Der flød med det samme væske ned over den, og det måtte betyde, at jeg blødte rimelig voldsomt.

”Jess? Jess, er du okay?” der blev rusket i mig, og det gik op for mig, at jeg ikke var fuldstændig 100% ved bevidsthed, fordi jeg var i så meget smerte, blandet med alkohol. Det var ikke en god kombination.

Det tog mig et halvt minut at opdage, at det var Niall, der havde kastet sig på hug ved siden af mig med det mest bekymrede blik nogensinde.

”Uuuuh, er det loverboy, der kommer og redder sin.. prinsesse nu?” lød det hånligt fra en stemme. Jeg kunne ikke finde ud af, hvem den tilhørte, for det virkede som om, at alt flød sammen i en tåge for mig. Et klynk undslap mig, og Niall var hurtig til at hive mig lidt op til ham og sætte sig, så jeg kunne ligge mig halvt op af ham.

”Hold nu din fucking kæft, Lexie. Hvad fuck er det, du har gjort?! Se på hende!” han lød fuldstændig panisk, da han udbrød det, men jeg magtede ikke at reagere på det. I stedet fik jeg famlende taget fat om Niall trøje og strammede mit greb om den.

”Ja, det var sku nok den ko, der startede. Hun fortjente det. Og hvad sker der for dig, din idiot? Har du ikke snart indset, at koen der ikke er forelsket i dig – efter alle de ting, hun har gjort, burde du vel have taget hentydningen, burde du ikke? Desuden inviterede hun dig også kun i dag, fordi vi skulle få gjort dig til grin,” jeg gik ud fra, at hun lød triumfriende, men jeg havde mere travlt med at mumle usammenhængende ting til Niall, fordi han ikke måtte tro på det, hun sagde.

Jeg kunne mærke, hvordan Niall stivnede ved hendes ord, men efter få sekunder lagde han armene om mig for at hjælpe mig op.

”Fuck dig Lexie. Hvis der er nogen, der er en ko her, så må det godt nok være dig,” sagde han højt og tydeligt, og jeg kunne se, at han kiggede hende lige i øjnene. Bag hende så jeg Angelina og Rebecca give hinanden high five.

Lexie skulle til at give igen, men Niall afbrød: ” Hvis der er nogen, der ikke skal snakke om at være forelsket uden, at det er gengældt, så er det dig. Vi har alle samen set, at du er fuldstændig forelsket i Zayn. Ærgerligt, at han fandt en, var?” han tav.

”Og siden hvornår er jeg blevet en ko, fordi jeg er forelsket?” med de ord hjalp han mig ud af lokalen med stiv mine.

 

 

________________________________________________

(Silke her - skulle lige fixe noget, Johanne og Mirah havde glemt at slette (mine to yndlings kegler) og ville bare smide en hurtig info om, at det altså var sådan Jess fik det ar, hun kigger på i kapitel 5: A messed up kid with no ideals...)

Og det er Johanne der publicerer kapitlet, så hvis der er noget med sangen, så er det mig der skal have slag for det (også lige til dig Mirah, til når du engang kigger på det)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...