I Thought You Knew

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 5 sep. 2014
  • Status: Igang
Dagen kommer hvor Sarah skal flytte hjemmefra. Hun vælger at flytte væk fra lille Danmark og ind til storbyen London. Her støder ind i et boyband, som hun ikke kan fordrage...
Uheldigvis for hende bor de lige oven over.
Sarah har altid haft et godt forhold til sin mor. Men hun har aldrig kendt sin far, hun ved ingenting om ham. Hendes mor vil ikke fortælle noget som helst om ham.

14Likes
3Kommentarer
756Visninger
AA

10. 10

 

 

 

Jeg gik efter Liam, ind i et gæsteværelse.. tror jeg.. Ligemeget.

Liam rømmede sig kort "øhmm.. Hvad var det før?" spurgte han en smule nervøst og hentydede til kysset.

 

øøh hvad skal jeg lige sige til det.. jeg kan squ ikke sige at det var et væddemål..

VENT!! jeg fik ikke nogen penge for det... Klogt.. igen..

"jeg.. ved det ikke.." sagde jeg nervøst, mens jeg kiggede ned i jorden.. eller gulvet..

Han gik tættere på, og løftede mit hoved med to fingre, og kiggede mig i øjnene.

Jeg kunne ikke rigtig gøre andet, end at kigge ham i øjnene.

Sådan stod vi i lidt tid. Pludselig kunne jeg mærke hans læber mod mine igen. Jeg havde savnet dem, men det var ikke det samme. Jeg skubbede ham lidt væk. Han kiggede forvirret på mig,

"Jeg... skal lige tænke" og med de ord gik jeg ud af rummet forbi alle drengene og Stinna, som også kiggede forvirret på mig, og hjem. Det eneste sted jeg kunne være alene.

 

Jeg satte noget musik på.. og ja, jeg elsker bare musik, det ville jeg bare lige dele med jer.

Men det er squ da også utroligt, at de... Oh my god! lorte One Direction.. og lorte navn, En Retning.

Jeg begyndte at synge med, men selfølgelig var sangen næsten slut og så kom Justin Bieber, I Would, på. Jeg sang bare med...

Der var en der rømmede sig og, jeg skreg. Jep JEG skreg. Jeg skriger aldrig! Og som om, at det ikke kunne blive værre, så hoppede jeg også, og så faldt jeg... Grr.. lorte dag!

"Wow er du okay!?" spurgte den. Det er en den fordi jeg ikke ved hvem det er endnu. Punktum.

"Ja jeg besluttede mig bare for at skrige for sjov!" sagde jeg irriteret

Han grinte lidt, "gider du hjælpe?" sagde jeg irriteret og rakte hånden frem mod, som jeg jo så fandt ud af hvem var, Niall. Han tog min hånd og trak mig op. Fuck det gjorde egentlig ondt! Seriøst hvor jeg kunne slå ham lige nu..

"du er god til at synge" sagde han lavt. Jeg kunne mærke blodet stige op hovedet, bedre kendt som, at jeg rødmede. Fucking lort en træls dag alligevel. Jeg rødmer ALDRIG!. Hmf..

"Jeg mener det" sagde han med lidt mere kraft i stemmen

"Ja og jeg er også mega god til at spille sækkepibe" sagde jeg flabet, vent.. Hvorfor fuck sagde jeg det?

"virkelig?" sagde han undrende, nå men jeg kan lige så godt køre den helt ud.

"Jep, jeg har en masse skjulte talenter" sagde jeg selvsikkert, og nej jeg aner ikke hvor fuck al den selvtilliden kom fra, den kunne jeg squ godt bruge, just saying.

"det har du sikkert" sagde han og fniste, wierdo kid.

"du skulle bare vide" sagde jeg flirtende og blinkede med øjet, og øøhmm.. hvad sker der for mig..

"bevis det" sagde han og gik tættere på. Jeg gik et skridt frem, og nu stod jeg lige foran ham, og kunne mærke hans ånde mod mit ansigt.

 

 

 

----------------------------------------------------------------------------------------------------

(forfatter bedsked)

 

UNDSKYLD!!!!!!

UndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyld

UndskyldUndskyldUndskyldUndskyldUndskyld, gange tusind..

Jeg ved godt at jeg har været lang tid om at skrive, men jeg vidste ikke hvad jeg skulle skrive, og så var der lektier og... ja jeg ved godt at det er dårlige undskyldninger og alt det shit der...

og jeg vil så også bare lige sige tusind tak for at i gider at læse med, det betyder utroligt meget... Så mange mange mange (osv.) tak <33 ja...

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...