Nissen Nicklas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 5 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om, hvordan Nissen Nicklas fejrer sin jul med sin nissefamilie, og hvilke eventyr han kommer ud på. Den her har jeg tænkt meget over, om jeg ville lægge ud. Det er nemlig en, jeg skrev til min 4-årige lillebror - på kun én måned. På word har jeg billeder til den, og det er det, der har taget længst tid. Så hav det i tankerne, hvis I synes, den ikke er så velskrevet - og husk, at den er skrevet til en 4-årig. Og jeg har valgt, at det er originalen, jeg lægger ud, så jeg har ikke rettet i den, overhovedet. Min lillebror ELSKEDE den - det skal siges, at han ikke ved, den er fra mig. Han tror, den er fra selveste Nissen Nicklas. :-)

2Likes
7Kommentarer
477Visninger
AA

11. 11. december - Nissen Nicklas løber hjemmefra Del 2

Nicklas strækker sig. Av av, hvor har han sovet dårligt. Gulvet på drengens loft er hårdt. Der er ikke engang halm, som han kan sove på. Men nu skal han også ud og opleve noget. Da der er alt for langt ned fra loftet, til at han kan hoppe ud fra vinduet, så må han gå ned forbi familien. Han åbner en lille lem og begynder at kravle ned ad trappen. Der er så forfærdelig langt mellem hvert trin, så han faktisk er nødt til at hoppe. Han kommer endelig ned på gulvet, og han begynder at gå hen mod den store dør. Men da han kommer derhen opdager han, at han ikke kan nå håndtaget. Han hopper det højeste han kan, men det er ikke engang tæt på, at han kan nå håndtaget. Men i samme øjeblik opdager han en lille ting ved siden af ham. Det må være en minidør, til nisser og sådan, for den kan i hvert fald åbnes. Han skubber til den, den er lidt hård, og endelig kommer han igennem.

Da han når ud på den anden side af døren, er der et stort menneske. Hun har set ham. Han vil løbe væk, men hun tager sin hånd ned til ham og samler ham op. Og så står han der i hendes hånd.
”Hej,” siger hun. ”Hvad er du for en?”

”Jeg er en nis…” Han kommer i tanke om, at menneskene ikke må vide, at der eksisterer nisser. ”Jeg hedder Nicklas,” siger han.

”Hvorfor er du så lille?” spørger hun.

”Øhmm… Jeg er en talende nisse-dukke,” siger Nicklas.

”Sejt!” siger pigen.

Pludselig begynder hun at gå. Hun går ind i det hus, som Nicklas lige er kommet ud fra.

”Mor, jeg har fundet en talende nisse-dukke, må jeg beholde ham?” spørger hun

”Selvfølgelig,” svarer hendes mor.

 

Fortsættes…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...