Texting to Harry // One Direction

Historien handler om 18-årige Josephine, som bor i England sammen med sin Mor, Anne og sin lillesøster Phoebe. Josephine går i en helt normal High School, som de fleste andre teenagere.
I det hele taget er hendes liv ikke rigtig anderledes end andres. Man hvad sker der når hun begynder at skrive med en sød dreng, som hun har mødt på internettet?

20Likes
6Kommentarer
989Visninger
AA

4. Kapitel 4.

Josephines synsvinkel:

Næste morgen da jeg vågnede, kunne jeg slet ikke tænke på andet end at Sophie og jeg skulle være stylister! Og vi skulle mødes om.. 1 time!? Fuck manner, jeg havde sovet til kl. 11. Jeg sprang op af min seng, tog hurtigt mine sorte jeans, en lyseblå tunika og mine hælesokker på. Jeg løb ud på badeværelset og børstede mit hår. Jeg havde ikke tid til at sætte det op, så jeg lod det bare hænge. Det var sådan nogle rigtig "Beachy" krøller jeg havde, når jeg ikke gjorde noget ved mit hår.

Jeg løb ned i køkkenet og spiste bare en bolle rent. Min lillesøster og min mor sad i stuen og så fjernsyn. 

”Mor, hvorfor har du ikke vækket mig?” spurgte jeg med en tandbørste i munden, mens jeg styrtede rundt i hele huset efter mine converse.
”Jeg troede du var i gang med at pakke deroppe? Så jeg ville ikke forstyrre dig.” svarede min mor og kiggede irriterende roligt på mig. Jeg havde ikke tid til at svare hende, så jeg løb ud på badeværelset igen, smed tandbørsten i toilettasken, lagde lidt mascara, og derefter direkte op på værelset igen.
Jeg fik lukket kufferten, og var klar allerede kl. 11.30. Hvilket passede mig fint, for af en eller anden grund kunne jeg ikke finde mine dumme converse! Det er ret typisk mig at stresse sådan..

Jeg slæbte min kuffert nedenunder, da jeg kom i tanke om at jeg havde været så dum at pakke mine converse ned i kufferten. Så jeg fik den åbnet igen, skoene ud, og lukket igen. Jeg tog mine converse på, og vi satte os alle tre ud i bilen.

 

Vi kørte i omkring 20 minutter, inden vi kom til den store koncertsal. Jeg kunne se Sophie og hendes mor stå udenfor indgangen. Der stod en høj mand i sort jakkesæt ved siden af dem, og snakkede med Sophies mor.

Vi steg ud ad bilen, og jeg løb over og krammede Sophie. Vi kiggede på hinanden med vores "Omg-vi-skal-være-stylister-for-en-eller-anden-kendt" udtryk. Jeps, sådan et har vi nemlig :) 

Vi sagde farvel til vores mødre, og så fulgte vi med den høje mand over til en bagindgang. Det var en kæmpe væg, som var helt sort. Og så var der en dør midt i det hele. Hvis manden ikke havde vist os den, havde jeg ikke kunne finde den dør..
Da vi kom indenfor, var der en mega lang gang. Med omkring 20 forskellige døre. Sophie og jeg gik og holdte hinanden i hånden. Vi var sådan helt oppe at køre, men vi ville jo virke professionelle, så vi gik bare og holdte det inde.
Vi gik ned af den lange gang, og forbi næsten alle dørene, indtil manden stoppede. Jeg var lige ved at gå ind i ham, for lille Jose havde jo ikke lagt mærke til at han stoppede vel?

 

Harrys synsvinkel:

Drengene og jeg sad og spillede fifa inde i vores bagrum som vi kaldte det. Vi havde altid et bagrum, ligemeget hvor vi skulle spille koncerter. Og i aften, skulle vi holde koncert i London. Jeg ved ikke helt hvad koncertsalen hed, men den var i hvert fald stor!

Vi skulle møde vores nye stylister idag. Det var sikkert en eller anden sur madamme, som skulle skabe sig, hvis vi selv valgte vores sko.. Sådan var det nemlig altid.

Vores vagt var gået ud for at hente vores nye stylister for 20 minutter siden, så der kunne ikke gå så længe før de kom. Jeg tror jeg var den eneste der tænkte over at vi skulle have nye stylister, mens de andre drenge mere koncentrerede sig om fifa, og Niall om sin mad.

Det bankede på døren, og vores vagt kom ind ad døren..

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...