Nissen Nicklas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 5 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om, hvordan Nissen Nicklas fejrer sin jul med sin nissefamilie, og hvilke eventyr han kommer ud på. Den her har jeg tænkt meget over, om jeg ville lægge ud. Det er nemlig en, jeg skrev til min 4-årige lillebror - på kun én måned. På word har jeg billeder til den, og det er det, der har taget længst tid. Så hav det i tankerne, hvis I synes, den ikke er så velskrevet - og husk, at den er skrevet til en 4-årig. Og jeg har valgt, at det er originalen, jeg lægger ud, så jeg har ikke rettet i den, overhovedet. Min lillebror ELSKEDE den - det skal siges, at han ikke ved, den er fra mig. Han tror, den er fra selveste Nissen Nicklas. :-)

2Likes
7Kommentarer
481Visninger
AA

2. 2. december - Nissen Nicklas kører på kælk

”Gaaaaaab!” lyder det fra Nicklas’ værelse. Han blinker lidt med øjnene, før han kan åbne dem helt. I dag skal han ud og køre kælk. Det havde han glædet sig til, helt siden sidste år, hvor sneen forsvandt.

Han suser ind i stuen, ind til mor og far. De er oppe.

”Vi skal kælke i dag, kom så, skynd jer nu!”

”Såså lille Nicklas, os gamle nisser kan ikke være ligeså hurtige som jer unge,” siger mor med et smil på læben.

”Okay, okay, men skynd jer!” siger Nicklas og suser ud i køkkenet, hvor han finder tre store tallerkener og en lille en til Nusle. I skuffen finder han havregryn og sukker, som han hælder op i tallerkenerne. I køleskabet finder han mælk, og i en anden skuffe finder han tre store skeer og igen en lille til Nusle.

Far, mor og Nusle kommer ud fra soveværelset.

”Du glæder dig virkelig, hva’?” siger mor.

”Jep!” siger Nicklas og tripper rundt på gulvet, ja, hopper næsten af glæde.

Da de har spist, rejser far sig, siger pænt tak for mad, og tager så på arbejde inde på legetøjsfabrikken.

”Mor, mor, skal vi af sted nu så, hva’, skal vi det, skal vi?” siger Nicklas begejstret, mere nu end før.

”Jaja, Nicklas, lige om lidt, nu skal vi jo lige have Nusle og dig i tøjet først, og så skal vi finde en kælk til dig.”

”Oki doki!” siger Nicklas og farer ud i gangen, trækker i sin flyverdragt og sine træsko med foer i og til sidst sit halstørklæde og sine vanter.

”Så, mor, nu er jeg klar!” råber han ind til sin mor, som stadig står og fjumrer rundt i køkkenet med lille Nusle på armen.

”Ej, nu må du altså lige… Du er da også bare hurtig til det der, når vi skal noget sjovt, men når du skal i nisseskole, så kan man knap nok få dig ud af døren.”

”Jaja mor, fint fint, nu skal vi altså af sted.”

Mor får Nusle i overtøj, og tager selv en lille rød jakke på og nogle brune støvler som Nicklas altså synes var så fine. Mor finder også kælken, som Nicklas får lov at trække, efter lang tids plagen.

Nicklas står på toppen af kælkebakken. Ej, den er godt nok større end han lige havde regnet med. Mor står nede ved foden af bakken og smiler og har Nusle på armen som klapper og råber ”Kom så Nicklas, kom så Nicklas!”

Okay, nu gør han det altså. Wuuusjh! siger det i hans ører. Kælken svæver ned ad den lange bakke. Nicklas skriger og skriger, og det kilder helt forfærdelig meget i hans mave.

Da han kommer ned for enden, hvor mor og Nusle står og hepper, rejser han sig op.

”Wow en vild tur,” siger Nicklas. ”Den må jeg prøve igen engang, men nu vil jeg hjem og have en stor skål risengrød.”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...