Nissen Nicklas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 5 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om, hvordan Nissen Nicklas fejrer sin jul med sin nissefamilie, og hvilke eventyr han kommer ud på. Den her har jeg tænkt meget over, om jeg ville lægge ud. Det er nemlig en, jeg skrev til min 4-årige lillebror - på kun én måned. På word har jeg billeder til den, og det er det, der har taget længst tid. Så hav det i tankerne, hvis I synes, den ikke er så velskrevet - og husk, at den er skrevet til en 4-årig. Og jeg har valgt, at det er originalen, jeg lægger ud, så jeg har ikke rettet i den, overhovedet. Min lillebror ELSKEDE den - det skal siges, at han ikke ved, den er fra mig. Han tror, den er fra selveste Nissen Nicklas. :-)

2Likes
7Kommentarer
492Visninger
AA

4. 4. december - Nissen Nicklas passer rensdyr

I dag har far bedt Nicklas om at passe rensdyr. Og ikke bare rensdyr, men julemandens rensdyr. Og Nicklas glæder sig sådan til det. Han kan faktisk ikke vente, og er allerede i gang med at spise morgenmad. Mor, far og Nusle er først lige stået op.

Far kommer ud i køkkenet. ”Nå, Nicklas, har du øvet dig i rensdyrenes navne?” siger han.

”Jeps,” svarer Nicklas og begynder at remse alle navnene op: ”Sprinter, Danser, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Og så den med den søde røde næse, Rudolf!”

”Det er nemlig rigtigt min dreng!” siger far stolt.

Mor kommer ud i køkkenet med Nusle på armen og begynder at lave morgenmad til dem. Men hun siger ikke noget.

”Held og lykke,” siger mor så endelig, da far og Nicklas er på vej ud af døren. Rensdyrene er blevet stillet ind i en stald, der er tæt på julemandens værksted, så det er tæt på fars arbejde.

Han bliver sat af ved den stald, som rensdyrene står i, og går glad derind. De var der, alle ni.

”Okay,” tænker Nicklas. ”Det er jo nemt nok. Jeg skal bare tage maden fra den her sæk og give dem, og hælde lidt vand op til dem i den her spand. Det kan ikke være så svært.”

Men det sagde han for hurtigt, tænker han, da han lidt efter ser, at der ikke er mere foder. Det har han ikke fået at vide, hvor er henne. Så han prøver i et stykke tid at lede efter det, men han kan stadig ikke finde det nogen steder. Hverken her eller der er det. Han prøver at spørge rensdyrene, men de virker ikke til at være interesseret i at finde deres foder for ham. Hmmm… tænker han. Måske spiser de halm? Han prøver at give en af dem noget, det er vist nok Lyn, hvis han altså husker rigtigt. Men Lyn vil ikke have noget halm, så han vender bare hovedet væk.

Nicklas sukker. ”Jeg giver op! Jeg kan ikke engang passe dem i ti minutter, før der går noget galt!”

Men så dukker far pludselig op. ”Hvordan går det?” spørger han.

”Øhmm, jeg kan ikke finde foderet…” svarer Nicklas.

”Nå, jamen hvor har du kigget?” spørger far.

”I den sæk, hvor du sagde den var i,” svarer Nicklas og holder den tomme sæk frem, så far kan se, hvad det er for en.

”Jamen, så er det da fordi, at det er den forkerte sæk du har kigget i! Det er den her sæk, som står herovre,” siger far og henter sækken med foder. ”Vær så god.”

Far går igen og Nicklas hælder foderet op i en stor tønde. Han har fået at vide, at når han er færdig med at passe dem, må han give det rensdyr, som har været sødest, en pebernød.

Han hælder også vand op til dem, og da han er færdig med alt det, begynder han at gøre dem fine. Han pudser deres gevir og strigler dem og renser deres klove. Da han så er færdig med det går han lidt rundt og klapper og aer de rensdyr han bedst kan lide.

Far kommer og Nicklas vælger hurtigt Rudolf til at være sin yndlings og giver ham derfor en pebernød.

”Og nu skal vi hjem og have risengrød!” siger Nicklas udmattet.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...