Hate That I Love You - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Igang
19-årige Sarah Valerie Walker har ikke aldrig haft et nemt liv, med en stedfar der ikke behandler hende ordneligt og en mor, der er for blind til at opdage noget. Da hun en dag får tilbudt at tage med One Direction på tour, for at blive stylistassistent, ser hun straks chancen for at komme væk fra den forfærdelige tilværelse hun indtil nu har levet i.
Da hun møder drengene forelsker hun sig straks i deres venskab, og bliver helt overvældet over, at de inviterer hende med ind og behandler hende som en hver anden pige.
Men der er noget der ikke stemmer omkring Valerie, hun kan ikke finde ud af at sætte hår, lægge makeup eller noget som helst andet, og hun virker i det hele taget ret malplaceret i hele denne situation.
Samtidig med, at touren skrider frem, og spørgsmålet om hendes gøren på den hænger alle over hovedet, begynder hun lige så stille at udvikle lidt mere end venskabelige følelser for en, måske to, af drengene.

68Likes
104Kommentarer
4140Visninger
AA

9. 7. Not Being Okay, Larry and a Bleeding Nose

 

Valeries synsvinkel:

 

Næste morgen kunne jeg ikke rejse mig fra sengen. Selvom der var blevet banket på min dør op til flere gange, og jeg havde hørt Lous bekymrede stemme ude fra for over ti minutter siden, så havde jeg ikke rejst mig, ikke rykket mig ud af flækken. Jeg var som limet fast til sengen.

Nattens begivenheder stod stjerneklart i min bevidsthed, og jeg vidste ikke hvordan jeg nogensinde ville kunne kigge Harry i øjnene igen. Jeg havde været forfærdelig.

”Valerie, vi kører om et kvarter, hvis du vil med os til Newcastle, så må du vidst heller stå op nu” lød det denne gang fra Paul. Hvor pinligt.

Nedtrygt og udmattet slog jeg dynen til side og blev lammet af den kolde luft, hvorfor kunne jeg ikke bare få lov til at ligge lidt længere, suk.

Jeg satte mig langsomt op, og lod mine tær strejfe det, heldigvis tæppebelagte, gulv.

Jeg orkede ikke at gøre noget ud af mig selv, jeg tog bare en hoodie over hovedet og et par jeans og så var jeg kørende. Jeg begyndte at samle mine sager sammen og pakke dem ned i min taske, jeg havde fået rodet det hele godt ud i går aftes, da jeg skulle gøre mig klar. Til at møde Harry. Åh Gud.

Jeg trissede ud på badeværelset for at hente min toilettaske og kom ved et uheld til at kigge mig i spejlet. Synet der ramte mig fik natten til at flyde forbi mig, og jeg huskede mig selv ligge opløst i tåre og hulke ned i puden, med mascaraen løbende ned af kinderne. Hvilket resulterede i, at jeg nu lignede en stofmisbruger, der ikke har fået sit narkotika i flere dage.

Lynhurtigt smed jeg noget koldt vand i ansigtet, og vaskede de sidste rester af natten væk, så jeg til sidst bare var kridhvid i hovedet, og lignede en, der havde høj feber.

”Val, er du okay derinde?” lød en velkendte stemme lavt, som blev den hvisket gennem nøglehullet. Hans stemme fik alle hårene til at rejse sig på mine arme, og det løb mig koldt ned af ryggen.

Kunne han ikke være ligeglad med en som mig? Kunne han ikke bare for én gangs skyld opføre sig som alle de andre røvhuller jeg havde kendt, og ikke være så skide sød og fantastisk? Det ville gøre det meget lettere at holde sig fra ham.

Jeg lod være med at svare Harry, og satte mig bare på sengen og ventede til han var forsvundet, så slog jeg hætten op og baksede mig ud af døren.

Der var næsten ingen tilbage ude på gangen, alle var vel forsvundet ned i tour busserne. Der var kun mig, og en lidt for lykkelig rengøringskone, der diskret kiggede på mig ud af øjenkrogen. Hvis man alligevel havde sådan et trist job, så var det da forståeligt nok, at man hellere ville gøre rent efter kendte end normale mennesker.

”Åh Valerie, der var du!” sagde Lou, der lige var kommet ud af elevatoren, lykkeligt til mig. Hun havde Lux på armen, men trak mig alligevel ind til et knus.

”Er du okay?” spurgte hun mig bekymret, da hun kom tæt nok på til at se mit hvide ansigt og ophovnede øjne.

”Ja, jeg er okay” sagde jeg roligt, og begyndte at gå hen mod elevatoren, ”venter de alle på mig?”

”Er du sikker, for du kan altså altid komme til mig” sagde hun og ignorerede mit forsøg på et skifte emne.

”Det ved jeg Lou, men jeg er okay, har det fint” mumlede jeg afvigende og trykkede knappen til elevatoren ind.

”Valeie” sagde Lux sødt, og lagde sin lille hånd på min kind. Det var som om Lou havde taget hende med, for at få mig til at spytte ud.

”Hej Luxi” sagde jeg, og lagde min kolde hånd oven på hende varme.

Elevatoren åbnede sig og vi trådte ind i stilhed, stadig med min hånd på Lux’ og Lou, der bekymret undersøgte mit ansigt.

”Helt seriøst Lou, jeg har det altså fint” sagde jeg bestemt og undrede mig over styrken i min stemme. Men det virkede, for hun opgav og begyndte at snakke om noget andet.

Jeg fulgte, tilfreds over bare at få lov til at lytte til hendes hverdagssnak, med ud af hotellet og ind i den første tour bus, hvor alle, som forventet, sad og ventede på mig.

”Hally!” udbrød Lux lykkeligt, og blev sat ned af sin mor, så hun kunne løbe ind i favnen på Harry, der kiggede direkte på mig.

”Je-jeg har glemt, at jeg, øh, den anden bus… Undskyld” hviskede jeg så lavt, at det nok egentlig kun var mig selv, der kunne høre det, før jeg sprang ud af bussen, og spurtede over i den anden bus, i sikkerhed for Harry og alle mine overvældende følelser.

 

Da bussen lukkede dørene og gassede op kunne jeg endelig slappe af. Nu havde jeg det næste lange stykke tid for mig selv, så kunne jeg tænke, udtænke en plan for hvordan jeg skulle klare at undgå Harry de næste mange måneder. Wow det lød ambitiøst.

 

”Hey, Valerie” lød Liams stemme bagfra. Jeg vendte mig om, og stødte næsten ind i ham.

”Hej Liam” sagde jeg usikkert, og smilede genert til ham. Hvorfor denne pludselige tilbageholdehed?

”Er du okay? Vi kunne ikke-” jeg afbrød ham midt i hans sætning.

”Jeg vil helst ikke snakke om det, okay?” sagde jeg kort for hovedet og sendte ham et bedende blik.

”Okay” sagde han og nikkede, ”det behøver vi heller ikke” sagde han roligt, og gjorde tegn til at jeg skulle følge med ham ned igennem bussen, hvor vi til sidst slog os til Niall og Josh, der sad foran et kort over UK.

”Vi har fundet vores gamle kort frem, og er ved at tegne den nye tour ind” sagde Liam med et grin, ”men vi er ikke så gode til geografi.”

Jeg slog en lille latter op, ”bare vent til I kommer til Europa og USA, ja Australien, det er da først der, at det bliver rigtig svært” sagde jeg, og betragtede deres arbejde.

”Ja, jeg fik krydset Dublin af” sagde Niall stolt og pegede på Irland.

”Dygtig du er” roste jeg ham, ”hvad med Glasgow og O2, de burde også være lette nok at finde.”

”Jeg har O2, vi er jo ikke dumme vel” grinte Josh, og pegede på den store røde klat, der var tegnet oven i London.

”Det er altså ikke sikkert, at jeg er meget bedre end jer” sagde jeg med et smil, og kiggede rundt på dem, der allerede, efter min opfordring, var i gang med at indtegne Glasgow.

”Jeg laver noget te, er der nogen der skal have noget med?” spurgte jeg dem og gik op til køkkenet, for at koge noget vand i elkedelen.

”Ja tak!” lød dem fra dem alle tre.

 

Da vi samme dag ankom til Newcastle holdte jeg mig til Liam og Niall, men min plan var ikke skudsikker, for efter kort tid sluttede de sig til Zayn og Harry, der var ved at tjekke arenaen ud.

Harry nåede lige præcis at se mig før jeg smuttede væk fra dem, så før han kunne nå at sige noget til mig skyndte jeg mig hen til Sally for at blive sat i gang med noget.

Jeg kunne virkelig ikke se, hvordan dette kunne fortsætte helt til jul. Men det blev det nødt til. Det var min eneste mulighed for ikke at gøre noget dumt.

Jeg var kommet til den konklusion, at jeg ikke ville kunne holde mig fra ham, hvis han fik mig alene på tomandshånd, jeg vil overgive mig til mine følelser, hvilket var det jeg mindst havde brug for lige nu, jeg havde brug for at beholde mit job.

Så derfor skulle jeg holde mig fra Harry.

 

***

 

Hver mulighed han så, tog han. Hver gang jeg ikke snakkede med nogen var han der, hver gang vi fik øjenkontakt gjorde han tegn til at jeg skulle komme med ham, men jeg slog blot blikket ned.

Jeg begyndte altid at lave noget, hvilket var svært, da jeg ikke rigtigt havde noget at lave her. Jeg endte med at hjælpe Sarah med maden, jeg hjalp med at sætte scenen op og jeg forsøgte mig med håret en sidste gang i mit liv. Tanken om at jeg ikke hørte til her, blev ved med at hjemsøge mig, selv i mine drømme. Før havde mit venskab med drengene, især med Harry, overskygget det, men nu, hvor jeg ikke havde ham mere begyndte jeg igen at tvivle på, om jeg nærmere var en klods om benet end en hjælpende hånd for alle backstage, der hver især havde sit at se til. Det var jo derfor de var blevet ansat.

Men selvom jeg lavede noget prøvede han stadig at komme til at snakke med mig, så jeg begyndte også hele tiden at være sammen med nogen. Den tid jeg før havde brugt på at betragte dem i fra et stille hjørne, blev jeg nu nødt til at bruge på smalltalk med en eller anden fra crewet.

Mit problem var bare, at jeg var den eneste pige på min alder, der var med på touren, så selvom der var mange søde og venlige mennesker med, så var de eneste som jeg rigtigt klikkede med faktisk drengene, da vi var samme alder, og selvfølgelig Lou, der havde været der for mig fra starten.

Så jeg blev ved med at hænge ud med dem, bare uden at være alene sammen med Harry.

Jeg kunne ikke undgå ham fuldstændig, og jeg vidste også, at han ikke ville konfrontere mig med den nat jeg løb væk fra ham, hvis vi ikke var alene. Så jeg lod som ingenting når de andre drenge var der, og ellers holdt jeg mig for det meste til Liam, der havde været utrolig sød ved mig her på det sidste. Han havde virkelig taget sig af mig og muntret mig op.

 

”Liam, her! Spil til mig!” skreg jeg fra den ene ende af arenaen til den anden, hvor Liam stod og jonglerede med fodbolden.

”Er du klar Val, jeg ligger den til hoved!” råbte han tilbage og undslap en kær lille latter, som jeg vidste fik hele hans ansigt til at trække sig sammen i en masse smilerynker, dog kunne jeg ikke se det på den lange afstand, men jeg havde set det nok gange til at kunne forestille mig det.

Han skød bolten af sted over alle stolerækkerne, og jeg sprang op for at modtage den med hovedet, men endte med at få den klasket direkte ind i ansigtet, så jeg væltede bagover og faldt direkte ned i gulvet.

Jeg hørte et latterhyl fra den anden ende af arenaen og satte mig langsomt op, for at se Liam falde sammen på gulvet af grin. Jeg lagde også mærke til Ben Winston, der stod lidt derfra og filmede på Liam, der slog sig på maven af latter og råbte: ”er du okay Val?” hvorefter han sagde et eller andet til kameraet og begyndte at løbe hen imod mig.

”Skal det kamera virkelig fange hver eneste dumme ting jeg laver?” beklagede jeg mig, og blev hjulpet på benene af en stadig grinende Liam.

”Det er dit lod Val, du kunne bare lade være med at være så klodset” sagde han med et smil.

”Ha, ha, ha” grinte jeg sarkastisk.

”Oh, Val, du har fået næseblod” sagde han lige pludselig.

Jeg tog en finger op til næsen og rigtigt nok, da jeg tog den ned igen var den dækket af blod.

”For helvede Liam, se nu hvad du har gjort!” hylede jeg dramatisk op, men kunne dog ikke lade være med at grine, det var da også bare typisk mig.

”Undskyld Val, undskyld” sagde han hurtigt, ”hovedet tilbage” beordrede han mig, og tog min hånd. ”Nu fører jeg dig ud til Sarah, hun har noget køkkenrulle, det er bare vigtigt at du holde hovedet tilbage, så du ikke drypper blod ned på dit tøj.”

”Ja, ja, bare få det til at stoppe” grinede jeg, hvilket var det dummeste jeg kunne gøre, da det fik blodet til at sprutte ud over det hele.

”Ikke grin Val” grinte Liam opgivende, og førte mig ud forbi alle de andre.

”Du ramte vidst en blodåre Payne” fnes jeg videre, da jeg ikke kunne lade være, blodet løb ned over hagen på mig og ned på min uheldigvis hvide T-shirt.

”Hold nu mund Val, bare skynd dig” sagde Liam utålmodigt og endte med at løfte mig op i hans stærke arme og løbe med mig ud i køkkenet. Jeg kunne ikke holde latteren inde, da jeg så hvordan alle bare stirrede måbende efter os, som vi løb der, Liam med mig i armene, og mig med blod ud over det hele.

Da vi til sidst kom ud i køkkenet lagde Liam mig på køkkenbordet og stoppede et stykke køkkenrulle op i hver næsebord på mig.

”Don’t move!” sagde han bestemt og fik mig til at sværge på, at jeg ville blive liggende til jeg var hundrede procent sikker på, at det var stoppet med at bløde.

”Hvad fuck skal jeg lave imellem tiden?” beklagede jeg mig.

”Det ved jeg ikke, kan du ikke spille på din mobil eller noget?” spurgte han mig.

”Lad mig sige det på denne måde, Snake er det vildeste spil jeg kommer til at spille så” sagde jeg og rystede op hovedet, ”må jeg ikke låne din?”

Han så ud som om han overvejede det et øjeblik, men stak så hånden i lommen og rakte mig sin dyrebare IPhone 5.

”Mange tak Liam” sagde jeg artigt, og låste den op.

”Jeg bliver nødt til at smutte nu, men jeg kommer og henter den snart igen” sagde han, og sendte mig et strengt blik.

”Ja, ja far” vrængede jeg af ham, og begyndte at undersøge hans apps.

Jeg faldt over twitterikonet og kunne ikke lade være med at trykke på det. Jeg havde faktisk altid tænkt over hvordan twitter fungerede for kendte mennesker. Var det specielt designet til kendte, så deres mentions ikke eksploderede eller så det bare ud som hos alle andre?

Jeg gik på opdagelse i appen, og kunne ikke dy mig for at skrive et tweet eller to.

 

”Hvad fuck er det du laver Val?” lød det kort efter fra døren, jeg satte mig forskrækket op og så Liam og Louis komme løbende ind i køkkenet til mig.

”Hvordan er det dog du ser ud?” udbrød Louis forskrækket, men fik tydeligvis øje på køkkenrullen i mine næsebord kort efter og flækkede af grin.

”Det ligner at du er blevet banket Val, du har blod over det hele, selv i håret” grinede han, og fik mig til at tage mig til håret, som sandt nok var stift af blod.

”Ad, ad, ad, jeg skal i bad nu!” hvinede jeg og sprang ned fra bordet.

”Vent lige der unge dame” kommanderede Liam, ”hvad har du lavet på min Twitter?”

”Ups” sagde jeg uskyldigt og bakkede væk fra ham.

I love boobies” sagde han mistroisk og kiggede udspekuleret på mig.

”Jamen er det ikke rigtigt?” grinede jeg og smilede stadig uskyldigt til ham.

Rihanna suck my cock, jeg mener, hvad fuck har du lavet Val?” grinte han og rev hans mobil ud af hånden på mig.

”Undskyld” grinede jeg, ”men seriøst, det er sgu da sjovt, tænk hvis hun svarer dig!”

Louis_Tomlinson loves dicks, hvorfor mig?” spurgte Louis forvirret.

”Gengæld for sidste uge” sagde jeg kækt og blinkede til ham.

”Oh my god Val” sagde han og rystede på hovedet over hvor barnlig jeg var. Jeg grinede blot over hvor sjov jeg selv syntes jeg var.

”Ej Tommo, tjek lige det her” lød det fra Liam, der sad med sin mobil og sikkert var ved at rydde op efter mit rod.

”Hvad så?” spurgte Louis og kiggede ham over skulderen. ”For fanden da” mumlede han målløst.

”Hvad sker der?” spurgte jeg bekymret, da begge drenge stadig kiggede på Liams mobil.

”Prøv og kom at se, hvad der trender” sagde Liam.

”Hashtag Larry is real” sagde Louis hånligt og udstødte en bitter latter, ”det var da utroligt.”

”Hvem er Larry?” spurgte jeg dem forvirret. Jeg havde aldrig hørt om ham, eller den, eller hvad det nu var før.

”Ha, ha, hvordan kan det ske?” grinte Louis og ryster på hovedet, ”det var dit tweet der udløste det hele” grinte han højt og tiltrak sig nu også Zayns opmærksomhed, idet han gik forbi køkkenet.

”Valerie?” sagde han og så forskrækket på mig.

”Liam skød en boldt i hovedet på mig, næseblod” forklarede jeg kort og fik et smil frem på hans læber.

”Valerie syntes at det kunne være sjovt at tage Liams mobil og tweete lidt fra den” begyndte Louis at forklare Zayn.

”Nåh ja, det så jeg godt” grinte han, og rakte mig en high five.

”Men det har åbenbart fået alle til at skrive noget om en eller andet Larry-fyr” overtog jeg og rystede uforstående på hovedet.

Zayn udstødte en højlydt latter og klappede grinende Louis på ryggen.

”Hold kæft mand” grinte han, ”din stakkel”.

”Ej seriøst, en eller andet fortæl mig hvad Larry er, hvorfor er det så sjovt?” forlangte jeg at vide.

”Larry er Harry og Louis’ couplename, fordi de ifølge en gruppe af vores fans er kærester eller forelskede i hinanden eller what ever” forklarede Zayn mig grinende, og fik et smil frem hos mig.

Fuck hvor genialt.

Det var mig, der havde fået dem til at gå amok ved at tweete det med Louis.

Hold kæft mand.

Jeg kunne ikke lade være med at grine, det var simpelthen for åndssvagt.

”Undskyld Louis, jeg vidste ikke, at der var noget der hed Larry, og at folk troede at dig og Harry…” jeg kunne næsten ikke få mig selv til at sige det, ”var kærester” afsluttede jeg med et halvkvalt grin.

”Det er okay Val, jeg forstår bare at ikke, at du ikke har lagt mærke til dem mange sultne blikke Harry og jeg sender hinanden” sagde han og blinkede til Harry, der også var kommet til.

Jeg rystede på hovedet af dem, og hoppede over til Liam.

”Undskyld, at jeg tog din mobil, jeg håber ikke at management dræber dig” sagde jeg og klappede ham på hovedet.

”Det er okay Val, når det kommer til stykket er det jo nok alligevel dig de vælger at dræbe” smilede han muntert til mig og tilføjede så, ”men smut så i bad, du ligner lort.”

Mit klap på hans hoved blev til et slag, hvorefter jeg hurtigt smuttede ud af køkkenet for at tage et bad, så jeg kunne få alt det her blod af mig. 

_____________________________________________

Hvad så, tror I at Valerie kan holde sig fra Harry? Er hun stærk nok til det, eller har hun brug for hjælp fra en anden? 

Kommenter endelig! 

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...