Lost 2: Searching - One Direction

*Searching er 2'eren til Lost, læs den, før du læser denne.*
Efter sidste skoleår, hvor ting fandt sted, problemer blev forværret, og hemmeligheder blev afsløret, som en slags stopklods for tingene, skulle man tro, at Jessica Hayes kan gå en lysere tid i møde; nye veninder og venner, ny personlighed - at hun alt i alt kan være sig selv og give sig tid til at finde den person, hun egentlig er. Men selvfølgelig skal tingene ikke være for lette for stakkels Jess, og tingene vender sig til det dårlige, før det gode overhovedet kommer frem. Hurtigt går det op for hende, at det ikke bliver let at klare dette skoleår. Kærlighedsdramaer opstår på kryds og tværs af køn og grupper, skænderier finder sted og fører i værste fald til slåskampe, alt imens trusler og løfter bliver givet - og selvfølgelig kan Jess ikke komme udenom konsekvenserne af alle tingene, hendes liv bliver fyldt op med.

168Likes
157Kommentarer
13208Visninger
AA

6. Give me a moment to catch my breath. (Datid)

 

Christina Perrie - miles 

Aldrig i mit liv havde jeg glædet mig så meget til en weekend. Aldrig i mit liv havde jeg fulgt urets visere så meget, som jeg gjorde nu, da vi sad i sidste time om fredagen. Man kunne så også sige, at der aldrig nogensinde var gået en uge så langsomt, som denne lod til at være gået. Og som sagt var det værste, at det her var en uge ud af de mange uger, man gik i skole om året.

”I får en opgave for til om en uge, som jeg gerne vil have bliver ordentlig. Og jeg ved, at I vil brokke jer over tidsfristen, men sådan er det. Det er ikke nogen stor opgave, så det er mere end muligt for jer at lave den. Og I ved, hvad den skal indeholde; det har vi snakket om dette modul,” min lærer smilede, ”og I må godt gå to og to sammen, hvis I vil, men det er også okay at være alene,” tilføjede han.

Det tog få sekunder, før folk havde fundet sammen to og to, som små magneter, der blev tiltrukket af hinanden, og det efterlod mig siddende alene på min plads uden nogen at gå hen til. Ikke, at det kom bag på mig.

Jeg drejede mig rundt i klassen for at se, om der var andre, der var havnet i samme situations som mig, og jeg frøs, da jeg fik øje på Niall, der sad nede bagerst i klassen, henne i højre hjørne.

No way. Ham ville jeg ikke snakke med.

Min lærer kom hen til mig, og jeg kiggede op på ham, imens jeg lavede en bobbel med mit tyggegummi.

”Hvad?” spurgte jeg om, og det kom ud overraskende flabet, når man tænkte på, at det slet ikke rigtig var min person mere.

”Ja, jeg tror, det er bedst, hvis du ikke er alene om den her opgave, Jessica. Måske kan dig og-” han blev afbrudt af klokken, der ringede, og jeg fløj op, før han kunne nå at sige noget mere.

”Det er fint, Mr. Morrison, jeg tror godt, jeg kan klare det selv – jeg er klogere, end jeg ser ud til,” hvilken løgn jeg dog fyrrede af. Sagen var den, at jeg hele sidste år havde været så optaget af at leve op til alle andres forventninger, at jeg fuldstændig havde mistet fokus på skolen, som egentlig var det, jeg var her for.

Jeg fløj ud af døren med min taske over skulderen, før han kunne nå at sige noget til mig, og jeg åndede lettet ud, da jeg var væk. Min lettelse varede dog kun, indtil der blev kaldt på mig.

”Jess? Skat? Kom herhen,” det gav mig kvalme, at Sarah kaldte mig skat, men det var klart, at hun blev nødt til det, for der var mennesker overalt, nu da klokken lige var ringet. Jeg smilede og gik roligt derhen.

”Hvad så?” jeg lod en hånd gå igennem mit hår, da jeg kom derhen. Sarah trådte tættere på mig – nok, så hun slap for at snakke ordenligt til mig.

”Okay, Lexie holder fødselsdagsfest i morgen, fordi hun har fødselsdag på mandag, og der bliver inviteret rigtig mange – sådan virkelig mange. Jeg tror, der kommer 400 eller sådan noget, for ja, folk som hun bare kender lidt kommer, fordi det skal fejres. Det er trods alt hendes 18-års. Så du bliver nødt til at komme, som hendes gode veninde, du jo er. Derudover skal du bare spille med på, at du har været med til at købe en taske til hende – at vi har splejset om en, der kostede 3000, for det er sådan noget vi gør,” hun kiggede strengt på mig til sidst.

Glem alt det, jeg sagde om, at jeg aldrig havde glædet mig så meget til en weekend, for nu var det løgn. Det her ville slet ikke blive den gode weekend, som jeg havde forventet, for jeg var godt klar over, at jeg blev nødt til at dukke op.

”Okay,” jeg var tør i halsen, da jeg svarede, for jeg var ked af det og skuffet. Alt blev bare lige ødelagt der. Og når der kom så mange.. det ville aldrig ende godt, når der var mere end bare 50. Første gang jeg var til en fest, som jeg selv syntes, var stor, var der omkring 75 mennesker eller 80, og selv det var endt katastrofalt. Altså, politiet kom 4 gange, og der var ambulancer mange gange. Slåskampe, stoffer – ja, det var ikke godt.

Men selvfølgelig havde jeg været til større fester siden, så derfor skræmte det mig, at den her var større end nogen, jeg før havde prøvet. Gad vide hvor meget Lexies forældre havde betalt for at leje et sted med så meget plads?

”Super. Her er invitationen – den skal du vise i indgangen. Og kom på plet eller fem minutter før, der ville nok være bedst. Vi ses i morgen!” det sidste sagde hun højt og gav mig et kram for skuespillet. Jeg gengældte det.

”Det gør vi. Jeg glæder mig! Hils de andre!”

Da jeg var lille, fik jeg altid at vide, at jeg var en dårlig løgner, men nu var jeg vidst ved at toppe ranglisterne, så meget som jeg løj. De havde gjort mig til i ekspert i at være noget, jeg ikke ville være.

Nu skulle jeg bare hjem og få bare et døgn for mig selv, før jeg skulle til den fest og blive populære Jess igen.

 

***

 

”Hvor er du, du skal til festen i aften?” spurgte min far, som stod i døren med Nick ved sin side. Jeg fandt en kjole frem fra skabet og kiggede opgivende på den. Jeg følte ikke for at tage noget af det tøj, jeg havde i mit skab, på.

”Det er Lexie, der holder den, fordi hun fylder 18 på mandag. Jeg har adressen på min mobil,” svarede jeg fraværende. Nick havde tilbudt at køre mig, og jeg havde takket ja med det samme, for jeg havde ikke nogen idé om, hvor fanden det var henne.

”Allerede? Jeg husker hende som en 16-årig pige,” Nick lød forundret. Jeg tog min trøje over hovedet, da min far var væk fra mit værelse, og begyndte at få min kjole på. ”Nå, men det kan jeg vidst roligt love dig for, at hun ikke er mere. Der skulle komme vildt mange mennesker,” jeg var ved at snuble, da jeg havde fået kjolen over mine hofter.

”Og du har drukket,” konstaterede Nick. Jeg hævede et øjenbryn, da jeg kiggede på ham. ”Kan du dømme mig for det?” udbrød jeg – for ærligt, det kunne man ikke.

Han trak på skuldrene. ”Det er vel nu, jeg skal sige nej, er det ikke?” smilede han. Jeg nikkede voldsomt meget, før jeg vendte mig om, så han kunne lukke min kjole bagpå.

Det var en rød en, der sad tæt hele vejen ned til midten af mine lår, og den gik heldigvis rimelig langt op på halsen, uden at se alt for voldsomt ud. Og så var der pailletter overalt på kjolen. Jeg valgte at tage et par røde glimmerstilletter på til dem, for hvorfor ikke?

Min makup var rød læbestift og ellers foundation, mascara og eyeliner, som jeg altid brugte, når jeg var til fester.

Jeg kunne ærligt ikke huske, hvilken fest jeg sidst havde været til. Det var så lang tid siden. En hel sommerferie uden virkede som en evighed, men det havde kun været rart for mig ikke at drikke hele tiden.

Da vi gik ud i bilen, tog jeg min pose med alkohol med ind på forsædet sammen med en plastikkop, så jeg kunne fylde mig selv med mere alkohol.

”Tror du ikke, du skal slappe af med det der?” Nick skævede ned til mit glas, da jeg for fjerde gang fyldte alkohol op i det. Jeg rystede voldsomt på hovedet og tilføjede sodavanden til det, for derefter at drikke det i fire store slurke. ”Nej, det tror jeg ikke. Jeg bliver nødt til at gøre et eller andet, så jeg kan klare så mange mennesker,” udbrød jeg.

Men han havde ret. Jeg burde nok slappe lidt af med det, for det var allerede ved at sløre lidt for mig, og det var tidligt, når man tænkte på, jeg havde hele natten til at drikke i og holde mig beskæftiget. Åh gud, det her ville bare ikke komme til at gå godt.

Turen gik meget hurtigere, end jeg ville have, at den skulle.

”Så er vi her, søster,” annoncerede Nick, da han havde stoppet bilen. Vi holdt ude foran et kæmpe, kæmpe, kæmpe stort, hvidt hus, der var helt lyst op. Da jeg åbnede døren en smule, kunne jeg høre musikken, og jeg blev så nervøs.

”Det er vi da vidst også. Tak for turen. Henter du mig senere også, eller skal jeg ringe til en af de andre?” spurgte jeg om, da jeg var kommet ud af bilen på usikre ben, grundet alkoholen og stilletterne.

”Jeg henter dig. Ring, når du vil hjem. Hvis du eller ser i stand til det,” han drillede med det sidste, men siden jeg overhovedet ikke var i humør til at blive drillet, smilede jeg bare anspændt og smækkede døren i. Okay, nu gik det løs.

Det var intet problem for mig at komme ind her – jeg havde dårligt nok behøvet at vise min invitation, før jeg var blevet lukket ind. Jeg hang min jakke i garderoben sammen med min taske, før jeg gik ind. Efter sigende var der fri bar her – den eneste grund til, at jeg havde alkohol med herhen, var, at jeg jo havde drukket på vejen for at dulme mine nerver. Det havde jeg haft brug for.

Jeg var virkelig overvældet over, at her allerede var så mange, selvom jeg kun var like et minut forsinket. Det viste vidst bare lidt om, hvor meget respekt folk havde for Lexie – man skulle nødigt komme lidt senere. Ellers sørgede de bare for at være de bedste, nu når de rent faktisk var inviteret til hendes fest. Åh gud.

”Se, hvem vi har der!” Zayn hævede stemmen for at gøre alle omkring ham opmærksom på, at jeg var her. Jeg smilede, da mindst 20 ansigter rettede sig i mod mig.

”Hej venner!” sagde jeg glad og gav dem, jeg kendte, et kram på skift. De stod bøjet over et bord, og det viste sig med det samme, at det var et gavebord. Jeg var i chok over, at der var så mange gaver. Lexie var vel nok populær.

 

***

 

Jeg burde slet ikke have drukket hjemmefra, som Nick sagde, og det gjorde det bare ikke på nogen måde bedre, at der var fri bar herhenne, for selvfølgelig kunne jeg ikke holde mig fra det. Det var så sjældent, at man kunne drikke gratis, og jeg gik altid amok, når jeg gjorde.

Og derudover hjalp det heller ikke synderligt meget på det, at jeg ikke havde drukket i så lang tid, for det gjorde mig endnu mere modtagelig overfor alkoholens virkninger. Fuck også.

Indtil videre var det gået fint, det var ikke det. Lexie havde fået sin gave og havde virket lige begejstret overfor os alle sammen og krammet mig, selvom hun inderst inde nok ikke ville.

Jeg havde snakket med dem alle sammen, og måske var det alkoholen, men de havde nysgerrigt spurgt ind til, hvad jeg havde lavet over sommerferien, selvom jeg nok havde troet, at de ville være røvhamrende ligeglade.

Det værste var, at jeg nød det. Måske var det, fordi jeg havde været alene så længe, at det var rart, at nogen snakkede til mig – om de så skulle være påvirkede eller ej. Det var fantastisk rart.

Snublende gled jeg ned fra min stol oppe ved baren, fordi jeg skulle på toilettet. Huset gyngede rundt, og jeg kunne ikke helt vurdere, hvor jeg skulle gå hen, men efter et par folk, der havde fortalt mig, hvor jeg skulle hen, lykkedes det mig at få øje på toiletdøren.

Jeg brugte hele min krop til at skubbe den op, men da jeg hørte stemmer derinde, som jeg kunne genkende, blev jeg straks mere stille, så de ikke ville opdage mig. Jeg var godt klar over, at jeg burde vende om og lade som om, jeg ikke havde hørt noget, men problemet var, at det havde jeg. Og selvom jeg ikke ville blandes ind i mere, så kunne jeg ikke få mig selv til at gå væk.

Stemmen, jeg kunne kende som Angelinas, snakkede: ”Vi kan gøre det her, det ved du godt, ikke?”

En anden stemme svarede: ”Jo..” det var Rebeccas, og den lød nervøs, ”men jeg ved bare ikke, Angel.. om det går. Forstår du?”

”Hold nu op med det pjat! Vi kan sagtens klare det, og så behøver vi ikke bare være os, som bare er med i gruppen. Det er åndsvagt. Vi vil jo begge to godt betyde noget mere, ikke?”

Vent, hvad?

Forvirret og fortumlet trådte jeg tilbage, alt imens jeg kunne mærke, hvordan farven forlod mit ansigt. Jeg havde lige overhørt noget, som jeg ikke burde have hørt, og som jeg ville ønske, jeg ikke havde hørt. Der var noget i gang, som ikke burde være i gang.

Da jeg kom ud fra toilettet, var den første, jeg fik øje på, Niall. Var han her? Han måtte kunne se, at jeg ikke var helt okay, for hans ansigt så bekymret ud. Bare lidt.

Great, det her kunne bare ikke gå bedre.

-----------------------------------------------------------------------------------------

HERE YOU GO. Må nok indrømme, at det her var lidt for at være et fyldekapitel - men på den anden side fører den også lidt op til noget mystisk, som i den grad kommer til at spille en rolle i historien :P 

Enjoy it, darlings.x 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...