Hate That I Love You - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 aug. 2013
  • Opdateret: 21 okt. 2013
  • Status: Igang
19-årige Sarah Valerie Walker har ikke aldrig haft et nemt liv, med en stedfar der ikke behandler hende ordneligt og en mor, der er for blind til at opdage noget. Da hun en dag får tilbudt at tage med One Direction på tour, for at blive stylistassistent, ser hun straks chancen for at komme væk fra den forfærdelige tilværelse hun indtil nu har levet i.
Da hun møder drengene forelsker hun sig straks i deres venskab, og bliver helt overvældet over, at de inviterer hende med ind og behandler hende som en hver anden pige.
Men der er noget der ikke stemmer omkring Valerie, hun kan ikke finde ud af at sætte hår, lægge makeup eller noget som helst andet, og hun virker i det hele taget ret malplaceret i hele denne situation.
Samtidig med, at touren skrider frem, og spørgsmålet om hendes gøren på den hænger alle over hovedet, begynder hun lige så stille at udvikle lidt mere end venskabelige følelser for en, måske to, af drengene.

68Likes
104Kommentarer
4140Visninger
AA

8. 6. Living the Dream, Purple Lights and a Stupid Model

 

Valeries synsvinkel:

 

”Valerie, I need an opinion!” lød det desperat fra Liam, der stod og drejede rundt som en anden pige foran spejlet. Han havde en underlig grå jakke uden over en hvid T-shirt med peacetegnet på.

”Hmm, prøv uden jakken” sagde jeg og nikkede, ”ja, uden jakken er klart bedre.”

Han havde taget jakken af nu, og det så meget bedre ud, på den måde kunne han også vise sine veltrænede overarme frem.

”Tak” sagde han med et smil og smed jakken i en bunke bag ham, hvor alt det andet tøj, som var blevet prøvet på også var smidt, hvorefter han gav mig et hurtigt kram og fløj videre til det næste stativ med tøj.

”Valerie, vil du ikke lige bære det her ud på bordet?” kaldte Sarah bagved mig, hvor hun stod med favnen fuld af mad.

”Jo, selvfølgelig!” råbte jeg tilbage og skyndte mig hen for at overtage maden før hun tabte den.

”Tak min skat” sagde hun moderligt og gav mig et kys på kinden, før hun vimsede hen til ovnen, hvor uret gjorde hende opmærksom på, at bollerne skulle ud.

Jeg fik med lidt besvær stablet maden på et stort bord, der stod i midten af den store hal bag scenen, før jeg igen hørte mit navn blive kaldt.

Askepot, Askepot!

Man kunne ikke sige, at jeg var til besvær længere, jeg var faktisk for de meste i gang med at lave noget, men halvdelen af tiden var det andres opgaver, som de ikke selv havde tid til, eller orkede, jeg ved ikke… Jeg var i det mindste i gang.

Det var ikke så tit, at jeg hjalp Lou længere, jo, jeg kunne godt hjælpe med at vælge tøj, og sige om håret sad godt, men jeg tror vidst, at folk havde opgivet at få mig til at sætte hår og lægge makeup. Nogen gange tænkte jeg på, hvad jeg dog skulle gøre når denne tour sluttede, hvad skulle der så blive af mig?

Jeg var ikke uddannet til noget som helst, jeg havde ikke penge til at tage på college, hvad fanden skulle jeg egentlig gøre? Skulle jeg blive en af de der kassedamer, hvis liv ikke gik ud på andet end at bippe varer ind? Tanken var simpelthen for deprimerende til at overskue, så for det meste undgik jeg den, prøvede på at leve i nuet, jeg mener, hvem vidste hvad fremtiden ville bringe, det kunne jo være, at jeg var heldig igen, og kunne komme ind på en uddannelse, få et godt liv. Selvom den sociale arv selvfølgelig havde sit at sige, så var det da ikke for sent at rive sig løs fra den, var det? Jeg havde jo allerede forladt derhjemme, hvilket var det første skridt til et bedre liv, som jeg også allerede havde fået, eller måske var dette mere som et slags plaster på såret, lidt til at holde mig på benene og sikre sig, at jeg ikke gik hullet ud i den barske virkelighed, at jeg var hel, og elsket.

”Val!” jeg havde helt glemt, at der var brug for mig. Jeg vendte mig om og så Paul kalde på mig. Jeg småløb hen til ham, ”til tjeneste sir” sagde jeg og gjorde honnør.

Han smilede og undslap et lille grin, ”jeg har en opgave til dig, en meget vigtig opgave, og svær, yderst svær, hvem ved, måske endda farlig” sagde han hemmelighedsfuldt.

”Hvad så?” spurgte jeg nysgerrigt.

”Find Louis og Zayn, de er blevet væk, har ikke set dem i snart en time nu” klukkede han og vendte sig mod en vagt, der også grinede svagt, ”de har et interview om 10 minutter” tilføjede han så.

Jeg burde have set den komme, jeg havde sjovt nok heller ikke hørt deres høje råb hele formiddagen.

”Vi har et spor at gå efter, golfvognen mangler” sagde han kort og klappede mig på skulderen, og skyndte sig så væk.

Nu hang opgaven på mig.

Hvor stor var denne her arena egentlig? Stor nok til, at de kunne gemme sige, eller skulle jeg lede et andet sted?

Jeg begyndte at gå mod selve arenaen, hvor showet skulle afholdes i aften. Da jeg kom der ud kunne jeg høre latter. Jeg sukkede, jeg gættede ikke på, at Paul havde ledt særlig grundigt efter dem.

”Hallo, drenge!” skreg jeg, og hørte et højt sick mate et sted i salen. Jeg gik længere ud og drejede rundt om mig selv, for at få øje på dem.

Pludselig så jeg golfvognen tromle ned af midtergangen blandt alle stolerækkerne, og smadre alt på sin vej.

”Louis! Zayn!” skreg jeg til dem, og løftede begge arme over hovedet, for at få deres opmærksomhed.

”Pas på Val!” skreg Louis, der sad bag rettet, han ville have kørt ind i mig, hvis jeg ikke var sprunget til side. Bagefter mærkede jeg et strint af iskoldt vand, og fik øje på en gigantisk vandpistol, som Zayn holdte, og ikke tøvede med at skyde på, alle der kom i vejen for dem.

”Pas på derude!” skreg jeg for at advare de andre, da jeg så golfvognen forsvinde ud i backstageområdet. Jeg løb efter dem så hurtigt som jeg kunne, og nåede lige at se Lou blive gennemblødt af Zayns vandpistol, og Harry stikke hovedet ud af et af rummene på gangen, hvorefter han udstødte et glædeshyl og fandt sin mobil frem for at filme det. Typisk ham. Niall kom til syne bag ham, men forsvandt dog hurtigt igen, da drengene kørte ned af gangen og sprøjtede Harry og hans IPhone 5 til.

”Fuck jer!” skreg han efter dem, men de var allerede over alle bjerge.

”Paul, jeg tror at jeg fandt dem” sagde jeg uskyldigt til ham, han var også blevet offer for Zayns vandpistol, eller nærmere vandkanon.

”Godt set Valerie” grinede han, og fortsatte efter dem.

 

***

 

Hende der havde interviewet drengene i morges havde vist sig at være en ung model, eller hun lignede i hvert fald en. Hun var høj, slank, havde tykt, bølget, sort hår og mørkeblå øjne. Hun var vildt smuk. Og det var jeg ikke den eneste, der syntes. Alle backstage havde sendt hende lange blikke når hun gik forbi, og drengene havde nærmest ikke siddet stille, da hun havde interviewet dem, det havde faktisk været helt irriterende at se på. Harry havde flirtet så meget med hende, at vinduerne var dugget til, og Niall havde fniset uafbrudt under hele interviewet.

Bagefter havde hun besluttet sig for at blive og hænge ud med os alle sammen backstage indtil koncerten startede, med invitation fra alle drengene. Hun skulle også til koncerten, sikkert sidde forrest ved siden af Eleanor eller sådan noget.

Hun sad i hvert fald bare i sofaen og snakkede med Harry, hvilket hun havde gjort hele dagen, og jeg havde ikke lyst til at deltage i snakken.

Hun sad rigtig flirtende med sine lange tynde ben, pakket ind i et par skinny jeans, trukket op under sig, så hun lignede den lille havfrue, og med kavalergangen lige oppe i hans ansigt. Hun bed sig også ustoppeligt i læben, jeg mener, havde hun ikke budt hul på den endnu? Jeg håbede at hun begyndte at bløde.

Jeg havde stået og betragtet dem i et stykke tid, jeg ved ikke, jeg kunne i tage øjnene fra hende, især ikke når hun sad der, sammen med Harry.

Det var i aften vi skulle i byen, Harry og jeg, og sikkert også de andre, det var sidste aften i O2, så det skulle fejres. Men lige nu, som jeg stod her og så på dem, så havde jeg slet ikke lyst til det. Jeg havde overhørt Harry og Zayn invitere hende med tidligere i dag. Det havde seriøst ikke været en del af planen.

Hvem troede hun lige, at hun var, sådan at komme vadende her og stjæle sig alles opmærksomhed. Jeg havde brug for Perrie, men hun var taget af sted i går, så hende kunne jeg heller ikke søge hjælp hos. Jeg havde seriøst bare brug for en, der var enig med mig i, at hun ikke var sød, for alle her omkring, det vil sige drengene, elskede hende jo.

 

Der var ikke på lang tid til showstart, da jeg var på vej ud i drengenes omklædningsrum med noget tøj til dem. Lige før jeg åbnede døren hørte jeg dæmpede stemmer derinde fra, og jeg kunne ikke lade være med, at skubbe den på klem, så jeg kunne høre hvad de sagde.

”Det er jo det jeg siger Harry” lød det fra Louis, hvis’ stemme jeg let genkendte.

”Det er jo ikke sikkert Lou” lød Harrys hæse stemme, som jeg også sagtens kunne placere.

”Hun vil have dig, det er tydeligt” hviskede Louis og undslap så et frækt grin. Jeg kunne mærke varmen stige op i mine kinder.

”Og hvordan ved du så det?” spurgte Harry ham mistroisk. Jeg kunne høre dem skramle med noget derude.

”Har du set, hvordan hun har kigget på dig hele dagen?” spurgte han Harry, jeg kunne lige se ham lægge hovedet på skrå over Harrys dumhed. Jeg havde i hvert fald set det.

”Desuden, du plejer ikke at være bleg for at prøve, og du kan heller ikke komme her og sige, at du ikke har flirtet med hende i dag” grinte Louis, og jeg hørte lyden af en pose chips blive åbnet.

”Hvad mener du?” spurgte Harry, og lød nu en smule fornærmet.

”Jeg mener bare, hun er jo pisse flot, du plejer sgu da bare at prøve på at score” sagde Louis som om det var det mest ligegyldige i verden.

”Om hun er, hun er vildt lækker, jeg mener, selvom hun er skide tynd, så har hun altså en røv, der vil noget” sagde Harry drenget, og jeg kunne høre ham lysne lidt mere op. Jeg havde på fornemmelsen at det var nu, jeg skulle lukke døren, hvis jeg ikke ville have brækfornemmelser, for jeg kunne godt regne ud, at de ville fortsætte ud fra dette emne resten af tiden.

Jeg endte med bare at smide tøjet uden for døren og gå udenfor for at få noget luft, der var alligevel ikke nogen, der rigtigt ville mangle mig.

 

***

 

”Val, hey!” jeg hørte Harry kalde på mig bag fra, så jeg drejede rundt, og faldt næsten pladask ind i hans favn. Drengenes show var lige slut, så nu løb de så hurtigt de kunne ud til nogle taxaer, der ventede på dem, klar til at køre dem til hotellet. Det gjaldt om at komme væk så hurtigt som muligt, så fansene ikke nåede at komme ud af arenaen.

”Hvad så?” spurgte jeg ham med et grin, og rettede mig op.

”Klar på at feste i aften?” spurgte han mig, og drejede mig rundt. Jeg fnes og nikkede.

”Godt, jeg henter dig om en halv time” sagde han, og kyssede mig på kinden, før han slap mig, og løb videre.

”Okay” hviskede jeg efter ham, og mærkede igen varmen sprede sig i kinderne. Jeg glædede mig faktisk ret meget til i aften, og hvad så om en eller anden dum model skulle med? Det var da lige meget, jeg skulle nok få det sjovt alligevel.

Med den tanke i hovedet småløb jeg efter drengene, og hoppede ind i en tom taxa. Den kørte mig direkte tilbage til hotellet, hvor jeg nynnende fortsatte op på mit værelse og begyndte at rode min sportstaske igennem for at finde noget tøj, som jeg kunne have på i aften.

Spørgsmålet var bare, hvor fint det skulle være.

Jeg regnede med, at vi skulle på en slags natklub, jeg mener, hvad ellers havde åbent på denne tid? Klokken var jo halv tolv.

Jeg besluttede mig for ikke at tage alt for fint tøj på, heller ikke at jeg havde noget speciel pænt tøj, men jeg havde da to kjoler med mig.

Jeg kiggede på klokken, Harry ville komme om mindre end 20 minutter, så jeg skulle skynde mig.

Hurtigt smed jeg mit gamle tøj i en bunke og hoppede i en sort bomuldskjole, ikke noget specielt, men dog, det ville sikkert være første gang Harry så mig i kjole. Og de andre drenge selvfølgelig, men jeg vidste ikke hvor mange af dem, der kom med. Sikkert Liam og Niall, og måske Louis, men tvivlede lidt på Zayn, han plejede at foretrække at være lidt alene fra tid til anden, især nu hvor Perrie var taget af sted, han havde sikkert kærestesorger, årh.

Da jeg havde fået kjolen på, stod jeg lidt og betragtede mig selv i spejlet. Måske skulle jeg tage noget mere makeup på, måske lidt bronzer?

Jeg rakte ud efter min makeup pung, som efter Lou havde taget et kig på den, nu bonede med sminke og forskellige sager. Hun havde lært mig lidt om, hvad der skulle på, og hvor, og nu nød jeg faktisk at prøve lidt forskelligt af, men det bedste var dog at få lagt sminken og få lavet hår af hende.

Her den anden dag havde jeg kørt i bus sammen med Lou, Kate, Perrie og alle de andre piger på settet, vi havde holdt pigeaften, og havde tvunget alle drengene over i den anden bus. Det havde simpelthen været så hyggeligt, vi havde lavet ansigtsmasker, lagt makeup og alt den slags, jeg havde elsket det. Dengang jeg gik i skole var jeg aldrig blevet inviteret til den slags ting, så det var faktisk min første rigtige ”sleepover”.

Jeg fandt bronzeren frem, og lagde et tyndt lag på mine kindben, så mit ansigt fik en smule mere kant, og jeg sprayede lidt hårspray i mit ellers kedelige flade hår, så det fik lidt volumen. Jeg drejede rundt foran spejlet, og kiggede tilfreds på mig selv indtil jeg pludselig kom i tanke om mine ben.

Hell no.

Jeg havde ikke barberet dem i hundrede år.

Just kill me now.

Jeg kunne simpelthen ikke gå ud sådan her.

Jeg kastede en blik på klokken, Harry ville komme om to minutter. Det kunne jeg godt nå, det blev jeg nødt til at nå.

Jeg kastede mig over min taske og vendte vrangen ud, så alle mine ting faldt ned på sengen, og min skraber kom til syne, derefter løb jeg ud på badeværelset og smed det ene ben op i vasken. Jeg tændte for vandet og fandt håndsæben frem, kom så, kom så.

Jeg ved ikke om det bare var noget jeg forestillede mig, men jeg syntes at jeg kunne høre skridt på gangen. Jeg mærkede sveden samle sig under armene, og satte farten op.

Der blev banket på døren.

”To sekunder, jeg er klar lige om lidt!” skreg jeg panisk, og smed nu det andet ben op i vasken.

Jeg så dørhåndtaget blive drejet ud af øjenkrogen, og sprøjtede endnu mere sæbe ud over mit ben, i håb om, at det ville gå skraberen til at glide lettere.

”Vale-” begyndte Harry, men fik så øje på mig, og udstødte et højt grin.

”Stop så!” beklagede jeg mig og gav ham fingeren.

”Kunne du ikke nå det Val?” klukkede han, og kom ud til mig.

”Jeg troede lige, at jeg var færdig i god tid, men så kiggede jeg ned, og ja…” sukkede jeg, og rødmede for tredje gang i dag.

Harry grinede endnu mere af mig, og satte sig på toilettet mens jeg fik skyllet mine ben rene for sæbe.

 

”Okay, jeg tror at jeg er klar nu” bekendtgjorde jeg efter hurtigt at have smurt mine ben ind i bodylotion og have rettet en sidste gang på håret. Jeg slog døren til badeværelset op, og trådte ud i værelset, hvor Harry sad på sengen. Han piftede af mig, og rejste sig op.

”Wauw” smilede han charmerende og førte mig ud af værelset.

Vi tog elevatoren ned til lobbyen, hvor fire drenge stod og hang. Da elevatoren bippede, og vi kom til syne vendte de sig alle om, en efter en.

Den første til at vende sig var Niall, der var klædt i en mørkeblå t-shirt og et par jeans, stort set det samme, som han plejede at have på, men hans øjne lyste af skær begejstring og glæde.

Den næste i køen var Zayn, der næsten blæste mig bagover med sit ulmende, sexede udtryk i ansigtet, den lille rynke i panden, og det fløjlsagtige hår, der sad i en lille quiff. Han havde en læderjakke på, med en hvid T-shirt inden under, der klæbede sig til brystet af ham. Jeg forstod ikke hvordan det var muligt at se så godt ud.

Liam var iført en sort tanktop, og jeg siger det bare, han burde altid have tanktops på. Den hang perfekt over hans bryst, og hans overarme, hans ryg, alt ved ham tog sig bare godt ud. Altså han kunne jo også bare smide trøjen, det ville jeg da ikke have noget imod.

Louis havde en stor cowboyjakke over sin hvide T-shirt, og han hår sad pænt over panden på ham, og hans ubarberede ansigt smilede stort til mig, og gav mig gåsehud.

Jeg skævede op til Harry, der smilede imod hans brødre. Hans mærke krøller havde revet sig løs fra den omgang voks de havde fået for noget tid siden, og så nu meget pænere ud på en skødesløs måde. Han så virkelig også bare godt ud, det var helt sindssygt. Lige pludselig var jeg slet ikke tilfreds med mit udseende som før, da jeg drejede rundt foran spejlet. Jeg følte mig virkelig dem underlegen.

”Hold da op Val” nikkede Louis anerkende, og fik mig til at smile en smule.

”Hvor ser du godt ud” istemte Liam, og med et løftede mit humør sig en tak.

Seriøst, drenge vidste ikke, hvor meget et enkelt kompliment kunne gøre for en pige.

”I lige måde for helvede” sagde jeg og følte mig pludselig klar på fest.

Det skulle blive den fedeste nat.

 

Nogle tourmænd kørte os derud i en stor truck og satte os af. Vi blev lukket ind af V.I.P. indgangen, som var omme bagved, så ingen lagde mærke til de kendte, der kom.

Natklubben var kæmpestor, det var sådan en med flere etager, mega høj musik og lilla lys. Jeg havde aldrig været på en ægte natklub før, kun til små diskoteker, dette var en helt anden liga.

Modellen, som jeg havde fundet ud af hed Emily, mødte os på klubben og omfavnede Harry, langt og længe. Heldigvis skulle de andre drenge også have et kram, så før hun kunne nå tilbage til ham, greb jeg spontant hans håndled og trak ham med mig væk.

”Dans med mig” hviskede jeg til ham, og begyndte at vrikke i takt med musikken. Snart holdt Harrys hænder om mine hofter, og vi overgav os til dansen.

 

Vi dansede og vi dansede. Vi stoppede ikke. Aldrig. Jeg ville ikke stoppe. Aldrig. Jeg havde lyst til at danse med Harry for evigt, være sammen med ham for evigt. Det var lige gået op for mig, og det skræmte mig. Jeg ville være samen med ham, og jeg ville være hans. Jeg var sikker i min sag, mere sikker end jeg nogensinde havde været før.

”Val, kom nu!” råbte han gennem larmen på til mig, og trak mig med op til baren, hvor de andre drenge og Emily sad, hun skulede til mig, men jeg sendte hende bare et overlegent smil. Så kunne hun lære det.

Jeg greb Harrys hånd, og mærkede hans fingre flette sig ind i mine. Jeg havde aldrig haft denne slags sommerfugle i maven, jeg var ikke engang sikker på at det var sommerfugle, måske var det fyrværkeri, bobler af lykke.

Harry bestilte to drinks til os, og slog sig ned ved siden af Zayn, og begyndte straks at grine af et eller andet de havde gang i.

Jeg lagde hovedet på skrå, og mærkede et tilfreds smil brede sig på mine læber. Jeg havde virkelig opnået alt. Jeg havde været heldig. De havde lukket mig ind, alle sammen. Jeg tænkte tilbage på den sidste måned og kunne slet ikke fatte den store ændring mit liv havde taget, fra at leve i et usselt skur, der ikke engang kunne kaldes et hus, til at bo på byens dyreste hoteller. Fra ikke at have nogen venner overhovedet, til lige pludselig at have to tourbusser fulde af dem, hvoraf fem af dem var de skønneste drenge på hele jorden. Den måde de opførte sig på når de var sammen, jeg havde aldrig set noget lignende. Jeg ville ikke for noget i verden smide dette væk.

Og nu, midt i alt lykken havde jeg fået Harry, havde jeg ikke?

Jeg skævede ned til vores flettede fingre, og mærkede mit hjerte springe et slag over, det kunne ikke blive bedre.

Og det var der tanken slog mig, det kunne jo ikke holde sådan, det kunne ikke passe, at jeg havde været så heldig.

Med et blev jeg hundrede procent sikker på, at jeg ville komme til at ødelægge det her for mig selv, det gjorde jeg altid. Var det måske det, som jeg allerede havde gang i? Hvad hvis Harry og jeg blev kærester, kærester slog op, sådan var det bare. Og når det kom til valget, så ville alle jo vælge Harry. Jeg kiggede på drengene, der lige nu alle kiggede med julelys i øjnene på Harry, der var ved at fortælle en joke, der fik dem alle til at grine. Selvfølgelig ville de vælge hinanden. Jeg kunne ikke risikere at blive smidt ud.

Hvad fanden havde jeg egentlig gang i?

Jeg bevægede mig ud, hvor jeg ikke kunne bunde. Jeg forlangte mere end jeg fortjente. Jeg kunne ikke have Harry som kæreste, jeg blev nødt til at stoppe det, stoppe det lige nu.

 

Harry bragte mig tilbage til virkeligheden, ved at trække mig op og stå, og tilbage på dansegulvet. Han lagde sin kind mod min, det føltes så godt, men nej, forkert. Jeg måtte ikke.

Hans kind kørte langsomt ned af min nakke, og hans læber ramte min hals.

Det gav et sæt i mig, jeg fik et elektrisk stød gennem hele kroppen. Jeg sitrede.

Nej Valerie, du må ikke!

Han kiggede op på mig med sine grønne diamanter, og lænede sig ind over mig, for at plante et kys på mine læber.

Det var dråben, jeg måtte ikke køre den så langt ud.

Jeg trak mig med et sæt væk fra ham, millisekunder før hans læber ramte mine. Hans bløde, bløde læber.

”Harry, jeg…” jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, jeg havde ikke noget at sige, jeg havde trukket den for langt. Alt for langt.

Harry kiggede overrasket på mig, men jeg rystede bare på hovedet, lige pludselig duede min stemme ikke, jeg mærkede gråden presse på.

Jeg prøvede at sige noget, men lige meget hjalp det, klumpen i halsen var for stor. Alt for stor.

Jeg kiggede ham en sidste gang i øjnene, og løb så mod udgangen, væk fra Harry. 

______________________________________________

Uhh drama, hvad skal der nu ske med Halerie? Tror I at Valerie overkommer sin frygt, eller er det slutningen for dem her? 

Tusind tak for alle faves og likes - huske endelig at kommentere, der er ikke noget mere motiverende! 

Håber at I kunne lide kapitlet, og at I fortsat vil læse med, 

tusind kys

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...