En aften i mit liv..

Historien handler om den anden aften. Jeg har selvtillidsproblemer, som du også kan hører i historien. Jeg mangler blot at få den bedømt, og af vide, om jeg skal skrive videre. :)

0Likes
0Kommentarer
136Visninger

1. Hvorfor mig?

Jeg steg op på vægten, kiggede op i loftet og sukkede så. Jeg turde næsten ikke kigge ned, af frygten for det alt for store tal, som viste min vægt. Jeg lukkede øjnene, og lagde så mit hoved ned og kiggede på vægten. 60kg.. Som tretten årig.. Jeg var 166 høj, og vejede hele fucking 60 kilo. Jeg kunne ikke mere.. Jeg vidste at jeg bare var nød til at tabe mig. Og det skulle ikke være ved hjælp af en bestemt slags mad, eller motion. Jeg sagde til mig selv imens jeg langsomt steg ned af vægten igen, at jeg var nød til at stoppe helt med at spise. Jeg havde læst om så mange med anoreksi på nettet.. Jeg beundrede pigernes kroppe.. Deres lår var tynde og perfekte. Deres mave var flad, og slet ikke på nogen måde fed. Deres arme var tynde, og fine. Og deres bryster.. Jeg satte mig bare ind på værelset, som om det skulle komme til mig automatisk. Jeg tænkte computeren, tv’et og lagde min mobil ved min side. Jeg begyndte at sidde og blive fascineret endnu engang af pigerne med anoreksi. Jeg sad længe og kiggede på de billeder af piger, som jeg beundrede så inderligt. Pigerne fra min egen klasse var tynde.. Men ikke ligeså tynde som de her piger. Jeg sad og ønskede at jeg så sådan ud.. Jeg ville bare have en pæn krop, og leve et normalt liv. Mine bryster var alt for store, mine lår for fede og min mave for stor. Jeg begyndte stille og trille en tårer da jeg så ned af mig selv også på de piger fra nettet.. Hvorfor kunne jeg ikke se sådan ud? Jeg ville være så tynd, at folk vendte sig om og kiggede efter mig på gaden og tænkte ”Fuck, hun er tynd! Hvordan overlever hun overhovedet?”. Ja. Det var mit slutmål. At være så tynd, at det gjorde ondt. Jeg sad stadig med tårer i øjnene, da jeg kunne høre mors bil kørte ind på stenene. Jeg tørrede øjnene, lukkede skærmen ned på min pc, og greb fat i min mobil. Jeg så efter om nogen havde skrevet, men var alligevel hundrede procent sikker på alle og alt var ligeglad med mig. Min kæreste var på Bornholm, så havde derfor ikke tid til mig.. Min kæreste boede på Sjælland, og mig på Fyn.. Det var hårdt at bo så langt væk fra hinanden, men det gjorde intet fordi vi elskede hinanden så højt.. Lige hvad jeg havde forstået på det hele. Jeg elskede ham hvertfald mere end jeg elskede mig selv. Men hvad fanden, haha. Jeg elsker alle mere end mig selv. Ingen havde skrevet.. Ikke engang Martin.. Jeg følte mig uelsket, glemt, ubrugelig og ikke mindst fed og klam. Jeg begyndte at græde igen. Jeg kunne virkelig ikke mere. Jeg blev så sur at jeg smækkede døren i, tvang en nøgle i nøglehullet, drejede den, gik hen mod min skuffe i skrivebordet. Jeg kiggede ud af vinduet da jeg åbnede skuffen stille, og greb fat i barberbladet. Jeg græd nu endnu mere, og satte mig hen i sengen. Jeg bed hårdt i min læbe, for jeg vidste det gjorde ondt. Men jeg kunne lide smerten. Smerten og blodet fik mig til at føle mig menneskelig. Føle mig som de andre, et kort stykke tid. Blodet løb ned af håndledet på mig, og jeg sad længe og græd, imens jeg stirrede på det, og bare tænkte.. Jeg kiggede ned på mine fede lår, og begyndte at ridse ”F E D” ind i mit lår med barberbladet. Jeg græd stadig, og smed barberbladet på gulvet. Jeg lagde mig ned i sengen, og tørrede blodet af med den anden hånd, og lagde mig til at græde lydløst. Dette var hverken den første, eller den sidste gang, jeg havde gjort det. Nej, tværtimod, haha. Jeg greb fat i barberbladet selv ved den mindste lille smerte jeg havde følt. Jeg kunne bare ikke mere. Min mor bankede på døren, og råbte der var mad. ”Jeg er ikke sulten, spiste lige før du kom!” råbte jeg, i håbet om at hun troede på det. Jeg fik bare et ”Okay” tilbage. Men sandheden var at jeg faktisk ikke havde spist hele den dag. Jeg sidst jeg spiste var til aftensmaden dagen før, hvor vi fik pastasalat. Jeg havde drukket vand, men ellers havde jeg ikke indtaget andet. Jeg tog mit tøj af, og gik hen til spejlet i hjørnet. Jeg stod der.. Helt nøgen. Klam, fed,  ubrugelig, uklog, uelsket.. Jeg kiggede igen på alle mine ar. Jeg gik over efter barberbladet, som jeg bare havde smidt på gulvet, og igen hen til spejlet.. Jeg trådte et skridt tættere på, og greb fat i siden af min mave. Jeg kiggede i spejlet, og begyndte at trykke bladet mod min hud. Jeg begyndte at græde igen, og smilede lidt på samme tid. Der gik nu hul på min hud, og blodet flød ud fra min side. Jeg satte en hånd på hullet, hvor det væltede ud med blod. Jeg ville ønske jeg var smuk..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...