Lost - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 6 aug. 2013
  • Status: Igang
Se traileren :)
Like min facebook side :)
https://www.facebook.com/pages/Emilyfanfictions/410201095763904?fref=ts


7Likes
3Kommentarer
411Visninger
AA

2. Hvem er han?

Jeg stod op med et sæt, der jeg kunne høre min alarm klokke ringe.
Jeg stod hurtigt op ad sengen, for at børste tænder og ordne hård. Jeg gik hen til mit skab, for at finde noget tøj frem. Jeg tog et par helt stramme sorte bukser, med en Croptop. Jeg gik normalt ikke med makeup, men jeg ville gerne prøve noget nyt. Jeg tog så et tyndt lag mascara på øjnene.

Jeg løb nedenunder for at få noge...t morgenmad. "Hvordan kan det være at du er så glad idag?" Lød min mor overrasket. Hun har aldrig set mig smile for at tage i skole. "Jeg ved det ikke er bare så glad" jeg vidste faktisk godt hvorfor. Det var ham den mystiske som jeg gerne ville komme lidt tættere på.
Jeg tog cocopops med mælk i, derefter begyndte jeg med at spise.
"Emily kør Spencer med i skolen idag" lød det fra min far. "Det skal jeg nok"
"SPENCER KOM NED" råbte jeg. Jeg kunne høre Spencer løbe ned.

Vi gik ud til min røde bil. Det var min baby, jeg elskede den så meget.
Jeg begyndte med at køre.

Vi var nu nået til parkerings pladsen. "FUCK, kan ikke finde en plads" lød jeg irriteret. "Jo der" Spencer pegede hvor der var plads til to biler. Jeg parkerede ved en sort bil, men der var plads til en bil mere. Jeg skulle lige til at hoppe ud af bilen, der jeg kunne se en sort bil parkere lige ved siden af min bil.
Mit blik faldt på den dreng der sad der inde. Det var ham, ham den mystiske.
Spencer kikkede underligt på mig. Vi gik imod porten. "Emily var det ikke ham der løb med de andre drenge" lød det meget bekymrende. "Nej det tror jeg ikke" jeg løj for hende så hun ikke kunne sige noget til mine forældre.

Klokken ringede, jeg sagde farvel til Spencer. Jeg havde fysik det var mit ynglings fag. Mr. Hastings kom ind ad døren, han var virkelig flink. "Tag jeres bog frem og slå op på side 145" lød det fra Mr. Hastings. "Læs så meget som i kan indtil klokken ringer". Jeg elskede at læse i fysik bogen.
Pludselig åbnede døren. " Hvorfor kommer du først nu?" Spurgte min lære.
"Jeg havde lyst til at komme nu" lød det flabet fra en dreng jeg ikke kunne se. "GÅ HEN OG SÆT DIG NED VED EN TOM PLADS NU" råbte min lære. Selfølgelig var der en Tom plads lige ved siden af mig. Pludselig gik jeg i stå, det var ham den mystiske dreng med solbriller på. Jeg har altså aldrig set ham med i timerne? Mon han pjækker, det ved jeg ikke om han gør. "EMILY koncentrere dig" lød det fra Mr.Hastings. I et øjeblik var i min egen verden.
Han så altså virkelig smuk ud, selvom han havde solbriller på. "Kan jeg hjælpe dig med noget" lød det flabet fra ham den mystiske. Omg jeg havde ikke lagt mærke til at jeg har gloet på ham IDIOT! " ehm nej" sagde jeg til ham. "Okay, i skal lave en opgave sammen to og to, med den i sidder ved siden af." Lød det fra Mr. Hastings. "I vælger selv et emne tal med jeres makker om det". Jeg var lidt nervøs for at snakke med ham. "Ehm hvad har du lyst til at lave?" Spurgte jeg stille. "Som om jeg vil lave noget" lød det fra ham den mystiske. "Men vi bliver da nød til at finde på noget?" . Lød det fra mig . "Hvilken del af at jeg ikke vil er det du ikke forstår?" Lød det strængt fra hans side af. "Slap af hvorfor så pige fornærmet" sagde jeg flabet. "Bare hold din kæft tak" lød det hårdt fra ham.

Klokken ringede, jeg skyndte mig ud for at mødes med Elina.
"Emily" hørte jeg Elina råbe. Jeg løb hen til hende "jeg skal sige dig noget" sagde med et smil på læben. Vi gik udenfor ved skolegården, for at snakke. "Elina ham den mystiske var med i min time. Jeg har altså aldrig set ham før i timerne." Lød jeg glad. "Det nok fordi han lige kommet ud af fængslet" sagde hun flabet. "FÆNGSEL?" Enlig overrasket det mig ikke fordi jeg så nyhederne igår, men hvordan kan hun vide så meget om ham?. "Ja han myrdede en dreng" lød det fra Elina. "Wow han må være virkelig en man ikke skal komme i nærheden af" sagde jeg. "Ja det har jeg lært noget af" sagde Elina. "Hvor ved du det fra?" Spurgte jeg. "Ehm ehm det ikke noget" lyd det fra Elina. Hun var ikke rigtig overbevisende. Jeg vidste der noget.

Klokken ringet ind, så skal vi til time. Hun havde Biologi, jeg havde engelsk.
Mens jeg gik lagde jeg mærke til ham den mystiske med solbrillerne sad ved bænkene. Jeg ville gerne vide hvem han var!

Efter en lang skoledag var jeg på hen mod min bil. Spencer tog hjem hos hendes veninde. Den mystiske gik samme vej til sin bil. Jeg sad i min bil der jeg kunne se han tog solbrillerne af. Han stirrede på mig fra hans bil af. Kæft han havde flotte øjne. Jeg kørte ud mod motor vejen for at komme til centeret.

Jeg kunne hørte vildt højt musik, jeg sang med. jeg skruede ned for musikken for at koncentrere mig om at køre. Jeg kunne høre en bil der kørte vildt hurtigt. Det ignoreret det bare. Det gik op for mig at han kørte imod mig. "Jeg håber han drejer" lød jeg bange. Han kørte hurtigere og hurtigere. Jeg gik i panik og begyndte med at skrige."ARRRRRRRRRRHH". Alt blev sort.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...