Born To Die

Når noget er forudbestemt kan det ikke laves om, det kan 16-årige Ella ikke affinde sig med, da hun opdager en grufuld skæbne som venter hende, Er der overhovedet noget, som kan redde Ella fra den forfærdelige skæbne?, den skæbne som alle åbenbart kender til.

5Likes
5Kommentarer
570Visninger
AA

5. Epilog

Kære dagbog

Tænk at jeg troede at alt ville løse sig. Jeg tog godt og grundig fejl og det er nok grunden til at jeg sidder her nu. Jeg troede jeg var i sikkerhed ved elverne, og det havde jeg nok også været, hvis det ikke var for en møgirriterende tøs ved navn Elissa. Hun fortalte min far hvor han kunne finde mig, så nu sidder jeg her i et mørkt fangehul og venter på min skæbne, måske er jeg bare født til at dø. Men jeg giver ikke op af den grund, når det bliver mørkt finder jeg en udvej, de tror alle, at de kan holde mig fanget ved globaskarne, men de tager fejl!

Og de finder ud af hvor meget de tager fejl, når jeg bruger mine evner på dem, jeg er blevet god til at styre dem. Du tænker sikkert, hvorfor brugte hun ikke evnerne, da hun blev fanget? Og det skal jeg fortælle dig dagbog, de overraskede mig, fangede mig mens jeg sov. Jeg er hævngerrig, det må jeg indrømme. Alt det med flugten og ofringen har ændret min holdning til hævn, før syntes jeg det var en dårlig ide, men ikke mere, ikke efter alt det min far har gjort mod mig. Han får sig en overraskelse, når han finder ud af at jeg er væk…

XOXO Ella

Jeg lagde dagbogen fra mig, jeg var begyndt at skrive i den efter flugten, jeg havde brug for, at komme af med mine tanker. Jeg havde mange planer om hævn i hovedet, og det var bedre at skrive dem ned, end at fortælle om dem til andre.

Jeg havde fundet et smuthul i cellen, der var løse sten i væggen, jeg kunne så let som ingenting fjerne dem og komme fri, og stakkels dem der ville stoppe mig. Da stenene var fjernet, kravlede jeg ind i hullet, jeg var flabet nok til at lægge en besked til dem, jeg rev en side ud af dagbogen og skrev: Tak for husly, men jeg må videre, ses en anden gang…

Det ville pisse dem godt og grundigt af, når de så den. Forhåbentlig ville de komme efter mig, som man siger håbet er lysegrønt, og jeg havde en lysegrøn skjorte på. Jeg skulle nok få min hævn, det var bare et spørgsmål om tid…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...