Nissen Nicklas

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 5 aug. 2013
  • Status: Færdig
Det handler om, hvordan Nissen Nicklas fejrer sin jul med sin nissefamilie, og hvilke eventyr han kommer ud på. Den her har jeg tænkt meget over, om jeg ville lægge ud. Det er nemlig en, jeg skrev til min 4-årige lillebror - på kun én måned. På word har jeg billeder til den, og det er det, der har taget længst tid. Så hav det i tankerne, hvis I synes, den ikke er så velskrevet - og husk, at den er skrevet til en 4-årig. Og jeg har valgt, at det er originalen, jeg lægger ud, så jeg har ikke rettet i den, overhovedet. Min lillebror ELSKEDE den - det skal siges, at han ikke ved, den er fra mig. Han tror, den er fra selveste Nissen Nicklas. :-)

2Likes
7Kommentarer
475Visninger
AA

10. 10. december - Nissen Nicklas løber hjemmefra Del 1

Nicklas farer ned af trappen og ned til far, mor og Nusle. Han skal spørge far, om han vil tage ham med til menneskeverdenen. Det behøver jo ikke være i dag, men bare snart.

De sover stadig, så Nicklas hopper op i sengen og rusker i far. ”Far, far, vil du gerne tage mig med til menneskeverdenen i dag eller meget snart, hva’, vil du, far, vil du?” siger Nicklas.

Far sætter sig op og gnider sig i øjnene. ”Tjooo, Nicklas, ser du, jeg kan ikke tage med dig til menneskeverdenen, desværre.”

”Hvorfor ikke?”

”Det kan jeg bare ikke.”

Øv, tænker Nicklas. Nå, men hvis far ikke vil med, så må han bare tage af sted selv. Han springer ned fra sengen og farer op ovenpå igen. Han pakker en lille taske, som han tager på ryggen. I den har han det tøj, som han fik fra julemanden, og så har han lidt risengrød med – resterne fra i går. Så går han ud og tager overtøj på. Han prøver at være så stille, som han kan være, så mor og far ikke opdager ham. Han skynder sig ud af døren og løber så af sted. Han ved ikke noget om, hvor han skal hen, for at komme til menneskeverdenen, men han kan altid spørge om vej.

Efter at have spurgt om vej 10.000 gange, finder han endelig den lille sprække til menneskeverdenen. Den lyser helt gyldent. Han kravler igennem dem, og lige inde på den anden side skinner solen. Nicklas har faktisk ikke set en rigtig sol før, ikke af hvad han kan huske i hvert fald. Men han har hørt om den før. Den er stor og gul og så er den rund og den varmer. Der er fugle og skyer og biler, som han jo har set før. Og så er der huse, hvor der er noget underligt grønt rundt om. Og det hele er bare så stort. Bilerne er mindst 1000 gange større end bilerne i nisselandet. Det vil han æde sin nissehue på.

Nicklas går lidt rundt og kigger på husene. Nogen er hvide, andre røde, og andre er endda gule. I Nisseland har alle husene de samme farver: Husene er røde og vinduerne og døren og skorstenen er grønne.

Da det er ved at blive aften, begynder det jo også at blive mørkt. Han må nok finde et sted at sove snart. Men hvor? Pludselig kommer han i tanke om noget mor engang fortalte ham. I helt gamle dage boede nisserne på menneskenes loft og fik risengrød. Det var godt nok kun om julen dengang, men han kan jo også godt leve uden at få risengrød i et par dage.

 

Fortsættes…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...