Hate That I Love You - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Igang
19-årige Sarah Valerie Walker har ikke aldrig haft et nemt liv, med en stedfar der ikke behandler hende ordneligt og en mor, der er for blind til at opdage noget. Da hun en dag får tilbudt at tage med One Direction på tour, for at blive stylistassistent, ser hun straks chancen for at komme væk fra den forfærdelige tilværelse hun indtil nu har levet i.
Da hun møder drengene forelsker hun sig straks i deres venskab, og bliver helt overvældet over, at de inviterer hende med ind og behandler hende som en hver anden pige.
Men der er noget der ikke stemmer omkring Valerie, hun kan ikke finde ud af at sætte hår, lægge makeup eller noget som helst andet, og hun virker i det hele taget ret malplaceret i hele denne situation.
Samtidig med, at touren skrider frem, og spørgsmålet om hendes gøren på den hænger alle over hovedet, begynder hun lige så stille at udvikle lidt mere end venskabelige følelser for en, måske to, af drengene.

68Likes
104Kommentarer
4150Visninger
AA

10. 8. A Break From Work, Bad Luck and Akward Things

 

Valeries synsvinkel:

 

Liam gjorde det hele nemmere.

Det lå ligesom i navnet.

Li-am.

Man kunne ikke være ked af det, når man hørte det navn.

Han var så glad og sød ved mig, jeg ved ikke hvad det ellers var han gjorde, men han gjorde det godt.

Det havde været sidste UK show i dag, og så holdte drengene ni dages pause før de indtog resten af Europa.

Jeg vidste honestly ikke hvad jeg skulle få ni dage til at gå med, godt nok ville det være rart med noget ferie, men jeg anede ikke hvor jeg skulle tage hen. Hjem var udelukket. Simpelthen, gad ikke engang tænke på dem.

Jeg havde vel fået løn for de sidste to måneder, eller var jeg virkelig kun med som en velgørenhedssag? Vidste de overhovedet noget om min fortid?

Jeg kunne ikke lade være med at tænke på at Lou kendte til den, men jeg kunne bare ikke lide tanken om det.

Hvis jeg havde fået penge kunne jeg vel købe mig ind på et vandrehjem, men jeg gad bare heller ikke bruge alle mine penge på det. Faktisk, hvis jeg skulle være helt ærlig, var det som jeg havde allermest lyst til at bruge dem på shopping.

Jeg havde ikke shoppet i evigheder. Faktisk havde jeg aldrig rigtig shoppet, kun i smug, men så var problemet jo, at man ikke kunne shoppe amok.

Jeg havde bare brug for en at shoppe med, men jeg havde jo ikke rigtigt nogen veninder, jeg vidste ikke hvor jeg skulle møde dem henne. Jeg var jo gået ud af skolen, så det var udelukket. Arbejde? Her arbejdede mange søde mennesker, men ikke shoppepartnere, i hvert fald så vidt jeg vidste.

 

Jeg gik med museskridt ud af arenaen, og trådte ud i natteluften.

Ude på parkeringspladsen stod alle og tog afsked med hinanden til trods for fansenes overdøvende skrig fra den anden side af de store hegn og lastbiler, og hvad der ellers var blevet sat op for at give drengene lidt privatliv.

Sally havde lovet mig en taxa på hendes regning, til hvor end jeg ville hen, hvilket jeg var meget glad for. Så nu skulle jeg bare finde ud af hvor jeg skulle hen.

 

”Hey Val, hvor skal du hen?” hans stemme skar igennem skrigene og jeg vendte mig om til en smilende Liam. Han lagde armen om mig og trak mig ind til sig i et knus.

”Øh” mumlede jeg, og vidste ikke helt om jeg skulle fortælle ham sandheden.

”Hvad?” grinte han, og tog sig til ørene, ”jeg kan ikke høre noget for alle skrigene!” råbte han til mig.

”Øh, jeg ved det ikke rigtigt” besluttede jeg mig for at svare, og kiggede afventende på hans ansigtsudtryk.

”Hvad mener du, ’jeg ved det ikke’?” spurgte han mig undrende.

”Jeg ved ikke hvor jeg skal hen, jeg finde vel et hotel eller noget” sagde jeg og trak på skuldrene.

”Seriøst?” han kunne ikke tro sine egne øre.

”Seriøst, jeg har ikke ligefrem lyst til at tage hjem” sagde jeg henkastet og sendte ham et anstrengt smil. Hvorfor var vi kommet ind på dette emne?

Han kiggede uforstående på mig.

”Længere historie, du får den senere” sagde jeg afvigende og skuttede mig i aftenkulden.

”Ja, okay” sagde han, men kiggede alligevel underligt bekymrende på mig.

”Hallo Liam, lad det ligge” sagde jeg bestemt.

”Sorry, jeg vil bare ikke have at du skal bo helt alene på et hotel i over en uge, det bliver jo frygtelig ensomt” sagde han og lagde hovedet på skrå.

Jeg kiggede ham slukøret i øjnene. De brune øjne.

”Well it’s my only option.”

”Kom med mig hjem” kom det pludseligt for ham, hele hans ansigt lyste op i et smil da han opdagede at han havde sagt det, ”ej kom nu Val.”

”Hvad? Det kan jeg da ikke, hvad med Danielle?” sagde jeg paf.

Komme med Liam hjem? Wow…

”Det er… Vi har slået op…” lød det kort fra ham, men så kiggede han op igen og smilede stort til mig, ”vil du ikke nok?”

Han behøvede ikke at spørge to gange.

”Mener du det?”

”Ja!” råbte han og begyndte at grine.

”Jamen så ja for helvede, ja, ja, ja!” grinte jeg med ham og omfavnede ham.

Det kunne virkelig ikke blive bedre.

 

Liam gik hen til en taxa chauffør for at aftale hvordan vi skulle komme hjem, og efterlod mig alene i et sekund.

Hvilket han aldrig skulle have gjort.

”Valerie?”

Harry hæse stemme lød lavmeldt bag fra.

Ikke nu Harry, ikke nu i alt min lykke.

Jeg snurrede langsomt rundt og kiggede ind i hans øjne.

”Hvad så?” spurgte jeg nervøst og kunne allerede mærke det løbe koldt ned af ryggen på mig. Harry var forbudt territorium.

”Jeg kom bare til at tænke på dig, har du et sted at tage hen?”

Åh, der ramte han plet. Han huskede det.

”Åh, tak fordi du spørger” sagde jeg formelt og trådte et skridt tilbage for ikke at kaste mig om halsen på ham og presse mine læber mod hans. ”Men jeg har fundet et sted at være.”

”Hvor?” spurgte han og glippede med øjnene.

”Liam har tilbudt mig at komme med hjem” sagde jeg, pludselig bange for hans reaktion. Ville han blive jaloux? Det var i hvert fald ikke meningen, Liam og jeg var jo kun venner.

”Oh, det er jeg glad for” sagde han, uden helt at kunne skjule skuffelsen i hans stemme. Han havde måske håbet på at komme her og lege redningsmand?

Jeg kunne ikke klare det længere.

”Men hey, Val, jeg havde håbet på at vi kunne snakke om-” jeg lod ham ikke snakket færdigt.

”Jeg tror at jeg skal af sted nu Harry” sagde jeg kort for hovedet og lod mig selv kaste mig i hans favn til et hurtigt kram, hvorefter jeg løb mod den taxa som Liam havde prajet.

Jeg satte mig ind i den og så gennem ruden Liam give Harry et inderligt kram, hvorefter han nikkede mod bilen, og tydeligvis spurgte Harry om det ikke var okay at han tog mig med hjem.

Der var virkelig ikke noget der kunne komme imellem de drenge.

Trods min lidt akavede situation kunne jeg ikke lade være med at smile af dem.

 

***

 

Liams lejlighed var stor. Det var ikke en lejlighed. Det var et hus i en bygning. Et slot.

Der var plads til mindst fem lejligheder inde i den. Men altså når man nu havde pengene, hvorfor så ikke bruge dem?

Jeg satte min taske i garderoben, som egentlig bare var en knagerække og en hylde til sko, der hang på venstre side af døren. Man trådte faktisk direkte ind i stuen. Den var kæmpe stor og lys. Hvide møbler, panoramavindue ud over London, men ellers var der ikke så meget i den, den var ret tom. Man kunne godt se, at det var en dreng, der boede her.

 

”Welcome to me casa” udbrød han og slog ud med armene.

”Jo tak, her er godt nok stort” sagde jeg en smule overvældet.

”Så er det jo godt at du er kommet med til at fylde den ud” sagde han med et smil og smed skoene foran døren, hvorefter han løb fra mig ud gennem en dør, jeg nåede lige at stikke hovedet frem til at se ham kaste sig i sin store dobbeltseng. Jeg grinte sagte for mig selv og begyndte at binde mine sko op.

Langsomt lod jeg blikket køre en omgang i rummet, og jeg lagde mærke til det lille lag af støv, der lå oven på alting. Han havde sikkert ikke været hjemme i en måned, eller mere.

Det måtte godt nok være hårdt at have dette som liv, hele tiden at være på farten, være i gang. Jeg kiggede endnu en gang ind i hvad jeg gættede på var hans soveværelse, og så ham ligge præcis som før. Sikkert bare nyde stilheden.

Det gik med et op for mig, hvor meget jeg respekterede ham, ja dem alle sammen.

At være i gang sådan måtte kræve en hel masse af en, og nu havde han ikke engang Dani mere. En underlig følelse af sorg ramte mig, og jeg skyndte mig at gå ind til Liam og ligge mig i sengen ved siden af ham.

 

”Godt at være hjemme igen?” spurgte jeg ham henkastet idet jeg smed mig i sengen ved hans side.

”Mh-hm” mumlede han med hovedet ned i puden.

”Kan jeg godt forstå, det må også være hårdt at være så meget væk” begyndte jeg, men stoppede så mig selv. ”Er du okay Liam?”

Han vendte sig om i sengen, så jeg kunne se hans ansigt.

”Ja, jeg er okay” sagde han med et smil, og satte sig så op.

”Hey Liam, vent lige!” kaldte jeg på ham, da han nu var sprunget op af sengen og var på vej ud i stuen. Han vendte sig om og kiggede afventende på mig. Hans hår, der lige så stille var ved at grå ud igen lå rodet over hans pande, han skulle også snart barbere sig. Men som han stod der så han perfekt ud.

”Jeg vil bare være sikker på, at du ved at du kan sige det, hvis der er noget du har brug for at snakke om” sagde jeg gennemtrængende, og rejste mig fra sengen.

”Tak Val, men jeg har det ærligtalt helt fint” sagde han, og vendte ryggen til mig. Han havde en stram, hvis T-shirt på, der gav mig frit udsyn til hans rygmuskler, der bevægede sig i takt med at han gik. Jeg stoppede op og lagde hovedet på skrå. Betragtede ham lidt mere

Han vendte sig om og kiggede efter mig.

”Kom nu Val, lad os pakke ud” sagde han og smilede træt til mig.

Jeg nikkede og småløb efter ham.

Hvorfor havde jeg aldrig tænkt på, hvor godt han egentlig så ud?

 

***

 

”Er du virkelig sikker på, at det er en god idé?” spurgte jeg Liam med rynkede øjenbryn. Vi sad i bilen på vej til svømmehallen, som Liam af en eller anden grund havde insisteret på, at vi skulle besøge.

”Ja, seriøst du vil elske det” sagde han indtrængende og smilede til mig.

”En svømmehal, det er jo kun for små børn” beklagede jeg mig.

Det var tre dage siden vi var taget hjem til Liam, og vi havde haft et så sjovt. De sidste par dage var gået med at Liam sov det meste af tiden, og de få øjeblikke hvor han var vågen afprøvede jeg mine madlavningsevner på et par opskrifter Sarah havde lært mig at lave. I går aftes havde Liams bedste ven Andy været på besøg. Jeg have tilbudt Liam at smutte for aftenen, da jeg havde det lidt dårligt med hele tiden at være der, jeg var bange for, at jeg kom i vejen for Liams planer, men han havde forsikret mig for, at det ikke var noget problem. Jeg havde jo også mødt Andy før, det ville bare blive hyggeligt. Hvilket det også havde været. Vi havde spist lækker mad, som Liam og jeg havde lavet i fællesskab, jeg havde tænkt mig at blive Sarahs nye assistent når touren begyndte igen, ellers havde vi bare grinet og snakket hele aftenen. Andy var virkelig sjov.

Og i morges da jeg vågnede havde Liam været i gang med at pakke badetøj og meddelte mig at vi skulle i svømmehallen.

”Og hvad så, jeg elsker at svømme” sagde Liam med et grin, og drejede fra ved svømmehallens parkeringsplads.

Vi steg ud af bilen, og gik ind i den store bygning. Lugtens af klor var det første der ramte mig, da jeg trådte ind af dørene. Det var simpelthen hundrede år siden jeg havde været i svømmehallen. Da vi kom længere ind kunne vi høre børneskrig og plask på den anden side af muren.

”Vi mødes bare derinde” sagde Liam med et glimt i øjet og forsvandt ind i drengenes omklædningsrum.

Da jeg åbnede døren ind til pigernes omklædningsrum blev jeg mødt af fem sæt store bare numser, der vraltede ud mod bruserne. Man kunne rigtigt se fedtet hoppe op og ned over der hele på dem, hænge i lag. Det var derfor jeg hadede svømmehaller.

Jeg listede hen og tog det første skab jeg så. Jeg klædte mig hurtigt af og smuttede ud i badet.

Da jeg var færdig fulgte jeg efter lydene og endte til sidst ved den dør, der førte ud til svømmehallen.

Jeg trådte ud i et stort åbent rum med vand og glade mennesker overalt. Jeg scannede rummet efter Liam og nåede lige at fange hans forfærdede ansigt før han hoppede ned fra en høj vippe.

Jeg vinkede forundret til ham og gik over mod kanten.

”Valerie, hvad… øh, har du gang i?” hviskede han til mig og trak mig væk fra bassinnet, hvor folk også gloede lidt på mig.

”Hvad mener du?” spurgte jeg ham lettere nervøst.

”Du har ikke noget tøj på” grinte han, da han opdagede at jeg ikke selv var klar over det.

”Hvad?!” skreg jeg og så ned af mig selv. Jeg skyndte mig at dække mine bryster til med den ene hånd og skridtet med den anden.

”Det er ikke godt det her, åh gud, åh gud” gentog jeg for mig selv og kunne mærke svedperlerne samle sig ved hårgrænsen.

”Haha Val, forhelvede da” fnes han og kiggede sig over skulderen, hvor en flok teenagedrenge stod og stirrede lidt. Lidt meget.

”Hvad gør jeg Liam, serisøt, åh gud” hviskede jeg desperat og mærkede tårerne presse på.

”Ej søde, ikke græd, ikke græd” grinte han af mig, og aede mig på håret.

”De kigger på mig” sagde jeg og vred mig utilpas.

Sekundet efter mærkede jeg Liams hud mod min og blev med et meget bevidst om hans muskelmasse og utrolig bløde hud.

”Nu kan de intet se længere” hviskede han mig i øret.

Vi stod op af væggen, Liam lænet op af nøgne mig, og mig mod væggen. Midt i en svømmehal.

Hvis man tænkte over det var det egentlig en ret akavet situation jeg befandt mig i, men som jeg stod her sammen med Liam glemte jeg det hele. Jeg glemte de stirrende teenagere, numsedamerne og alle de små unger, der larmede så jeg fik hovedpine. Jeg tænkte kun på vores to, næsten, nøgne kroppe mod hinanden, og hvordan vores åndedrag fulgtes ad.

”Øh, undskyld, øh” lød det usikkert bag ved Liam. Jeg fjernede blikket fra hans og fik øje på en ung pige iført livredderdragt, der prøvende prikkede Liam på ryggen.

”I-I-I bliver altså nødt til at forlade svømmehallen, hvis I skal… øh…”stammede hun.

”Jeg ville vende mig om, hvis jeg kunne” startede Liam ud og fik mig til at grine, ”men min veninde glemte at tage sit badetøj på, så jeg dækker bare for hende” grinede han også selv, og drejede hovedet mod den unge pige.

”Åh gud” udstødte hun kort, og snublede et skridt bagud. Det var jo selveste Liam Payne.

”Jeg skal nok gå nu” sagde jeg med et smil, og bevægede mig langs væggen hen til døren til damernes omklædningsrum, hvorefter jeg sendte hende et undskyldende smil og smuttede ind.

 

Næste gang jeg trådte ud af døren havde jeg heldigvis husket at tage bikini på. Jeg fandt Liam i det dybe bassin, hvor han svømmede baner. Han havde virkelig også bare den der svømmerkrop.

Jeg satte mig på kanten og dyppede fødderne i vandet. Det var virkelig koldt.

Jeg sad der og pjaskede lidt for mig selv et stykke tid før Liam opdagede mig og svømmede hen til mig.

”Hop i” kommanderede han mig.

”Det er jo pisse koldt” protesterede jeg, men han var ligeglad. Han tog bare fat i min arm og dykkede ned, så jeg blev trukket med.

”Ej Liaaaaam!” hylede jeg op, da jeg ramte det kolde vand.

”Hvad? Du skal da i, kom så!” grinte han og dykkede under vandet igen og svømmede væk fra mig. Jeg fulgte efter ham, men kunne straks mærke at jeg ikke havde svømmet i mange år. Jeg endte med noget, der mindede om hundesvømning, hvorefter Liam fiskede mig op af vandet og anbragte mig i det lave bassin.

”Jeg lader dig ikke svømme rundt sådan der” sagde han bestemt og begyndte at lære mig nogle svømmetag, og efter at have pjasket lidt rundt kom det hele lige så stille tilbage til mig, og snart svømmede vi rundt som delfiner ude på det dybe. Jeg elskede det. Mit indre legebarn.

 

”Okay Liam, nu er det altså det varme bassin” sagde jeg til ham med klaprende tænder, efter hvad der føltes som timer af svømmen rundt i det kolde.

”Ja, ja” sagde han og hoppede op på bredden. Der havde ikke rigtigt været nogen henne ved ham i dag. Jo, nogle små piger og den slags, og folk havde da også kigget lidt ekstra efter ham, men de havde været meget søde til at acceptere hans privatliv, hvilket jeg var meget overrasket over.

”Ej Val, her er altså virkelig kvalmt” udstødte Liam, da vi trådte ind i det varme bassin, hvor mødre og babyer fyldte næsten det hele.

”Kom nu, har brug for at blive tøet op” sagde jeg bedende og vadede ud i vandet. Bassinnet var besat med små brune sten, så det lignede noget fra en bjergsø eller sådan noget. Fordi det var ment til børn var der ikke særlig dybt, så jeg satte mig hen i et hjørne og lænede mig op af kanten. Lidt efter kom Liam hen til mig og slog sig ned.

”Hvad så? Denne her svømmehalstur, er da ikke så slem vel?”

”Nej, slet ikke, det er faktisk vildt hyggeligt” sagde jeg med et smil, og begyndte at pille ved de mange sten.

”Det er også vildt fancy med det her bjerg-halløj” tilføjede jeg begejstret, og rakte ud efter en stor brun sten, der lå på bunden. ”Se for eksempel denne her store-” mere nåede jeg ikke at sige, før jeg tog fat om det jeg havde troede var en sten, og to sekunder efter sad med hundrede stykker sten.

Jeg udstødte et skrig og trak hånden til mig.

”Ad, ad, ad, ad, hvad fanden var det?” hylede jeg op.

Liam lænede sig ind over mig, og skreg derefter af grin: ”det er en babylort Valerie, for helvede hvor er du uheldig i dag!”

Alle mødrene kiggede op på os idet vi sagde det, og fik så meget travlt med at komme op af bassinnet.

”Fy for fanden” bandede jeg, og skyndte mig også op, da det gik op for mig, at vi badede i lortevand.

Wow, det var da godt nok det klammeste jeg nogensinde havde prøvet. 

_______________________________________________________

Undskyld, undskyld, undskyld for ikke at have opdateret i evigheder, men har bare haft sååå travlt (bla. med at få FUCKING ONE DIRECTION BILLETTER TIL 16. JUNI OMG OMG OMG). 

Men her er endnu et kapitel (finally) og jeg har simpelthen forvirret mig selv, ved ikke hvem jeg shipper mest, Halerie eller Viam, åh! Har også bare så ondt af Harry... 

Hvem er I mest til? 

Har i forøvrigt set min ask me som jeg har lavet med xxjuliexx? I kan se den under mine mumbles :) 

Hvis I for eftertiden vil have beskeder om ting jeg laver så bliv fan af mig (elsker det ord haha).

Sorry for lang besked, det er bare så lang tid siden.. 

 

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...