Born To Die

Når noget er forudbestemt kan det ikke laves om, det kan 16-årige Ella ikke affinde sig med, da hun opdager en grufuld skæbne som venter hende, Er der overhovedet noget, som kan redde Ella fra den forfærdelige skæbne?, den skæbne som alle åbenbart kender til.

5Likes
5Kommentarer
580Visninger
AA

4. Almost the end

Jeg åbnede øjnene og stirrede direkte op i en masse forventningsfulde ansigter. De stod alle bøjet hen over mig, og de var utrolig smukke, jeg var ikke i tvivl om at de var elvere. De havde fundet mig, og jeg var i sikkerhed.

”Hun er vågen” sagde en kvinde, og jeg kunne høre hvordan budskabet gik videre til dem der ikke stod over mig.

”Hvor er jeg?” spurgte jeg hæst og hostede, jeg kiggede rundt på alle de ukendte ansigter, der var dog et der skilte sig ud, jeg syntes at jeg havde set hende før, men jeg kunne ikke lige placere hende.

”Du er i elver hulerne, vi fandt de besvimet ved vores indgang” forklarede kvinden, som havde talt som den første, ”Alissa her vidste hvem du var, så vi tog dig med indenfor, din veninde, altså alfen, har fortalt os hvad der skete, det lader til at du har elver kræfter” hun smilede til mig, jeg kiggede på den kvinde som hun havde udpeget som Alissa, det var hende jeg genkendte,

”Nogle meget stærke elver kræfter” påpegede en anden kvinde, som havde ravnesort hår, og et smukt ansigt, hun mindede mig på en eller anden måde om min mor. Og så slog det mig hvorfor Alissa virkede bekendt, hun lignede min mor på en prik, rødt hår og grønne øjne, ligesom mig selv. Jeg måtte være i familie med hende.

”Du ligner min mor” udbrød jeg og pegede på Alissa, hun smilede til mig og nikkede,

”Jeg er din mors tvillingesøster, men vi har ikke set hinanden i mange år, din far ville ikke have at din mor havde kontakt til os elvere” forklarede hun, jeg brød mig mindre og mindre om min far, han havde været virkelig ond, og det kunne jeg først se nu.

”Må jeg blive her?” spurgte jeg, jeg var bange for at de ville sende mig af sted igen, fordi jeg var varulv,

”Selvfølgelig, du er velkommen her, du er jo næsten elver” smilede kvinden med det sorte hår. Jeg åndede lettet op, endelig var jeg i sikkerhed. Selvom jeg kun havde været på flugt i et par dage, føltes det som flere år. Nu kunne jeg endelig slappe af, uden hele tiden at skulle se mig over skulderen.

Men jeg var nu stadig bekymret for Jade, hvad havde de mon gjort ved hende? Havde de mon fundet ud af at hun havde hjulpet mig?

”Ved i om min veninde Jade har det godt?” spurgte jeg stille, ”hun hjalp mig”, Alissa smilede til mig,

”Faktisk, kom din mor og Jade i går, de stak af fra kobbelet, da de begyndte at jage dig” sagde hun, ”de venter på dig inde ved siden af”. Et stort smil bredte sig henover mit ansigt, Mor og Jade var ved elverne, ligesom mig. Jeg sprang ud af sengen og styrtede ind i det andet rum, som lignede det jeg lige havde været i, med hvide vægge og sort gulv.

Jade og mor sad i hver deres lænestol, de så begge meget trætte ud, men de lyste op i store smil, da de så mig. Vi kastede os ind til hinanden, lettet over at vi alle var okay. De fortalte at Lan var blevet fordi hun var blevet ”beta” som vi kaldte det, altså næstkommanderende. Hun havde valgt magten frem for os, og det havde taget hårdt på Jade, men hun var taget af sted alligevel,

”Jeg har savnet jer så meget” hviskede jeg og knugede dem ind til mig,

”Vi har også savnet dig” svarede de,

En nu start kunne begynde, uden løgne denne gang.

   

     

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...